Edward Morgan Forster (1879–1970), normalt omtalt som E.M. Forster, var en engelsk romanforfatter, essayist og kritiker. Han skrev sine fem romaner, der udkom i hans levetid, mellem 1905 og 1924. Blandt de mest kendte er Værelse med udsigt, Howards End og A Passage to India, som også er udgivet på dansk som Vejen til Indien. Efter hans død udkom romanen Maurice, skrevet årtier tidligere. Forsters bøger foregår blandt andet i England, Italien og det britiskstyrede Indien. Flere er siden blevet filmatiseret, og hans essays om romankunst er fortsat en del af diskussionen om engelsk litteratur.
Uddannelse, rejser og de første romaner
Forster blev født 1. januar 1879 i England og studerede ved King’s College, Cambridge. Universitetet forblev et vigtigt tilknytningssted gennem hans liv. Efter studierne rejste han med sin mor til Italien og Grækenland, og oplevelser fra disse rejser blev stof til hans tidlige fiktion. Han skrev også kortere tekster til tidsskrifter. Debutromanen Where Angels Fear to Tread kom i 1905 og blev senere udgivet på dansk som De gode græd. Den handler om en engelsk familie, hvis forhold bliver sat på prøve, da en af dens kvinder gifter sig i Italien. Romanen udspiller sig mellem to lande og en række personer med forskellige forventninger til hinanden.
The Longest Journey (1907) følger Rickie Elliot fra studietiden ved Cambridge til ægteskab og arbejde som skolelærer. Året efter udkom A Room with a View (1908), på dansk Værelse med udsigt. Her er Lucy Honeychurch på ophold i Firenze og møder George Emerson; deres bekendtskab får betydning for hendes liv efter hjemkomsten til England. Den danske oversættelse udkom første gang i 1954, og senere udgaver og nyoversættelser er blevet udgivet. Den tidlige rækkefølge viser, hvor koncentreret Forsters romanproduktion var: De første fire romaner udkom inden for seks år.
Forster var i kontakt med den engelske kreds, som senere blev kendt som Bloomsbury-gruppen, herunder forfattere som Virginia Woolf. Han havde sit eget forfatterskab og offentliggjorde ikke blot romaner, men også foredrag, fortællinger og essays. The Celestial Omnibus and Other Stories kom i 1911. I samtiden var engelske sociale skel, uddannelsesveje, rejser til det europæiske kontinent og Storbritanniens forbindelser til kolonierne en del af de forhold, hans romaner beskriver. Forster skrev på et tidspunkt, hvor den engelske roman både videreførte en lang fortælletradition og blev udfordret af nye litterære former.
Howards End og forholdet til den engelske roman
I Howards End (1910) følger læseren især søstrene Margaret og Helen Schlegel og deres forbindelser til den velstående Wilcox-familie og den mindre bemidlede Leonard Bast. Et landsted ved navn Howards End får en central plads i de forskellige familiers historier. Bogen blev også udgivet i dansk oversættelse og fik et nyt publikum gennem senere genudgivelser og filmatisering. Forster havde kun været romanforfatter i fem år, da den udkom. I de følgende år fortsatte han med noveller og andre skriveopgaver, men fik ikke udgivet en ny roman før 1924.
I 1927 udkom Aspects of the Novel, bygget på forelæsninger i Cambridge. Her behandler Forster blandt andet fortælling, personer og komposition. Essaysamlingerne Abinger Harvest fra 1936 og Two Cheers for Democracy fra 1951 rummer tekster fra andre dele af hans offentlige virksomhed. Litteraturkritikeren Zadie Smith beskriver i sit essay Love, actually fra 2003, hvordan hun som ung læser mødte A Room with a View, og hvordan hun senere forholdt sig til Forsters romanform. Det er Smiths læsning og hendes sammenligninger, ikke en entydig litteraturhistorisk dom.
