Behovet for at høre til er stærkt. Det kan give mennesker mod, men også gøre dem sårbare over for andre, der vil bestemme over deres liv. Netop den grænse udforsker Iben Melbye i romaner om socialt pres, afhængighed og de mennesker, som risikerer at blive klemt mellem egne ønsker og omverdenens krav.
Der kan gemme sig en hel by i en enkelt tegning. Hos Ib Spang Olsen kryber små skikkelser frem mellem huse, grene og skyer, mens de store former næsten ser ud til at leve deres eget liv. Hans billeder inviterer læseren til at kigge igen. Måske opdager man en ny historie, hver gang øjet bevæger sig hen over siden.
En rejse kan føre ind i et fremmed landskab, men den kan også åbne en skjult del af ens egen historie. Hos Ib Michael mødes de to bevægelser. Hans fortællinger er fyldt med steder, myter og forvandlinger, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi ikke altid lader sig trække skarpt.
Hvad hvis et menneske insisterer på at være skyldig, mens samfundet vil forklare skylden væk? Henrik Stangerup brugte sådanne paradokser til at undersøge frihed, ansvar og de moderne institutioners magt. Hans romaner kunne provokere, men provokationen var ikke kun et mål i sig selv. Den skulle tvinge læseren til at se et velkendt spørgsmål fra en anden vinkel.
Man kan stå i stærkt sollys og samtidig mærke et dybt savn. Den modsætning er et af de kendetegn, der gør Henrik Nordbrandts poesi så genkendelig. Landskaberne er konkrete, men oplevelsen af dem handler ofte om noget, der mangler: et menneske, en fortid eller et hjem, som ikke længere findes på samme måde.
Hos Henrik Bjelke kan en fortælling nægte at gå den lige vej. Sproget skifter retning, perspektiver brydes, og personerne gør det sjældent nemt for læseren at holde med dem. Det kan være besværligt at læse, men besværet er en del af projektet: Bjelke ville udfordre vante forestillinger om både litteratur og mennesker.
En forbrydelse kan åbne døren til et samfunds skjulte magtforhold. Og et historisk liv kan fortælles med samme spænding som en kriminalroman. Helle Stangerup bevægede sig hjemmevant mellem de to genrer. Hun var interesseret i handlingens fremdrift, men også i menneskers motiver, ambitioner og vilkår.
Det afgørende kan ligge i en bemærkning om aftensmaden eller et spørgsmål, ingen rigtig svarer på. Helle Helle skriver om det almindelige liv med en præcision, som gør selv de mindste bevægelser betydningsfulde. Hun fortæller sjældent læseren direkte, hvad personerne føler. Det må man opdage gennem deres handlinger og samtaler.
Der findes skoler, hvor eleverne lærer så meget udenad, at de mister lysten til at tænke selv. Den verden gjorde Hans Scherfig til genstand for en af dansk litteraturs skarpeste satirer. Hans bøger kan være morsomme på overfladen, men latteren afslører ofte autoriteter, vanetænkning og den magt, som mennesker udøver over hinanden.
En ø kan ligne en lille verden, men rumme hele menneskehedens historie. Sådan bliver det hos Hanne Marie Svendsen, som bruger fantasien til at undersøge virkeligheden. Hendes romaner kan begynde i genkendelige miljøer og bevæge sig videre mod myter, magiske hændelser og fortællinger om, hvordan mennesker skaber mening.