En dødsulykke i København bliver begyndelsen på en fortælling om magt, videnskab og identitet. I Peter Høegs roman Frøken Smillas fornemmelse for sne følger vi en kvinde, der nægter at godtage den officielle forklaring. Spændingen driver læseren frem, men romanen handler også om, hvem der får lov til at definere sandheden.
Hvor meget kan der ske på en enkelt side? Hos Peter Adolphsen kan en meget kort fortælling rumme et helt univers. En usandsynlig begivenhed bliver beskrevet, som var den et opslag i et leksikon, og pludselig bliver læseren i tvivl om grænsen mellem viden og fantasi.
Man kan høre en stemme, før man aner, hvem der taler. Sådan var det med Per Højholts Gitte, hvis monologer fik et stort publikum til at grine – og samtidig til at lytte mere opmærksomt til hverdagsdanmark. Højholt var både en kompromisløs eksperimenterende digter og en kunstner, der kunne gøre sprogets særheder til levende underholdning.
Et menneskes liv ser forskelligt ud, alt efter hvem der fortæller om det. Peer Hultberg gjorde denne erfaring til en særlig form for litteratur. I hans bøger taler mange stemmer på én gang, og sandheden bliver ikke leveret af en alvidende fortæller. Den må langsomt tegne sig frem mellem erindringer, rygter og private tanker.
Kan en bog om rådhuse også være en roman om vores måde at se verden på? Pablo Henrik Llambías arbejder i grænselandet mellem litteratur, billedkunst og dokumentariske former. Han er optaget af, hvad der sker, når man blander fakta, personlige erfaringer og opdigtede fortællinger, så læseren selv må undersøge forbindelserne.
Hvad hvis de voksne ikke altid ved bedst? Hos Ole Lund Kirkegaard er børnene opfindsomme, stædige og ofte langt modigere end de mennesker, som forsøger at bestemme over dem. Hans bøger vrimler med særlige figurer, skæve hændelser og magi midt i en genkendelig hverdag.
En tekst kan være bygget som et system og samtidig fortælle om noget dybt personligt. Niels Lyngsø har bevæget sig mellem de to yderpunkter. Han undersøger sproget, kroppens erfaringer og de historier, vi bruger til at forstå vores eget liv, ofte i former, som udfordrer den almindelige roman.
Hvad sker der med sproget, når et menneske forsøger at fortælle om noget, der næsten ikke kan siges? Niels Frank har gennem sit forfatterskab undersøgt spørgsmålet fra meget forskellige retninger. Hans tidlige digte er koncentrerede og stilfærdige. Senere har han skrevet direkte, personlige bøger om sorg, familievold og ansvar.
Hvordan får man en fire hundrede år gammel replik til at leve på en dansk scene? Det spørgsmål har Niels Brunse arbejdet med gennem årtier. Han er både forfatter og oversætter og kender forskellen mellem at få ordene rigtige og at få dem til at fungere som levende sprog.
Et digt kan begynde som et landskab og ende som et spørgsmål om liv og død. Nicolaj Stochholms lyrik bevæger sig gerne ad uventede veje. Billederne er store, rytmen mærkbar, og stemmen kan skifte mellem den næsten højtidelige og den foruroligende intime.