Det kan begynde med en bemærkning ved et spisebord. Pludselig er det, der så ud som et almindeligt familieliv, fyldt med uro. Naja Marie Aidt skriver om netop sådanne brud, hvor mennesker opdager, at de ikke helt kender hinanden. Hun kan få små forskydninger i sproget til at rumme store følelser.
Et ord kan stå på en side, men det kan også trykkes på en medicinæske eller fylde et rum. Morten Søndergaard undersøger, hvad sproget gør ved vores måde at opleve verden på. Hans digte er præget af nysgerrighed efter de små detaljer: ting, sanser og forbindelser, som vi ellers let går forbi.
En oplysning, som nogen vil skjule, kan sætte et helt liv i fare. Michael Larsen bygger sine thrillere på denne uro. Hans fortællinger kombinerer højt tempo med spørgsmål om viden, magt og mennesker, der mister kontrollen over begivenhederne.
Hvem bestemmer, hvilke bøger der bliver taget alvorligt? Mette Winge var med til at gøre børnelitteraturen til et vigtigt forskningsområde i Danmark. Men hun skrev også historiske romaner, hvor fortiden blev levende gennem mennesker med ambitioner, konflikter og følelser. Hos hende gik litterær forskning og fortællelyst hånd i hånd.
Hvad bliver der af de drømme, man ikke får lov at leve ud? Det spørgsmål trænger sig på i Merete Pryds Helles romaner, hvor kvinder og familier forsøger at finde plads til sig selv under skiftende sociale vilkår. Hendes forfatterskab er præget af nysgerrighed efter både menneskeliv og nye måder at fortælle på.
Det kan være en stor begivenhed at få nye støvler, miste noget eller opdage, at verden ikke altid gør, som man vil. Mats Letén skrev billedbøger med blik for netop de oplevelser. Hos ham er det lille barns hverdag fuld af begivenheder, også når en voksen måske ville overse dem.
Et barn kan vokse op med næsten ingenting og alligevel insistere på, at livet må rumme mere. Det er et af de håb, som bærer Martin Andersen Nexøs romaner. Han skrev om mennesker, hvis liv var formet af fattigdom og hårdt arbejde, men også om solidaritet og muligheden for at forandre samfundet.
Et menneske kan fortælle sig selv en historie, som skjuler sandheden. I Martin A. Hansens roman Løgneren bliver den erfaring til et nærgående spørgsmål om ansvar. Fortælleren Johannes Vig skriver dagbog, men hans forklaringer gør ikke nødvendigvis hans handlinger mere forståelige. Det er en roman, der stiller krav til læserens dømmekraft.
Et digt kan beskrive en verden, men det kan også skubbe til de ord, vi bruger for at forstå den. Marianne Larsen brugte poesien til begge dele. Hendes sprog kunne virke enkelt og genkendeligt, men bag ordene lå overraskende billeder og en stærk interesse for, hvordan magt og vaner præger vores hverdag.
Hvad oplevede de kvinder, som levede tæt på historiens store magtcentre? Det spørgsmål har Maria Helleberg gjort til udgangspunkt for en lang række romaner. I stedet for alene at fortælle om konger, krige og politiske beslutninger følger hun mennesker, hvis muligheder og valg blev bestemt af den tid, de levede i.