Hvad kan der ske i en fortælling på ganske få linjer? Hos Louis Jensen er svaret næsten hvad som helst. Dyr, hjerter og bogstaver kan få deres egne tanker, mens det absurde pludselig bliver helt naturligt. Hans korte historier åbner døre til en verden, hvor fantasien ikke accepterer de grænser, vi normalt sætter.
Et billede kan være morsomt, uhyggeligt og rørende på samme tid. Lilian Brøgger har gennem årtier vist, at illustrationer ikke blot skal forklare en tekst. De kan udfordre den, udvide dens univers og få læseren til at standse ved noget, som ordene ikke siger direkte.
Hvad hvis man kunne se skyld og skam i andre menneskers øjne? Det er en gave, men også en byrde, for den unge Dina i Lene Kaaberbøls fantasyverden. Hendes særlige evne gør det vanskeligt at høre til. Netop spændingen mellem at være anderledes og at længes efter fællesskab er central i mange af Kaaberbøls fortællinger.
En historie om en farlig bjørn kan begynde som en leg i en helt almindelig stue. I Lene Fauerbys bøger bliver fantasien ofte en måde at opleve følelser og konflikter på. Historierne kan være eventyrlige eller realistiske, men de tager udgangspunkt i, hvad børn mærker, frygter og drømmer om.
Man kan fortælle om fortiden på en måde, som gør nutidens spørgsmål tydeligere. Det gjorde Leif Esper Andersen i bøger om mennesker, der blev mødt med frygt og fordomme. Han lod unge læsere opleve, hvordan magt og overtro kan bestemme over et menneskes liv.
Når et politisk system bryder sammen, bliver grænsen mellem fortid og fremtid usikker. Det er netop dér, Leif Davidsen finder stof til sine spændingsromaner. Hans personer bevæger sig gennem en verden af efterretningstjenester, gamle loyaliteter og nye magtforhold, hvor ingen altid ved, hvem de kan stole på.
Hvad kan nordiske guder fortælle en nutidig læser om frygt, mod og ansvar? I Lars-Henrik Olsens bøger bliver de gamle myter til levende eventyr, hvor de store guder også har deres svagheder. Han skriver med glæde ved fortællingen, men bag de dramatiske optrin ligger en tydelig interesse for både naturen og menneskets plads i den.
Et oprør kan forandre et samfund, men det kan også efterlade den enkelte uden et sted at høre til. Den spænding findes i Lars Bonnevies romaner, som ofte undersøger, hvad der sker, når store politiske ideer møder menneskers private liv. Hans fortællinger rummer både vrede, tvivl og en kritisk interesse for magt.
Der findes historier, hvor det uhyggelige ikke er et monster, men de mennesker, der bestemmer over andre. Kåre Bluitgen har gennem sit forfatterskab beskæftiget sig med undertrykkelse, fattigdom og modstand. Han bruger ofte spænding og stærke konflikter til at lade læseren opleve politiske spørgsmål gennem et enkelt menneskes liv.
Man behøver ikke rejse langt for at finde store menneskelige konflikter. Knud Sørensen viste, at en landsby, en vej og et enkelt møde kan fortælle meget om både samfundet og det enkelte menneske. Hans litteratur har øre for det underforståede: Der kan ligge en hel historie i en sætning, som bliver sagt lidt skævt.