En ekspedition ender i katastrofe. Et menneske bliver husket som en taber, selv om han var den eneste, der overlevede. Thorkild Hansen gjorde historiske begivenheder til litterære dramaer, hvor læseren kommer tæt på både personerne og de store kræfter, som former deres skæbner.
Thorkild Hansen (1927–1989) skrev rejsebøger, essays, erindringer og dokumentariske romaner. Med Det lykkelige Arabien (1962) fortalte han historien om den danske ekspedition til Arabien i 1760’erne, hvor Carsten Niebuhr blev den eneste overlevende. Jens Munk (1965) skildrer den danske søfarers forsøg på at finde Nordvestpassagen.
I trilogien om dansk slavehandel – Slavernes kyst (1967), Slavernes skibe (1968) og Slavernes øer (1970) – fører han læseren ind i en del af Danmarkshistorien, som dengang fik relativt lidt opmærksomhed. Værket indbragte ham Nordisk Råds Litteraturpris i 1971. Hans dramatiske form skaber stærk indlevelse, men indebærer også, at læseren må skelne mellem dokumenterede begivenheder og forfatterens litterære rekonstruktioner.
Thorkild Hansen var en fortæller, der gjorde oversete historier levende og omdiskuterede. Begynd med Det lykkelige Arabien for hans særlige blanding af historisk research, ironisk distance og spænding.