En fortælling kan ændre karakter, når en anden får lov at fortælle den. Det vidste Steen Steensen Blicher, som lod præster, bønder og andre mennesker beskrive begivenheder, de ikke altid selv forstod. Derfor er hans noveller fulde af tvivl: Hvem har egentlig ret, og hvad ved fortælleren om de mennesker, han dømmer?
Steen Steensen Blicher (1782–1848) voksede op i Jylland og arbejdede som præst. Det midtjyske landskab og menneskene dér fik en central plads i hans litteratur. Han skrev digte, noveller, beskrivelser og andre tekster og regnes blandt de vigtigste skabere af den danske novelletradition.
I Præsten i Vejlbye (1829) bliver sagen fortalt gennem herredsfoged Erik Sørensens dagbog og to efterfølgende optegnelser af præsten i Aalsø. De forskellige beretninger ændrer læserens forståelse af sagen. Hosekræmmeren (1829) skildrer kærlighed, forventninger og et tragisk sammenstød mellem menneskers ønsker. Blicher gav også stemme til jysk tale i E Bindstouw (1842), hvor fortællinger knyttes til et fælles miljø.
Blicher kan være overraskende moderne, fordi han ikke altid giver læseren én autoritativ forklaring. Begynd med Præsten i Vejlbye og læg mærke til forskellen mellem det, der fortælles, og det, læseren efterhånden kan forstå.
Tre noveller at begynde med
Det er ikke nødvendigt at læse Blicher i udgivelsesrækkefølge. Disse tre noveller giver forskellige muligheder for at undersøge forholdet mellem en begivenhed og den stemme, der fortæller om den. Årstallene er første udgivelsesår; linksene fører til teksterne hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Tekstnet.
- Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824) – Morten Vinges liv fortalt gennem udvalgte dagbogsnotater.
- Hosekræmmeren (1829) – en vandrers møde med en familie og en kærlighedskonflikt.
- Præsten i Vejlbye (1829) – en kriminalhistorie, hvor fortælleren også er sagens dommer.
Præsten i Vejlbye: hvem kan man stole på?
Novellens undertitel angiver allerede dens opbygning: Erik Sørensens dagbog efterfølges af to optegnelser fra en anden skriver. Erik er herredsfoged og dommer, ikke præst. Han ønsker at handle retfærdigt, men har samtidig følelser for præstens datter. Dermed står han både inden for og uden for den sag, han skal bedømme. Det fremgår af selve novellen.
Begynd analysen med at sortere dagbogens oplysninger: Hvad har Erik selv set? Hvad fortæller andre ham? Hvad slutter han sig til? En sikker formulering er ikke nødvendigvis et sikkert bevis. Læg især mærke til, hvordan han beskriver sin egen moral, og om læseren får grunde til at vurdere situationen anderledes.
Undgå at bruge betegnelsen upålidelig fortæller som et facit, før du har vist, hvor begrænsningen ligger. En fortæller kan tage fejl uden bevidst at lyve. Læs til sidst de efterfølgende optegnelser, og vend tilbage til et tidligere dagbogsnotat: Hvilke ord får nu en anden betydning? Det er her, en analyse af kompositionen kan vise mere end et referat af kriminalgåden.
Hosekræmmeren: kærlighed, penge og et blik udefra
I Hosekræmmeren kommer fortælleren som gæst til en familie på heden. Han møder datteren Cecilia, men er ikke til stede ved hele hendes historie. Læserens adgang til familien afhænger derfor både af hans iagttagelser og af det, andre senere fortæller ham.
Indledningen er værd at læse langsomt. Fortælleren drømmer først om en hede uden menneskers huse og stridigheder; kort efter får han selv brug for husly og mad. En mulig læsning er, at teksten dermed gør hans idealiserende blik synligt, før han overhovedet møder familien. Undersøg derefter, hvordan økonomi, faderens forventninger og Cecilias ønsker får plads i fortællingen. Lad ikke landskabet alene forklare menneskenes handlinger.
Landsbydegnens dagbog: livet mellem notaterne
Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog begynder med den unge Morten Vinges forestillinger om sin fremtid. Allerede titlen fortæller, at læseren ikke får en ubrudt livshistorie. Sammenlign datoerne i notaterne: Hvor meget tid springes over, og hvad fortæller Morten ikke om?
Prøv at stille et tidligt håb ved siden af en senere erfaring. Beskriv både, hvordan hans situation ændres, og hvordan sproget om ham selv og andre ændres. Det giver en indgang til novellens tid og selvforståelse uden at gøre dagbogen til et gennemsigtigt vindue ind i en virkelig persons liv.
Til læsning og undervisning
Vælg Præsten i Vejlbye til arbejdet med vidner, viden og domme; Hosekræmmeren til fortællerens blik på andre; eller landsbydegnens dagbog til spring i tid og ændrede livsforventninger. De ældre udgaver bruger blandt andet store begyndelsesbogstaver i navneord og aa for å. Læs et kort afsnit højt, og slå enkelte nøgleord op frem for at stoppe ved hver stavemåde.
Fortsæt med guiden til nærlæsning eller sammenlign fortællerpositionen med Martin A. Hansens Løgneren. Til en anden måde at skrive natur på kan du læse J.P. Jacobsen. Find Blicher og andre navne i forfatteroversigten.