Lady Chatterleys elsker er den danske titel på D. H. Lawrences engelske roman Lady Chatterley’s Lover, der blev trykt privat i Firenze i 1928. Efter Første Verdenskrig lever Constance, kaldet Connie, på godset Wragby sammen med sin mand, Sir Clifford Chatterley, som er blevet alvorligt såret under krigen. Hendes møde med godsets skytte, Oliver Mellors, fører til et kærlighedsforhold på tværs af sociale skel. Romanens udgivelseshistorie blev usædvanlig på grund af dens direkte skildringer af seksualitet og de retssager og censurregler, som fulgte.
Connie, Clifford og Mellors
Connie og Clifford tilhører den privilegerede godsejerklasse. Da Clifford vender hjem fra krigen med en rygmarvsskade, er hans bevægelighed stærkt begrænset, og deres ægteskab ændrer karakter. Han søger beskæftigelse i intellektuelt arbejde og interesserer sig efterhånden for driften af områdets industri. Connie befinder sig mellem godsets selskabelige forpligtelser og en hverdag, hvor hun og hendes mand ikke længere lever som før krigen.
På Wragby er skoven og de omkringliggende arbejdspladser begge en del af Connies verden. Hun lærer Oliver Mellors at kende, da hun begynder at opholde sig mere ude på godsets område. Han arbejder som skytte og har en anden social baggrund end både hende og Clifford. Deres første møder er præget af afstand og forsigtighed, men forbindelsen udvikler sig, selv om de lever under meget forskellige vilkår.
Fortællingen følger Connie, mens hun tilbringer tid med Mellors i og omkring skoven. Forholdet bliver en hemmelighed, der kræver hensyn til både godsets øvrige beboere og deres egne tidligere forbindelser. Connie må også forholde sig til sit ansvar over for Clifford og de forventninger, der følger med hendes stilling som Lady Chatterley. Romanen beskriver disse forhold gennem konkrete samtaler, besøg og møder frem for alene gennem en beretning om ægteskabets problemer.
Mellors har erfaringer fra et liv uden for herregårdens overklassemiljø. Hans sprog og måde at tale på adskiller sig fra Cliffords og Connies. Romanen veksler mellem deres samtaler, ophold på godset og beskrivelser af arbejdslivet og landskabet omkring dem. Læseren ser også, hvordan familiens og omgivelsernes forventninger kan få praktiske følger for to mennesker, hvis forhold bliver kendt.
Connie står dermed i en vanskelig situation: hun er gift med en mand, der fortsat har en betydelig position, mens hun selv ønsker et andet liv end det, som er blevet hendes. Spørgsmålet om, hvad hun og Mellors kan gøre, optager den sidste del af romanen. Her skal udfaldet ikke afsløres. Det er tilstrækkeligt at kende forholdet mellem de tre hovedpersoner for at følge bogens centrale handlingsforløb.
Fra manuskript til førsteudgave
Lawrence arbejdede med romanen i flere versioner i årene 1926–1928. Litteraturforskeren Paul Eggert beskriver i sin bog om Lawrences skriveproces, hvordan forfatteren først udarbejdede andre udgaver af fortællingen og derefter skrev den tekst, som blev kendt under titlen Lady Chatterley’s Lover. Udgivelsen fra 1928 bør derfor ikke forveksles med de tidligere manuskriptversioner, der siden er blevet udgivet og undersøgt særskilt.
Da det viste sig vanskeligt at finde en almindelig britisk udgiver til den uforkortede roman, lod Lawrence den fremstille privat i Firenze. Bogen blev trykt i et begrænset oplag og nåede senere læsere gennem flere forskellige udgaver, også uden for Storbritannien. Forskellen mellem den oprindelige tekst, forkortede udgaver og senere nytryk er væsentlig, fordi de ikke nødvendigvis gengiver de samme passager.
Danske udgaver og retssagen i 1960
Den danske udgivelseshistorie begyndte i 1932. Ifølge Lex udkom der dette år en forkortet dansk oversættelse, mens en fuldstændig dansk udgave først kom i 1950. Årene betegner altså ikke romanens første tilblivelse, men danske tekstudgaver. Oplysninger om oversættere, oplag og omslag må knyttes til den konkrete bogudgave frem for ukritisk til værket som helhed.
