En hval, en ø og et menneske kan høre til i den samme fortælling. For Vagn Lundbye var naturen ikke blot en baggrund for menneskelige historier. Dyr, landskaber og levende væsener havde deres egen betydning. Hans bøger undersøger, hvad der sker, når mennesket glemmer, at det selv er en del af naturen.
Vagn Lundbye (1933–2016) debuterede som romanforfatter med Signalement i 1966. Han begyndte med eksperimenterende prosa, men udviklede senere en mytisk og naturorienteret fortællekunst. Rejser og møder med oprindelige folks fortælletraditioner gav stof til hans bøger og tanker om menneskers ansvar over for naturen.
I romanerne Tilbage til Anholt (1978), Hvalfisken (1980) og Den store by (1982) undersøger han menneskets søgen efter sammenhæng. Digtsamlingen Dødedans (1983) tager udgangspunkt i en hvalfangerfærd og giver de truede hvaler en stemme. Senere skrev han også Palindromos eller Colombos sidste rejse (1991) og erindringspræget prosa.
Lundbyes værker er præget af en stærk økologisk bevidsthed, men også af fortællelyst og kærlighed til myter. Begynd med Hvalfisken, hvis du vil opleve hans særlige blanding af natur, erindring og symbolik.