Rejserne til Indien og den sidste roman i hans levetid
Forster rejste til Indien i 1912–1913 og opholdt sig igen i landet i 1921, hvor han arbejdede som sekretær for maharajaen af Dewas. Rejserne og hans bekendtskaber i Indien fik betydning for arbejdet med A Passage to India (1924). Handlingen følger blandt andre lægen Aziz, de engelske besøgende Adela Quested og Mrs. Moore og deres møde med det britiske kolonistyres samfund. En udflugt til Marabarhulerne udløser en alvorlig konflikt, som ændrer relationerne mellem flere af personerne. Romanen fik dansk titel Indiske Dage i 1935 og senere Vejen til Indien; det er forskellige danske udgaver af samme engelske værk.
Romanens tilblivelse blev usædvanligt langstrakt. Forster havde allerede haft planer om en fortælling fra Indien efter sit første ophold, men lagde projektet fra sig og vendte tilbage til det efter den næste rejse. Forfatteren Damon Galgut gennemgår i en artikel fra 2014 brevmateriale og biografiske omstændigheder bag skriveprocessen; Robert McCrum beskriver i en anden artikel samme år udgivelsen og modtagelsen. Begge tekster er navngivne skribenters fortolkninger og historiske fremstillinger. Forster udgav ikke flere romaner i sin levetid, men fortsatte med andre former for skrivning, foredrag og offentlig debat.
Romanen Maurice blev skrevet i 1913–1914 og revideret senere, men Forster ønskede ikke at udgive den i sin levetid. Den udkom først i 1971, året efter hans død, og følger Maurice Halls liv og kærlighedsforhold til andre mænd i begyndelsen af det 20. århundrede. Den tids britiske lovgivning kriminaliserede forhold mellem mænd. Efter hans død udkom også fortællingerne i The Life to Come (1972), hvoraf flere havde været tilbageholdt. Disse posthume bøger udvider det materiale, der er til rådighed, når man beskæftiger sig med Forsters forfatterskab, men ændrer ikke hans oprindelige udgivelsesrækkefølge.
Senere liv og bøgernes efterliv
Forster engagerede sig i spørgsmål om borgerlige frihedsrettigheder og var den første formand for organisationen, der i dag hedder Liberty. Under Anden Verdenskrig skrev han essays og medvirkede i radioudsendelser. Han blev tilknyttet King’s College igen i sine senere år og boede der i en længere periode. Han døde 7. juni 1970. I 1980’erne og 1990’erne nåede flere af romanerne nye læsere gennem film, blandt andet David Leans A Passage to India (1984) og James Ivorys filmatiseringer af A Room with a View (1985), Maurice (1987) og Howards End (1992). Filmenes titler og årstal er særskilte fra bøgernes oprindelige udgivelser.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
fagligt biografisk opslag: E.M. Forster — Michael Skovmand, Lex, senest ændret 28. maj 2026, dansk. Dansksproget gennemgang af romanerne, danske titler og kronologi. Adgang: offentligt læsbar.
litterært essay: Love, actually — Zadie Smith, The Guardian, 31. oktober 2003, engelsk. Smiths personlige og kritiske læsning af Forsters romaner og romanform. Adgang: offentligt læsbar.
litteraturkritisk essay: EM Forster: ‘But for Masood, I might never have gone to India’ — Damon Galgut, The Guardian, 8. august 2014, engelsk. En biografisk informeret læsning af den lange tilblivelse af A Passage to India. Adgang: offentligt læsbar.
kritisk introduktion: The 100 best novels: No 48 – A Passage to India by EM Forster (1924) — Robert McCrum, The Guardian, 18. august 2014, engelsk. Kritisk introduktion til romanen, dens udgivelse og modtagelse. Adgang: offentligt læsbar.
Kilder og dokumentation
Grundlæggende biografiske oplysninger er kontrolleret mod King’s College Cambridges biografiske oversigt. Danske udgivelser er sammenholdt med bibliotek.dk’s udgaveoversigt for Værelse med udsigt og Lex. Førsteudgivelsesår henviser til de engelske originalværker; danske årstal angiver særskilte oversættelser.
Værker
- A Passage to India (Forfatter)