I Storbritannien blev en forkortet engelsksproget version tilladt i 1932, mens den uforkortede tekst fortsat var kontroversiel. Penguin Books udgav den fulde roman i 1960, efter vedtagelsen af Obscene Publications Act i 1959. Forlaget blev tiltalt, og sagen kom for Old Bailey i London fra oktober til begyndelsen af november 1960. Blandt de indkaldte forsvarsvidner var forfatteren E.M. Forster, som fremhævede romanens litterære betydning. Den 2. november blev Penguin frifundet, og dommen fik stor betydning for den britiske diskussion om litteratur og censur.
Juristen og forfatteren Geoffrey Robertson gennemgik i The Guardian i 2010 retssagen og dens politiske sammenhæng. Han lægger vægt på forsvarets argument om værkets litterære betydning og på de sociale forestillinger, der kom frem under processen. Hans artikel er en historisk vurdering af sagen, ikke en anmeldelse af selve romanens handlingsforløb.
Forskning og filmatiseringer
Forskningen har siden behandlet andre sider af bogen. Courtney Pina Miller undersøgte i en artikel fra 2020 Connie og Mellors’ forskellige klassebaggrunde, forholdet mellem sprog og seksualitet og brugen af arbejderklassens dialekt. Hun læser disse teksttræk i forhold til moderne litterære former. Det er Millers udtrykkelige fortolkning, ikke en konklusion, denne artikel selv fremsætter om romanens budskab.
Paul Eggert beskrev i 2026 de forskellige manuskriptversioner og deres tilblivelse. Hans tekst viser, hvorfor en diskussion af romanens historie ikke kun handler om forbud og retssager, men også om Lawrences omfattende omskrivningsarbejde. De danske Lex-forfattere Peter Garde, Viggo Hjørnager Pedersen og Ebbe Klitgård giver samtidig et kort overblik over fortællingen, dens danske udgaver og den britiske censursag.
Romanen er også blevet filmatiseret flere gange. En nyere film fra 2022 blev instrueret af Laure de Clermont-Tonnerre med Emma Corrin som Connie og Jack O’Connell som Mellors. Filmens udgivelsesår er en del af værkets senere efterliv og må ikke forveksles med romanens udgivelsesår. Den første engelske tekst fra 1928, de danske oversættelser og filmens bearbejdning er forskellige udtryk for den samme fortælling.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Lady Chatterleys Elsker — Peter Garde, Viggo Hjørnager Pedersen og Ebbe Klitgård, Lex, 13. maj 2025. Fagligt opslagsværk; dansk. Overblik over hovedpersoner, dansk oversættelseshistorie og censur. Fri adgang; omtaler romanens senere udvikling.
The trial of Lady Chatterley’s Lover — Geoffrey Robertson, The Guardian, 22. oktober 2010. Retshistorisk artikel; engelsk. Gennemgår 1960-processen, vidner og offentlig debat. Fri adgang.
Erotic Class Masquerade: Sex and Working-Class Dialect in D.H. Lawrence’s Lady Chatterley’s Lover — Courtney Pina Miller, Open Library of Humanities, 2020. Fagfællebedømt forskning; engelsk. Undersøger klasse, dialekt og seksualitet i teksten. Open access; indeholder tekstnære detaljer.
Taking ‘the Imaginative Line’ in Etruscan Places and Lady Chatterley’s Lover — Paul Eggert, i How D. H. Lawrence Wrote, Cambridge University Press, 2026. Forskningskapitel; engelsk. Om manuskriptversionerne 1926–1928. Resumé frit tilgængeligt; fuld tekst kan kræve adgang.
Kilder og dokumentation
Jay A. Gertzman: A Descriptive Bibliography of Lady Chatterley’s Lover (1990). Forlagets oplysninger om autoriserede, piratkopierede og forkortede udgaver; selve bogen er ikke frit tilgængelig.
Apple TV: Lady Chatterley’s Lover (2022). Produktionsoplysninger om den nyere filmatisering.
R v Penguin Books Ltd: When Lady Chatterley’s Lover was Put on Trial. Redegørelse for retssagens vidner, herunder E.M. Forster.
Medvirkende
- D. H. Lawrence (Forfatter)