Joseph Conrad

Joseph Conrad (1857–1924) var en polskfødt britisk forfatter, der skrev sine romaner og noveller på engelsk efter en lang karriere til søs. Hans bøger udspiller sig blandt andet på skibe, i Sydøstasien, i Afrika og i politiske miljøer i Europa. De kendteste omfatter Lord Jim (1900), Heart of Darkness (først trykt som føljeton i 1899), Nostromo (1904) og The Secret Agent (1907). Han havde polsk og fransk som sine tidligste sprog, men valgte engelsk som litterært arbejdssprog. Forfatterskabet opstod i en tid med omfattende europæisk kolonial ekspansion og internationale handelsforbindelser.

Fra polsk barndom til den britiske handelsflåde

Conrad blev født den 3. december 1857 som Józef Teodor Konrad Korzeniowski i Berdyczów, dengang i det russiske imperium, i dag i Ukraine. Hans forældre var polske, og faderen Apollo Korzeniowski arbejdede som forfatter og oversætter og var politisk aktiv mod det russiske styre. Familien blev ramt af arrestation og eksil; hans mor døde i 1865, og hans far i 1869. Conrad voksede derefter op under slægtninges omsorg. Oplysningerne om familien og det politiske miljø gennemgås blandt andet af Signe Juul Kraft på Forfatterweb.

Som ung rejste han til Frankrig for at blive sømand og begyndte siden at arbejde på britiske skibe. Han opholdt sig til søs i omkring to årtier, rejste til flere verdensdele og fik britisk kaptajncertifikat i 1886. Samme år blev han britisk statsborger. Sømandslivet gav ham kendskab til havne, besætninger, handel og kommandoforhold, som senere blev genkendelige elementer i hans fortællinger. Rejsen til Congo i 1890 indgår i biografierne som en særlig vigtig erfaring. Han forlod handelsflåden i 1894 og koncentrerede sig derefter om at skrive. Dermed blev en allerede påbegyndt litterær aktivitet til hans hovedbeskæftigelse.

Debuten og historierne om søfart

Debutromanen Almayer’s Folly udkom i 1895. Den foregår i et handelsmiljø i Sydøstasien og skildrer den europæiske handelsmand Kaspar Almayer, hans familie og hans planer om velstand. Den danske titel Almayers dårskab optræder i Forfatterwebs bibliografi med et dansk udgivelsesår i 1916. An Outcast of the Islands (1896) følger efter og er ligeledes placeret i den malajiske verden, Conrad kendte fra sørejser. Disse bøger blev skrevet på engelsk af en forfatter, som først havde lært sproget som voksen. Det forhold er fremhævet i en stor del af hans biografiske reception.

I Lord Jim (1900) forlader en ung sømand under en krise et passagerskib, som han tror vil gå ned. Efterfølgende må han leve med en offentlig undersøgelse og søge en ny tilværelse i Sydøstasien. Romanen benytter blandt andet sømanden Marlow som fortæller. En dansk udgave er registreret under titlen Forlis i 1974. Fortællingen bygger ikke på ét dokumenteret livsforløb, men foregår i maritime og koloniale rammer, som Conrad kendte. I forsknings- og kritiktraditionen er netop hans indlejrede fortællere ofte blevet fremhævet, men deres rolle skal ikke forveksles med direkte udtalelser fra forfatteren.

Congo, koloniale miljøer og politiske romaner

Heart of Darkness blev trykt i Blackwood’s Magazine i 1899 og udkom i bogform i samlingen Youth: A Narrative, and Two Other Stories i 1902. Fortælleren Marlow beretter om en rejse op ad en flod i det koloniale Congo og sin søgen efter handelsagenten Kurtz. Den danske titel er Mørkets hjerte. Historien har efterfølgende indgået i omfattende debatter om kolonialisme og racistiske fremstillinger. Den nigerianske forfatter Chinua Achebe kritiserede i essayet An Image of Africa Conrads fremstilling af afrikanere; andre kritikere har givet forskellige vurderinger af forholdet mellem teksten og dens kolonihistoriske kontekst.

Nostromo (1904) foregår i den fiktive sydamerikanske republik Costaguana og følger personer omkring en sølvmine, politiske konflikter og økonomiske interesser. Fortællingen er ikke en reportage fra et bestemt sydamerikansk land. The Secret Agent (1907) har London som hovedscene og handler om Adolf Verloc og et forsøg på politisk sabotage. I Under Western Eyes (1911) er handlingen knyttet til russisk politisk opposition og eksilmiljøer. Romanerne viser bredden i de miljøer, han skildrede, men deres udgivelsesår og historiske inspirationskilder må adskilles fra den tid, de enkelte fortællinger foregår i.

