En stor kærlighed kan være lige så uforudsigelig som vejret over Færøerne. I romanen Barbara bliver længsel, jalousi og livsglæde viklet ind i hinanden. Forfatteren Jørgen-Frantz Jacobsen nåede aldrig selv at opleve bogens succes. Men den fortælling, han efterlod sig, har gjort hans navn kendt langt uden for øerne.
Der er følelser, som ikke bliver tydeligere af at blive forklaret. I Juliane Preislers litteratur kan en kort sætning, et uventet billede eller en forskydning i fortællingen gøre dem mærkbare. Hun skriver om menneskers sårbare forbindelser og om alt det, der kan ske under en tilsyneladende almindelig overflade.
Et eventyr kan begynde med en drage og ende med, at hovedpersonen ser sig selv på en ny måde. Det er en bevægelse, Josefine Ottesen ofte bruger i sine bøger. De fantastiske verdener er fyldt med magt, prøvelser og hemmeligheder, men konflikterne handler samtidig om valg, mod og det ansvar, der følger med at blive voksen.
Johannes V. Jensen kunne skrive om en mark i Himmerland og om verdens hurtigste storbyer med den samme intense nysgerrighed. Han ville forstå, hvordan mennesket var blevet til, og hvad der drev det fremad. I hans bøger mødes natur, historie, teknik og en næsten fysisk glæde ved sprogets muligheder.
Hvor langt kan et menneske drives væk fra det, det selv opfatter som menneskeligt? Jens-Martin Eriksen stiller spørgsmålet med en alvor, der kan gøre hans romaner ubehagelige at læse. Han skriver om sorg, vold og frygt uden at love nemme forklaringer. Netop derfor tvinges læseren til at se både handlingerne og de mennesker, der udfører dem.
Når en gård ikke længere automatisk går videre til næste generation, er det mere end ejendomsforhold, der ændrer sig. En hel måde at leve på bliver sat i bevægelse. Den forandring er et centralt stof hos Jens Smærup Sørensen, som skriver om mennesker, der lever midt mellem gamle forpligtelser og nye muligheder.
Forestil dig at vågne op og opdage, at alle andre mennesker er væk. Ingen bestemmer, hvornår du skal spise, gå i skole eller gå i seng. Det lyder som en vidunderlig frihed. Men Jens Sigsgaards historie om Palle viser også, hvor ensomt et liv uden andre kan blive. Det er en af grundene til, at den lille bog stadig vækker samtaler.
Et ægteskab kan være fuldt af samtaler og alligevel rumme store tavsheder. Jens Christian Grøndahl skriver om den afstand, der kan opstå mellem mennesker, som kender hinanden godt. I hans romaner vender personerne tilbage til gamle valg og spørger, hvordan livet kunne have set ud, hvis de havde handlet anderledes.
En bamse, der går ud i verden, behøver ikke en lang forklaring. En venlig tegning, et lille problem og en god rytme kan være nok til at få en hel historie til at leve. Jan Mogensen har skrevet og illustreret billedbøger, hvor de mindste læsere får plads til nysgerrighed, fantasi og deres eget blik på fortællingen.
Hvad har alfabetet, en talrække og en blomstrende verden til fælles? Hos Inger Christensen bliver de forskellige måder at skabe orden på. Hendes digte er ikke blot smukke beskrivelser af naturen. De undersøger også, hvordan sproget former vores blik på den verden, vi lever i – og hvad der sker, når mennesket truer med at ødelægge den.