Middlemarch er en roman af den engelske forfatter George Eliot, pseudonym for Mary Ann Evans. Den udkom i otte dele fra december 1871 til december 1872 med undertitlen A Study of Provincial Life. Handlingen foregår omkring 1829–1832 i den fiktive engelske provinsby Middlemarch. Her følger fortællingen flere familier, hvis forhold bliver påvirket af ægteskaber, penge, arbejde og politiske forandringer. Blandt de centrale personer er Dorothea Brooke, der ønsker at bruge sit liv på noget betydningsfuldt, og den unge læge Tertius Lydgate, der ankommer til byen med planer om at forbedre behandlingen af syge.
Handling: mennesker og familier i Middlemarch
Dorothea Brooke bor sammen med sin søster Celia hos deres onkel, Mr Brooke. Hun er interesseret i lærdom og sociale spørgsmål og håber at finde et arbejde, der kan give hendes hverdag retning. Da hun møder den ældre præst og forsker Edward Casaubon, bliver hun optaget af hans store bogprojekt. Hun beslutter sig for at gifte sig med ham og hjælpe med arbejdet. Under et ophold i Rom møder hun også Casaubons slægtning Will Ladislaw. Deres bekendtskab får betydning for Dorotheas videre liv, men romanen lader læseren følge udviklingen uden at afsløre alle følgerne på forhånd.
Tertius Lydgate kommer til Middlemarch som læge med interesse for nyere medicinsk viden og bedre hospitalsforhold. Han forsøger at skabe sig en plads blandt byens etablerede læger og indgår i kredsen omkring bankmanden Nicholas Bulstrode. Samtidig begynder han at gøre kur til Rosamond Vincy, der er opvokset i en velhavende familie og ser frem til et andet liv end det, hun kender hjemmefra. Deres forskellige forventninger til arbejde, økonomi og ægteskab bliver en væsentlig del af romanens forløb.
Rosamonds bror Fred Vincy har andre problemer. Han har gæld, er usikker på sin fremtid og håber på en arv fra den aldrende Peter Featherstone. Fred er knyttet til Mary Garth, hvis familie lever langt mere nøjsomt end hans egen. Mary vil ikke uden videre bygge en fælles fremtid på hans løfter. Samtidig får Featherstones familieforhold og testamentariske dispositioner betydning for flere mennesker i byen. Sådan skifter fortællingen mellem forskellige hjem og miljøer, efterhånden som beslutningerne hos én person får konsekvenser hos andre.
Middlemarch er også skueplads for lokale møder om politik, religion og offentlige forhold. Mr Brooke forsøger sig i politik, mens spørgsmål om ejendom, velgørenhed og byens institutioner dukker op i personernes hverdag. Der findes ikke én hovedperson, som hele romanen følger; både Dorotheas og Lydgates historier står centralt, men Fred, Mary, Rosamond og en lang række andre personer har hver deres handlingsforløb. Fortællingen bevæger sig mellem private samtaler, familiebesøg, arbejdssteder og begivenheder, der optager byen som helhed.
Tilblivelse og den historiske ramme
George Eliot begyndte at arbejde med stoffet i 1869. Hun skrev først på en fortælling om provinsbyen og lægen Lydgate, men standsede arbejdet i en periode. Senere begyndte hun en anden historie, der bar arbejdstitlen Miss Brooke og handlede om Dorothea. De to projekter blev samlet til den roman, som udkom under titlen Middlemarch. Forfatterens partner George Henry Lewes medvirkede i kontakten til forlaget William Blackwood & Sons. Udgivelsen i otte hæfter afveg fra den sædvanlige engelske roman i tre bind.
Romanens begivenheder ligger omkring fire årtier før dens udgivelse. I Storbritannien var årene frem mod reformloven af 1832 præget af debat om, hvem der skulle have stemmeret og repræsentation i parlamentet. Befolkningens levevilkår og sundhedsvæsenet var ligeledes under forandring. Eliots roman lader spørgsmål om politisk reform, gamle privilegier og nye medicinske metoder indgå i fortællingen om byens familier. Lydgates arbejde på hospitalet og Mr Brookes politiske ambitioner knytter handlingen til netop denne historiske periode.