Danske udgaver, modtagelse og senere læsninger

Conrads bøger har udkommet på dansk i forskellige oversættelser og på forskellige tidspunkter. Forfatterweb registrerer for eksempel Den hemmelige agent i en dansk udgave fra 1998 og en oversættelse af Mørkets hjerte ved Niels Brunse fra 2019. Det engelske værks første publicering og en senere dansk oversættelses udgivelsesår er derfor ikke samme bibliografiske oplysning. En læser, der undersøger en bestemt dansk bog, må desuden skelne mellem romanens originale tekst, en oversættelse og senere optryk. De konkrete udgavers oplysninger kan findes i kataloger og de enkelte bøger.

Conrad blev læst og diskuteret af samtidens litterære kritikere og fik med tiden et stort efterliv i litteraturhistorien. Forfatteren og kritikeren Giles Foden beskrev i The Guardian i 2007 forbindelsen mellem Conrads skibserfaringer, internationale miljøer og romanernes fortælleformer. Historikeren Maya Jasanoff har i sin forskning lagt vægt på, hvordan hans liv falder sammen med forandringer i handel, migration og imperialisme. I en artikel fra 2017 kalder hun blandt andet opmærksomheden hen på hans beskrivelser af politisk vold og verdensomspændende forbindelser. Det er dokumenterede, navngivne læsninger af forfatterskabet, ikke konklusioner, artiklen fremsætter på egen hånd.

Modtagelsen af Mørkets hjerte er et tydeligt eksempel på, at fortolkninger kan være uenige. Achebes kritik af tekstens racefremstilling blev afgørende i senere debatter, mens andre kritikere har fremhævet dens fremstilling af europæisk kolonial vold. Sam Jordison gennemgik i en artikel fra 2015 både sin egen læseerfaring og disse vanskeligheder ved fortællingen. Den konkrete debat kan undersøges gennem de originale essays og kritiktekster; her gengives kun deres dokumenterede positioner kort. Dommedag nu, Francis Ford Coppolas film fra 1979, er inspireret af Heart of Darkness, men filmen er et selvstændigt værk med en anden historisk ramme.

De sidste år og forfatterskabets efterliv

Conrad havde længe problemer med at sikre en stabil indtægt fra bøgerne, men fik større kommerciel udbredelse med romanen Chance (1913). Han fortsatte med at udgive fiktion og andre tekster frem til sine sidste år. Conrad døde den 3. august 1924 i England. I dag findes hans værker i mange udgaver, oversættelser og litteraturhistoriske studier. Samlingen Joseph Conrad, redigeret af Normand Sherry og udgivet i Routledges kritikserie i 1997, dokumenterer receptionen over næsten et århundrede og viser forskellen på samtidige anmeldelser og senere forskning. Det er netop disse forskellige teksttyper, som henvisningerne nedenfor skelner imellem.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

  • Signe Juul Kraft: “Joseph Conrad”, Forfatterweb, 2014, dansk. Biografisk og bibliografisk forfatterportræt med gennemgang af de centrale værker; visse funktioner kan kræve bibliotekslogin.
  • Giles Foden: “The moral agent”, The Guardian, 1. december 2007, engelsk. Kritisk essay om romanernes maritime baggrund, den internationale dimension og Conrads litterære position; frit tilgængeligt.
  • Maya Jasanoff: “How Joseph Conrad foresaw the dark heart of Brexit Britain”, The Guardian, 28. oktober 2017, engelsk. Historikerens navngivne læsning af Conrad gennem globalisering og imperialisme; frit tilgængeligt.
  • Sam Jordison: “Heart of Darkness by Joseph Conrad – a trip into inner space”, The Guardian, 29. juli 2015, engelsk. Personligt litteraturkritisk essay om fortællingens modstridende modtagelse, inklusive Achebe-debatten; frit tilgængeligt, med omtale af væsentlige handlingsforhold.

Kilder og dokumentation

Grundlæggende biografi og udgivelsesoplysninger er sammenholdt med Bloomsburys forfatterbiografi, Normand Sherrys redigerede kritikoversigt hos Routledge og Signe Juul Krafts Forfatterweb-portræt. Romanernes originale udgivelsesår er ikke sidestillet med danske oversættelsers udgivelsesår.

Værker

Scroll to Top