Brølet og vreden

Af /

Brølet og vreden (The Sound and the Fury) er en roman af den amerikanske forfatter William Faulkner, først udgivet i USA i 1929. Den følger familien Compson, som tidligere har haft en fremtrædende position i det amerikanske syd, men nu lever med økonomiske vanskeligheder, familiebrud og tab. Fortællingen foregår hovedsagelig i og omkring den fiktive by Jefferson i Mississippi. Læseren møder familien gennem fire adskilte fortælledele, der ikke følger begivenhederne i én kronologisk rækkefølge. Søskendeflokken Benjy, Quentin, Jason og Caddy står centralt, selv om Caddy ikke selv får en af bogens fire fortællerstemmer.

Familien Compson og de fire fortælledele

Romanens første del er dateret 7. april 1928 og følger Benjy Compson, der har omfattende kognitive funktionsnedsættelser. Hans oplevelser af en almindelig dag ved familiens hjem bliver afbrudt af erindringer fra forskellige år. Genstande, lyde og steder leder ham fra nutiden tilbage til situationer med barndommens familiemedlemmer. Caddy har haft en særlig betydning i hans opvækst, og hendes fravær i familiens dagligliv mærkes i de erindringsglimt, der dukker op. Fortællingens skift mellem fortid og nutid markeres blandt andet gennem kursiv i den oprindelige trykte tekst. Handlingsforløbet bliver derfor synligt gradvist, efterhånden som de forskellige scener forbindes.

Anden del foregår 2. juni 1910, altså før de øvrige hovedafsnit, og følger den ældre bror Quentin, mens han studerer ved Harvard i Massachusetts. Hans oplevelser på denne dag veksler med erindringer om Mississippi, Caddy og familiens forestillinger om anseelse. Quentin vender igen og igen tilbage til samtaler og hændelser fra hjemmet. Denne del benytter en indre fortælleform med spring mellem tanker, samtaler og tidspunkter. Den giver oplysninger om den tidligere familiehistorie, som ikke fremgår direkte af Benjys beretning, men den samler heller ikke begivenhederne i et traditionelt, fuldstændigt referat.

Tredje del er dateret 6. april 1928 og fortælles af Jason Compson, som arbejder og råder over familiens økonomiske anliggender. Hans forhold til søsteren Caddy og hendes datter, der også hedder Quentin, indgår i de konflikter, han beskriver. Sammen med familiens gamle hjem og de daglige pengespørgsmål fylder hans arbejde, vrede og mistillid til andre i beretningen. Fjerde del, som foregår påskesøndag 8. april 1928, benytter en tredjepersonsfortæller. Her får Dilsey Gibson, som i mange år har arbejdet i Compson-huset, en fremtrædende rolle. Hun tager sig blandt andet af Benjy og deltager i en påskegudstjeneste.

Tid, sted og romanens tilblivelse

Faulkner lod flere af sine romaner og noveller foregå i sit opdigtede Yoknapatawpha County, som bygger på egne erfaringer fra Mississippi og på historiske forhold i sydstaterne. Brølet og vreden hører til disse værker. Familien Compsons tidligere sociale position og de sorte tjenestefolks arbejde i hjemmet indgår i skildringen af et sydstatssamfund, hvor slaveriets eftervirkninger og raceadskillelse fortsat prægede hverdagen. Det historiske miljø er samtidig knyttet til familiens konkrete økonomiske og personlige vanskeligheder. Personernes forskellige erindringer giver læseren adgang til hændelser, som ligger årtier fra hinanden, uden at bogens fire afsnit ordnes efter tiden, hvor de foregår.

Romanen udkom i oktober 1929 hos Jonathan Cape og Harrison Smith i New York. Faulkner ønskede under arbejdet, at de forskellige tidslag i Benjys del kunne gengives med skrift i flere farver. Det kunne hans forlag ikke gennemføre; i den udgivne bog blev kursiv et af midlerne til at markere tidsforskydninger. I 2012 udgav Folio Society en særudgave, hvor forskerne Stephen Ross og Noel Polk arbejdede med farvekodning af tidspunkterne i netop Benjys del. Udgaven ændrede ikke, at læseren må sammenholde erindringer og hændelser på tværs af romanens forskellige fortællere. Bogen blev siden et centralt emne i Faulkner-forskningen.

Danske udgaver, modtagelse og film

På dansk udkom Brølet og vreden i 1968 i Knud Müllers oversættelse på Gyldendal, som del af serien Gyldendals Bekkasinbøger. Den danske udgivelse kom således næsten fire årtier efter den engelsksprogede original. Bibliotekernes materialeregister dokumenterer også en vurdering af romanen ved Morten Bagger, registreret 19. december 2018. Bagger fremhæver særligt, at begyndelsen med Benjys sammenflettede sanseindtryk og erindringer stiller store krav til læserens overblik. I en genlæsning i The Guardian fra 2012 beskriver litteraturforskeren Sarah Churchwell, hvordan romanens brudte kronologi og skiftende synsvinkler påvirker den måde, fortællingen kan sammenstykkes på.

Romanen er blevet filmatiseret flere gange. Martin Ritt instruerede den amerikanske film The Sound and the Fury fra 1959, som i Danmark fik titlen Nøgne ansigter. James Franco instruerede endnu en filmatisering, der havde premiere i 2014. Begge film er bearbejdelser af romanen og skal ikke forveksles med bogens oprindelige fortællestruktur eller med senere tekstudgaver. Faulkners Nobelpris i litteratur blev tildelt for hans forfatterskab i 1949, ikke særskilt for denne roman. I dag findes der både engelsksprogede udgaver og danske biblioteksregistreringer, som gør det muligt at følge forskellene mellem originaltekst, oversættelse og film.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

Kilder og dokumentation

Medvirkende

Scroll to Top