Det mest uhyggelige behøver ikke komme fra et fremmed sted. En kat, et hus eller en almindelig vej kan pludselig få en anden betydning. Steen Langstrup har gennem sit forfatterskab vist, hvor meget spænding der kan opstå, når noget velkendt bliver truende. Han skriver, så læseren mærker, at det frygtelige kan være lige i nærheden.
Et digt kan være både en kærlighedserklæring og et gådefuldt landskab. Hos Sophus Claussen mødes sanselighed, drøm og forestillinger, der ikke lader sig oversætte til én enkel betydning. Hans lyrik kan virke fremmed ved første møde, men ofte ligger der en stærk rytme og en levende erfaring bag billederne.
Hvad sker der med et menneske, hvis kalenderen ikke længere bevæger sig fremad? I Solvej Balles romanværk Om udregning af rumfang er Tara Selter fanget i den 18. november. Verden fortsætter omkring hende, men datoen vender tilbage. Den enkle idé åbner for store spørgsmål om tid, hukommelse og det, vi tager for givet i hverdagen.
Hvad sker der, når billeder, som tilsyneladende ikke hører sammen, kolliderer i et digt? Hos Simon Grotrian kan resultatet være komisk, voldsomt og næsten musikalsk. Hans lyrik giver ikke altid læseren et sikkert sted at stå. Til gengæld er den fuld af energi og uventede sammenstød.
En tudse og en spidsmus kan diskutere spørgsmål, som også voksne kæmper med. Og et computerspil kan blive indgangen til en fortælling om, hvor virkeligheden egentlig begynder. Sally Altschuler skriver bøger, hvor humor og fantasi giver børn og unge plads til at tænke videre.
Et samfund kan være fuldt af fortællinger, der ikke passer sammen. Poul Vad var optaget af netop den usikkerhed: Hvordan opstår mening, når mennesker oplever verden vidt forskelligt? I hans romaner bliver modsætninger og sidehistorier en del af fortællingens liv.
Et digt kan begynde i huden og ende ved horisonten. Pia Tafdrups lyrik forbinder sansninger, erindringer og billeder af naturen med spørgsmål om identitet og forgængelighed. Hun skriver med en præcision, hvor lyden af et ord kan være lige så betydningsfuld som dets umiddelbare mening.
Det er sjældent nok at høre, hvad et menneske siger. Der kan ligge vrede, begær eller sorg i de ord, som bliver valgt fra. Pia Juul skrev med en særlig sans for netop det uafklarede. Hendes digte og fortællinger kan være legende og humoristiske, men de kredser ofte om følelser, der ikke lader sig sætte pænt på plads.
Et menneske kan gå gennem en hel dag uden at føle, at det rigtig er til stede. Hos Peter Seeberg bliver den oplevelse til fortællinger, hvor små situationer afslører noget grundlæggende om at være menneske. Hans prosa kan virke kølig og enkel, men under den rolige overflade findes både humor og eksistentiel uro.
Et digt behøver ikke slutte, når den sidste linje står på siden. Hos Peter Laugesen virker det ofte, som om sproget fortsætter videre i den næste bog. Han skriver med stor opmærksomhed på rytme, lyde og de ting, man kan møde på en helt almindelig gåtur. Poesien opstår, når verden bliver set og sagt på ny.