A Passage to India er en roman af den engelske forfatter E. M. Forster, udgivet i Storbritannien i 1924. Handlingen foregår under britisk kolonistyre i den opdigtede indiske by Chandrapore. Den unge Adela Quested og den ældre Mrs. Moore kommer for at besøge Mrs. Moores søn, embedsmanden Ronny Heaslop, som Adela overvejer at gifte sig med. De vil gerne lære mere af landet at kende end den britiske kolonikreds. Deres møde med den indiske læge Aziz og en udflugt til Marabarhulerne bliver udgangspunkt for en konflikt, der berører både personernes venskaber og kolonistyrets magtforhold.
Mødet i Chandrapore
Aziz er muslim, enkemand og læge ved hospitalet i Chandrapore. Efter et tilfældigt møde med Mrs. Moore i en moské finder han hende venligere end de fleste briter, han ellers omgås. Kolonialadministrationens selskabsliv er opdelt, og kontakten mellem indere og briter foregår ofte på briternes betingelser. En sammenkomst, der skal bringe grupperne tættere på hinanden, ændrer ikke meget. Adela opdager samtidig, hvor forskellige hun og Ronny er i deres holdning til Indien.
Aziz får kontakt med Cyril Fielding, lederen af et lokalt college. Fielding er britisk, men deltager mindre ubetinget i kolonimiljøets sociale skel. De to udvikler et venskab, der bliver sat på prøve. Den indiske professor Godbole hører ligeledes til kredsen omkring Fielding. Forster lader personerne mødes til samtaler og selskaber, før begivenhederne samler sig om den planlagte udflugt. Romanens persongalleri omfatter både britiske ansatte, indiske embedsmænd, læger og lærere.
Udflugten til Marabarhulerne
Aziz arrangerer en tur til Marabarhulerne for Mrs. Moore og Adela. Det kræver penge og omfattende forberedelser. Fielding og Godbole skulle have været med, men når ikke toget. Under besøget bliver Mrs. Moore påvirket af de mørke huler, trængslen og et påtrængende ekko. Hun opgiver at fortsætte og bliver tilbage, mens Aziz, Adela og en lokal guide går længere op mellem klipperne. Et kort tidsrum, hvor deltagerne mister overblikket over hinandens færden, får store følger.
Da de vender tilbage til Chandrapore, bliver Aziz anklaget for at have forgrebet sig på Adela. Han arresteres, og sagen udvikler sig til en offentlig konflikt. Den britiske kolonikreds slutter i vidt omfang op om anklagen, mens Fielding forsvarer sin indiske ven. Mrs. Moore er også vigtig for de involveredes syn på begivenhederne, men hendes helbred er svækket. Romanen følger forberedelserne til retssagen og konsekvenserne for de personlige relationer. Sagens udfald er et afgørende vendepunkt, som ikke røbes her.
Tilblivelse og kolonial baggrund
Forster rejste til Indien i 1912 og vendte tilbage i 1921, hvor han arbejdede som privatsekretær for maharajaen af Dewas. Han kendte den indiske jurist og akademiker Syed Ross Masood, som romanen blev tilegnet. Forfatterens ophold gav ham erfaringer med både indiske familier og kolonistyrets institutioner. Han påbegyndte en Indien-roman efter sin første rejse, men manuskriptet tog mange år at færdiggøre. Bogen kom i 1924 efter en længere afbrydelse af arbejdet.
Romanen er opdelt i tre dele: Moské, Huler og Tempel. Første del præsenterer byen, dens sociale miljøer og personernes møder. Anden del samler begivenhederne omkring Marabarhulerne og den efterfølgende sag; tredje del flytter handlingen til en anden indisk stat. Opdelingen hører til bogens oprindelige struktur. Den historiske ramme er det britiske styre før Indiens selvstændighed i 1947, men Chandrapore og romanens personer er fiktive. Teksten er således ikke en dokumentarisk beretning om en bestemt retssag.
Udgivelse, dansk titel og film
A Passage to India udkom på engelsk hos Edward Arnold den 4. juni 1924 og modtog James Tait Black Memorial Prize for fiktion for udgivelsesåret 1924. På dansk kendes romanen som Vejen til Indien. En dokumenteret udgave fra Rosenkilde & Bahnhof i 2010 er oversat af Viggo Hjørnager Pedersen og Annette Rasmussen. Det årstal gælder den konkrete danske udgave, ikke romanens oprindelige udgivelse. Bogens forskellige engelske og danske udgaver skal derfor ikke behandles som ét bibliografisk objekt.
David Lean filmatiserede romanen som A Passage to India i 1984 med blandt andre Judy Davis som Adela Quested og Victor Banerjee som Aziz. Filmen er en selvstændig bearbejdelse. Britisk litteratur beskæftigede sig også andre steder med Europas koloniale tilstedeværelse. Et tidligere værk med en kolonial ramme er Joseph Conrads Mørkets hjerte fra 1899, der ligeledes har en eksisterende artikel på Litteraturnet.
Modtagelse og efterliv
Romanen fik stor opmærksomhed i den britiske presse. En samtidig anmeldelse i The Manchester Guardian fra juni 1924 fremhævede Forsters personskildring og hans behandling af både britiske og indiske figurer. Senere kritikere har undersøgt romanens forhold til kolonialisme og den indiske selvstændighedsbevægelse. Robert McCrum lægger i en tilbageblikstekst fra 2014 vægt på forholdet mellem Aziz og Fielding, mens Peter Parker i en hundredårsartikel undersøger bogens samtidige modtagelse og historiske baggrund.
Forsters roman blev hans sidste roman udgivet i hans levetid, selv om han fortsatte med essays og andre tekster. Hans tidligere forfatterskab omfatter blandt andet Howards End og A Room with a View. Den biografiske sammenhæng findes på Litteraturnets side om E. M. Forster. Romanen er stadig tilgængelig i nye udgaver og oversættelser, og David Leans film har bidraget til dens senere udbredelse.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Robert McCrum: The 100 best novels: No 48 – A Passage to India by EM Forster (1924). The Guardian, 18. august 2014 (engelsk; frit tilgængelig). Litterær kritik om Aziz, Fielding og bogens koloniale miljø. Røber væsentlige dele af slutningen.
Damon Galgut: EM Forster: ‘But for Masood, I might never have gone to India’. The Guardian, 8. august 2014 (engelsk; frit tilgængelig). Forfatteressay om skriveprocessen, de indiske rejser og venskabet med Syed Ross Masood. Diskuterer huleepisoden.
Peter Parker: Reading the Raj: E. M. Forster’s A Passage to India at 100. The Times Literary Supplement, 2024 (engelsk; fuld adgang kan kræve abonnement). Historisk kritik og dokumentation af romanens tilblivelse og modtagelse.
Kilder og dokumentation
Den dokumenterede danske 2010-udgave: bog.nu, Vejen til Indien. Den samtidige pressemodtagelse: The Manchester Guardian, 20. juni 1924.
Filmoplysninger: British Film Institute, A Passage to India (1984).
Medvirkende
- Edward Morgan Forster (Forfatter)