Det er sjældent nok at høre, hvad et menneske siger. Der kan ligge vrede, begær eller sorg i de ord, som bliver valgt fra. Pia Juul skrev med en særlig sans for netop det uafklarede. Hendes digte og fortællinger kan være legende og humoristiske, men de kredser ofte om følelser, der ikke lader sig sætte pænt på plads.
Pia Juul (1962–2020) debuterede med digtsamlingen levende og lukket i 1985. Hun skrev siden digte, noveller, romaner, dramatik og essays. Hendes sprog er præget af en koncentreret rytme og en interesse for, hvordan mennesker misforstår eller skjuler noget for hinanden.
Novellesamlingerne Mit forfærdelige ansigt (2001) og Dengang med hunden (2005) viser hendes blik for de relationer, som kan være både morsomme og smertefulde. I Mordet på Halland (2009) bruger hun kriminalromanen som form, men stiller andre spørgsmål end den traditionelle gåde om, hvem der er skyldig. Radioteatret (2010) eksperimenterer med mange stemmer og tekstformer.
Juuls tekster efterlader ofte mere åbent, end de forklarer. Det er en del af deres styrke. Begynd med novellerne i Mit forfærdelige ansigt og mærk, hvor meget der kan ligge mellem to almindelige sætninger.