George Eliot havde før Middlemarch udgivet blandt andet Adam Bede (1859), The Mill on the Floss (1860) og Silas Marner (1861). Hendes romaner udkom i en engelsk litterær tradition, hvor provinsmiljøet allerede havde været ramme om for eksempel Jane Austens Stolthed og fordom (1813). Middlemarch adskiller sig fra de tidligere bøger ved sin omfattende samling af parallelle personhistorier. Den udkom i samme årtier, hvor jernbaner, nye faglige institutioner og politiske reformer ændrede forholdene uden for London.
Dansk oversættelse, modtagelse og efterliv
Romanen blev oversat til dansk allerede i 1873 som Middlemarch. Studier af det engelske Provindsliv, trykt i tre dele og bragt som føljeton i Berlingske Tidende. Oversætteren er ikke navngivet i den historiske bibliografi. En nyere oversættelse af Claus Bech udkom hos Rosinante i 2003 og forelå i en ny udgave i 2006 med forord af Bo Green Jensen. I dansk presse har blandt andre Ebbe Mørk i Politiken skrevet om romanens persongalleri og skildringen af provinsbyen; anmeldelsen er blandt andet omtalt i forlagets materiale. Romanen er desuden blevet til en BBC-tv-serie i 1994 med blandt andre Juliet Aubrey som Dorothea og Rufus Sewell som Will Ladislaw.
Romanen læses og diskuteres fortsat. Litteraturkritikeren Robert McCrum præsenterede den i 2014 i The Guardians serie om hundrede romaner, mens nyere forskning har undersøgt blandt andet fortællingens tidsforhold, geografiske bevægelser og personernes handlemuligheder. I 2026 blev den desuden dramatiseret til scenen af Royal Shakespeare Company. Disse forskellige udgivelser og bearbejdelser er efterfølgende begivenheder i værkets historie; de ændrer ikke den oprindelige teksts udgivelsesår eller bibliografiske identitet.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
- The 100 best novels: No 21 – Middlemarch by George Eliot (1871–2) – Robert McCrum, The Guardian (2014; engelsk). Kritisk introduktion til romanens udgivelseshistorie og betydning; frit tilgængelig.
- Middlemarch af George Eliot – Line Holm Andersen, Bogrummet (2014; dansk). Dansk læseranmeldelse om persongalleriet, romanens omfang og læseoplevelsen; frit tilgængelig.
- George Eliot’s Italian Roads: Mobility, Temporality and the Crises of Realism in Romola and Middlemarch – Julia Kuehn, Literature & History (2023; engelsk). Fagfællebedømt forskning om tid, rum og bevægelse i de to romaner; open access, med analyse af handlingen.
- Regret Without Limit: The Ends of Agency and Genre in George Eliot’s Middlemarch – Supritha Rajan, Victorian Literature and Culture (2021; engelsk). Forskning om fortrydelse, ansvar og romanens genreforhold; resumé frit, fuldtekst kan kræve adgang. Indeholder fortolkning og muligvis spoilers.
Kilder og dokumentation
Udgivelsesår, historisk kontekst og danske udgaver: Dansk Forfatterleksikon (1873-oversættelsen), Gyldendals udgaveoplysninger, udgivelseshistorisk oversigt og Ruth Liveseys faglige introduktion (Royal Holloway).
Billedkreditering
Titelblad til Middlemarch, bind I, William Blackwood & Sons (1871). Kilde: Wikimedia Commons. Public domain (forfatter og oprindelig udgivelse). Den anvendte Commons-fil har en eksisterende sepiajustering; ingen yderligere beskæring eller bearbejdning her.
Medvirkende
- George Eliot (Forfatter)