En gade kan forandres, mens man ser på den. Og et menneske kan mærke, at tiden går, selv når omgivelserne ser ud til at være de samme. Søren Ulrik Thomsens digte undersøger denne dobbelte erfaring. Byen, kroppen og erindringen bliver steder, hvor det forbigående og det varige mødes.
Søren Ulrik Thomsen er født i 1956 og debuterede med City Slang i 1981. Han blev en markant stemme i 1980’ernes danske lyrik, hvor nattens by, sanser og intens nærvær spillede en stor rolle. Senere har han skrevet både digte og essays om kunst, tid og erfaring.
I Hjemfalden (1991) og Det skabtes vaklen (1996) forbindes hverdagsbilleder med spørgsmål om død og forandring. Det værste og det bedste er en digtsuite, hvor opremsninger af erfaringer giver en særlig rytme. Han har også skrevet erindringspræget prosa, hvor byen og det levede liv bliver undersøgt med samme sans for detaljer.
Thomsens digte er ofte klare i deres enkelte billeder, men åbne i deres betydning. Man kan læse dem for musikken og lade refleksionerne vokse frem bagefter. Begynd med City Slang for den tidlige storbypoesi eller Det værste og det bedste for en mere umiddelbar indgang.