Det er muligt at se et landskab som noget, der er større end én selv. Thorkild Bjørnvig skrev digte, hvor natur, kosmos og menneskets indre liv hænger sammen. Hans lyrik er fuld af sanselige billeder, men rummer også en alvorlig bekymring for, hvordan moderne mennesker behandler den verden, de er en del af.
Thorkild Bjørnvig (1918–2004) blev født i Aarhus og debuterede med digtsamlingen Stjærnen bag Gavlen i 1947. Han var med til at redigere tidsskriftet Heretica, som fik stor betydning for den danske litterære debat efter krigen. I samlinger som Anubis (1955), Figur og Ild (1959) og Ravnen (1968) udviklede han et billedrigt sprog, der udforsker forholdet mellem menneske og natur.
Bjørnvig er også kendt for Pagten (1974), hans erindringsbog om venskabet med Karen Blixen. Her fortæller han om en usædvanlig forbindelse mellem to forfattere og om de forventninger, der kan opstå, når kunst og liv flettes tæt sammen. Bogen giver et andet indblik i hans kunstneriske udvikling end digtene.
Bjørnvigs forfatterskab forener digterisk alvor med stor opmærksomhed på naturens betydning. Begynd med Pagten for mødet mellem mennesker eller Anubis for den lyriske stemme.