Mørkets hjerte er en kort fortælling af Joseph Conrad, først trykt i det britiske tidsskrift Blackwood’s Magazine i 1899 under titlen Heart of Darkness. Sømanden Charles Marlow fortæller om sin rejse som flodbådskaptajn for et europæisk handelskompagni i Centralafrika. Han skal opsøge den fjerntliggende handelsagent Kurtz, som har skabt sig et usædvanligt ry. Undervejs møder Marlow sporene efter kolonial udbytning og får modsatrettede beskrivelser af den mand, han forsøger at finde. Fortællingen udkom i bogform i 1902 og har siden været genstand for omfattende og ofte uenig litterær kritik.
Marlows rejse mod handelsstationen
Rammefortællingen begynder på en båd, der ligger for anker på Themsen. Her fortæller Marlow sine medrejsende om en tidligere rejse i Afrika. Gennem en bekendts forbindelser er han blevet ansat af et handelskompagni, der driver stationer og transport på en stor flod. Allerede ved ankomsten ser han europæiske anlæg, udstyr og arbejdere under forhold, som ligger langt fra kompagniets selvfremstilling. Han fortsætter ind i landet til en central station, hvor han skal gøre en damper sejlklar.
Marlow hører igen og igen om Kurtz, som befinder sig længere oppe ad floden. Denne agent har indsamlet store mængder elfenben, og andre ansatte omtaler ham både med beundring og misundelse. Kurtz er fraværende i en stor del af handlingen; Marlow lærer ham først at kende gennem historier, rygter og enkelte efterladte spor. Imens kræver sejladsen tid og arbejde. Flodbåden skal repareres, forsyninger mangler, og kontakten med stationerne er usikker.
Da rejsen fortsætter, kommer besætningen i fare. Marlow registrerer både spændinger mellem de europæiske medarbejdere og den usikre situation for afrikanerne, der lever og arbejder langs floden. Han forsøger at finde ud af, hvad Kurtz rent faktisk har gjort, og hvorfor hans kolleger taler så forskelligt om ham. Fortællingen bevæger sig frem mod en handelsstation langt fra de øvrige europæiske anlæg. Her er det ikke længere muligt at holde fortællingen om Kurtz adskilt fra den virkelighed, Marlow møder. De afsluttende begivenheder gengives ikke her.
Congo, kolonitiden og Conrads egne erfaringer
Conrad havde selv arbejdet til søs i mange år, før han blev forfatter. I 1890 opholdt han sig i Congo og gjorde tjeneste i forbindelse med flodtransport. Erfaringerne fik senere betydning for Mørkets hjerte, men Marlow er en fiktiv fortæller, og handlingen er ikke en dagbog fra Conrads rejse. Joseph Conrad Society oplyser, at forfatteren arbejdede med teksten fra efteråret 1898 og afsluttede den i februar 1899, samtidig med at han skrev på andre værker.
Handlingen knytter sig historisk til Congo-fristaten, som dengang var under den belgiske kong Leopold 2.s personlige kontrol. Europæiske handelsinteresser var tæt forbundet med tvangsarbejde, vold og udnyttelse af blandt andet elfenben og gummi. Denne baggrund er vigtig for at forstå de handelsstationer, personer og arbejdsforhold, der optræder i fortællingen. Den konkrete flod og kolonimagt nævnes ikke altid ved navn i selve teksten, men geografien og Conrads baggrund har ført litteraturhistorikere til at forbinde den med Congo.
Den første offentliggørelse kom i tre afsnit i Blackwood’s Magazine fra februar til april 1899. I 1902 blev fortællingen optaget i bogen Youth: A Narrative, and Two Other Stories sammen med to andre Conrad-tekster. Det er derfor vigtigt at skelne mellem den oprindelige tidsskriftudgivelse og den senere bogudgave. Titlen optræder i begge former i bibliografier, men udgivelsesåret 1899 er det korrekte år for værkets første offentliggørelse.
Danske udgaver og efterliv
På dansk findes Mørkets hjerte i adskillige udgaver og oversættelser. Bibliotekernes registreringer omfatter blandt andet en udgave ved C. Th. Meldal og Inger Budtz-Jørgensen fra 1956, udgaver ved Jørgen Sonne og en oversættelse ved Niels Brunse. Gyldendal udsendte i 2019 en udgave med Brunse som oversætter. Årstallet på en dansk bogudgave er dermed ikke det samme som værkets førsteudgivelsesår.
Fortællingen har også fået et efterliv uden for bogmediet. Francis Ford Coppolas film Dommedag nu (Apocalypse Now, 1979) bygger på elementer fra Conrads fortælling, men flytter flodrejsen og en række karaktertræk til Vietnamkrigens omgivelser. Filmen er en bearbejdning, ikke en filmatisering med samme historiske tid og sted. Den forbindes ofte med Conrads tekst i både danske og internationale omtaler.
Den litterære modtagelse rummer betydelig uenighed. I en anmeldelse fra 2005 fremhæver Jesper Meinertz Jensen på Litteratursiden den kompakte og sammensatte fortælling og læser den som både rejseberetning og psykologisk roman. Jette Holmgaard Greibe lægger i sin anmeldelse fra 2020 blandt andet vægt på Marlows møde med Kurtz. Den nigerianske forfatter Chinua Achebe rejste derimod i sit essay An Image of Africa fra 1977 en grundlæggende kritik af Conrads fremstilling af afrikanere. Achebes indvendinger har siden været et centralt emne i forskningen og giver en anden indgang til værket end de to danske anmeldelser.
Achebes egen roman Alt falder fra hinanden er en selvstændig fortælling om et igbo-samfund ved begyndelsen af den europæiske kolonisering. Der er ikke tale om en direkte fortsættelse af Mørkets hjerte, men hans forfatterskab og kritiske arbejde gør forbindelsen litteraturhistorisk relevant.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Mørkets hjerte af Joseph Conrad — Jesper Meinertz Jensen, Litteratursiden, 1. juni 2005. Dansk anmeldelse, der lægger vægt på rammefortællingen og den psykologiske dimension. Fri adgang; omtaler afgørende forhold ved Kurtz.
Mørkets hjerte — Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden, 21. april 2020. Dansk anmeldelse med opmærksomhed på Marlow, Kurtz og de europæiske handelsstationer. Fri adgang; omtaler centrale afsløringer.
An Image of Africa — Chinua Achebe, The Massachusetts Review, bind 18, nr. 4, 1977, s. 782–794. Engelsksproget litteraturkritisk essay om Conrads fremstilling af Afrika og afrikanere. JSTOR-adgang kan kræve institutionslogin; beskriver væsentlige passager.
Anti-Colonialism in Heart of Darkness — Junjun Ji, Canadian Social Science, bind 13, nr. 5, 2017. Engelsksproget forskningsartikel, som undersøger kritik af kolonial udbytning i Conrads tekst. Frit tilgængeligt resumé; fuldtekst via artikelens PDF-link.
Kilder og dokumentation
Joseph Conrad Society: Student Resources – Heart of Darkness. Om manuskript, tidsskriftudgivelsen 1899, bogudgaven 1902 og kritiktraditionen.
Signe Juul Kraft: Joseph Conrad, Forfatterweb, 2014. Biografiske oplysninger og dansk bibliografi.
Gyldendal: Mørkets hjerte. 2019-udgaven med Niels Brunse som oversætter.
Bibliotek.dk: Mørkets hjerte. Registrerede danske udgaver og oversættere.
Medvirkende
- Joseph Conrad (Forfatter)