Solvej Balle – Om udregning af rumfang og tidens gåde
Solvej Balle gør den gentagne 18. november til en fortælling om tid og fællesskab. Læs om Om udregning af rumfang, Ifølge loven og de vigtigste priser.
Solvej Balle gør den gentagne 18. november til en fortælling om tid og fællesskab. Læs om Om udregning af rumfang, Ifølge loven og de vigtigste priser.
Hvad sker der, når billeder, som tilsyneladende ikke hører sammen, kolliderer i et digt? Hos Simon Grotrian kan resultatet være komisk, voldsomt og næsten musikalsk. Hans lyrik giver ikke altid læseren et sikkert sted at stå. Til gengæld er den fuld af energi og uventede sammenstød.
En tudse og en spidsmus kan diskutere spørgsmål, som også voksne kæmper med. Og et computerspil kan blive indgangen til en fortælling om, hvor virkeligheden egentlig begynder. Sally Altschuler skriver bøger, hvor humor og fantasi giver børn og unge plads til at tænke videre.
Et samfund kan være fuldt af fortællinger, der ikke passer sammen. Poul Vad var optaget af netop den usikkerhed: Hvordan opstår mening, når mennesker oplever verden vidt forskelligt? I hans romaner bliver modsætninger og sidehistorier en del af fortællingens liv.
Et digt kan begynde i huden og ende ved horisonten. Pia Tafdrups lyrik forbinder sansninger, erindringer og billeder af naturen med spørgsmål om identitet og forgængelighed. Hun skriver med en præcision, hvor lyden af et ord kan være lige så betydningsfuld som dets umiddelbare mening.
Det er sjældent nok at høre, hvad et menneske siger. Der kan ligge vrede, begær eller sorg i de ord, som bliver valgt fra. Pia Juul skrev med en særlig sans for netop det uafklarede. Hendes digte og fortællinger kan være legende og humoristiske, men de kredser ofte om følelser, der ikke lader sig sætte pænt på plads.
Et menneske kan gå gennem en hel dag uden at føle, at det rigtig er til stede. Hos Peter Seeberg bliver den oplevelse til fortællinger, hvor små situationer afslører noget grundlæggende om at være menneske. Hans prosa kan virke kølig og enkel, men under den rolige overflade findes både humor og eksistentiel uro.
Et digt behøver ikke slutte, når den sidste linje står på siden. Hos Peter Laugesen virker det ofte, som om sproget fortsætter videre i den næste bog. Han skriver med stor opmærksomhed på rytme, lyde og de ting, man kan møde på en helt almindelig gåtur. Poesien opstår, når verden bliver set og sagt på ny.
En dødsulykke i København bliver begyndelsen på en fortælling om magt, videnskab og identitet. I Peter Høegs roman Frøken Smillas fornemmelse for sne følger vi en kvinde, der nægter at godtage den officielle forklaring. Spændingen driver læseren frem, men romanen handler også om, hvem der får lov til at definere sandheden.
Hvor meget kan der ske på en enkelt side? Hos Peter Adolphsen kan en meget kort fortælling rumme et helt univers. En usandsynlig begivenhed bliver beskrevet, som var den et opslag i et leksikon, og pludselig bliver læseren i tvivl om grænsen mellem viden og fantasi.