At være ung kan føles som at opdage, at de voksne taler et andet sprog. Klaus Rifbjerg gjorde netop dette sammenstød til litteratur. Han skrev om krop, begær, skam og frihed med en energi, der kunne virke provokerende på hans samtid. Men hans forfatterskab blev langt større end et generationsoprør.
Et digt kan være styret af et regnestykke og alligevel føles personligt. Det er et af de paradokser, som Klaus Høecks lyrik undersøger. Han bruger mønstre, gentagelser og formelle systemer til at skabe tekster, hvor erindring, tro og kærlighed får plads. Formen kan være stram, mens betydningen bevæger sig i mange retninger.
Hvordan ser et samfund ud fra den plads, hvor man ikke rigtig hører til? Kirsten Thorup har gennem sit forfatterskab interesseret sig for mennesker, som lever med fattigdom, ensomhed eller forventninger, de ikke kan opfylde. Hendes romaner skildrer ikke bare den enkeltes problemer, men viser også, hvordan sociale forhold former det liv, man kan leve.
En forbrydelse behøver ikke foregå i en mørk storby for at være uhyggelig. Kirsten Holst fandt sine historier i genkendelige danske miljøer, hvor mennesker mødes på arbejde, i familier og i små samfund. Når noget går galt, bliver de velkendte relationer pludselig usikre. Hendes krimier har både spænding og sans for hverdagslivets detaljer.
Et menneske kan have det meste og alligevel føle, at livet er gået galt. Hos Kirsten Hammann bliver den uro ofte til både komik og desperation. Hendes figurer kæmper med selvbilleder, parforhold og forestillingen om, hvordan et vellykket liv skal se ud. De er nogle gange pinlige at være sammen med, men sjældent kedelige at læse om.
Et barn stiller et spørgsmål, som en voksen helst vil undgå. Et menneske forsøger at gøre det rigtige og kommer alligevel galt af sted. Kim Fupz Aakeson finder både komik og sorg i sådanne situationer. Hans historier kan være skæve og underholdende, men bag det sjove ligger ofte en erkendelse af, at mennesker ikke er så sikre på sig selv, som de gerne vil virke.
En familie kan være en tryg ramme og samtidig et sted, hvor mennesker sårer hinanden. Katrine Marie Guldager skriver om begge dele med skarpt blik for de små forskydninger, som ændrer et liv. Hendes fortællinger kan være morsomme og barske i samme bevægelse, og de viser, hvor svært det er at kende selv de mennesker, man står nærmest.
Da Karin Michaëlis skrev om en kvinde, som forlader sit ægteskab og ønsker sig et andet liv, vakte det opsigt langt ud over Danmark. Men hendes litteratur handlede ikke kun om voksne kvinders frihed. Hun skrev også om piger og børn, der ville udforske verden på egne betingelser. På den måde binder nysgerrighed og selvstændighed hendes store forfatterskab sammen.
Hvad sker der, når et menneske får sin skæbne fortalt af en anden? Hos Karen Blixen kan et måltid, et løfte eller en tilsyneladende tilfældig begivenhed få betydning langt ud over selve øjeblikket. Hendes historier bevæger sig mellem eventyr og virkelighed, og de kredser om forholdet mellem frihed, kunst og de roller, mennesker spiller.
En god skrøne bliver ikke nødvendigvis dårligere af at være overdreven. I Jørn Riels fortællinger fra Grønland kan en jagttur, en diskussion eller en enkelt særling udvikle sig til noget helt usandsynligt. Det er historier, som lyder, som om de er blevet fortalt over et bord en lang vinteraften, hvor ingen har travlt med at komme hjem.