Et menneske kan gå gennem en hel dag uden at føle, at det rigtig er til stede. Hos Peter Seeberg bliver den oplevelse til fortællinger, hvor små situationer afslører noget grundlæggende om at være menneske. Hans prosa kan virke kølig og enkel, men under den rolige overflade findes både humor og eksistentiel uro.
Peter Seeberg (1925–1999) var forfatter og museumsmand. Han arbejdede i mange år ved Viborg Stiftsmuseum, og hans interesse for konkrete ting og historiske spor kan mærkes i litteraturen. Han debuterede med romanen Bipersonerne i 1956, som foregår blandt tvangsarbejdere i Berlin under Anden Verdenskrig.
I Fugls føde (1957) følger man en mand, der har svært ved at finde forbindelse til virkeligheden. Novellesamlingen Eftersøgningen (1962) undersøger menneskers mærkelige vaner og forsøg på at skabe mening. Senere skrev Seeberg blandt andet Ved havet (1978) og Om fjorten dage (1981), hvor tilsyneladende små hændelser kan få en stor betydning.
Seeberg var en nyskaber i dansk kortprosa. Hans fortællinger viser, at det absurde ikke nødvendigvis ligger langt fra hverdagen. Begynd med Eftersøgningen for at opleve den særlige blanding af nøgtern stil, humor og menneskekundskab.