Karen Blixens fortællinger nåede amerikanske læsere før de danske. Solvej Balles roman om en dato, der gentager sig, blev oversat i tæt dialog mellem forfatter og oversætter. Tove Ditlevsens erindringer møder engelsksprogede læsere under fællestitlen The Copenhagen Trilogy. De tre eksempler viser, hvor forskelligt en bog kan få et liv på et andet sprog.
For læseren er oversættelsen ikke blot adgang til handlingen. Den er også mødet med en bestemt stemme. Rytme, humor, sociale forskelle og flertydige ord skal finde en form, der virker i det nye sprog. Derfor er oversætterens navn en vigtig del af oplysningerne om en bog.
Karen Blixen: forfatter og oversætter i samme person
Seven Gothic Tales udkom i USA i 1934 under navnet Isak Dinesen. Blixen omsatte derefter selv fortællingerne til dansk, og Syv fantastiske Fortællinger udkom i 1935. Karen Blixen Museum beskriver forløbet som både oversættelse og omskrivning.
Det udfordrer forestillingen om én helt fast tekst, som blot får nye ord. Når forfatteren selv bearbejder en bog på et andet sprog, bliver forholdet mellem versionerne en del af værket. En sammenligning kan derfor undersøge, hvor en formulering, tone eller kulturel reference flytter sig, uden på forhånd at gøre den ene version til en facitliste for den anden.
Læs portrættet af Karen Blixen for en indgang til fortællingerne.
Tove Ditlevsen: tre erindringsbøger i en ny ramme
På engelsk udgives Ditlevsens erindringer som Childhood, Youth, Dependency, samlet under titlen The Copenhagen Trilogy. Penguins udgave krediterer oversætterne Tiina Nunnally og Michael Favala Goldman.
Allerede titlerne er værd at undersøge. Fællestitlen giver en geografisk ramme, mens de tre deltitler peger på livsfaser og afhængighed. En læser, der kommer til bøgerne gennem denne udgave, møder dermed også en bestemt præsentation af forfatterskabet.
Ved sammenligning af udgaver bør man skelne mellem selve oversættelsen og forlagets indpakning: titel, omslag, forord og omtale. De kan påvirke forventningerne til teksten uden at være skrevet af forfatteren eller valgt af oversætteren. Se også portrættet af Tove Ditlevsen.
Solvej Balle: et samarbejde om sætningernes præcision
Barbara J. Haveland har oversat første bind af Om udregning af rumfang til engelsk som On the Calculation of Volume I. Forfatter og oversætter kom sammen på shortlisten til International Booker Prize i 2025.
I et interview hos Booker-prisen fortæller Haveland, at hun sendte Balle udkast med spørgsmål og arbejdede sig gennem teksten i flere omgange. Hun fremhæver, hvor gennemarbejdet Balles knappe prosa er. Arbejdet handler derfor også om at få gentagelser, overgange og små forskelle til at hænge sammen på engelsk.
Det er en konkret grund til at læse oversættelse som et fagligt og kunstnerisk arbejde. To formuleringer kan gengive den samme oplysning og alligevel give en forskellig fornemmelse af en person eller et tidsforløb. Læs videre i portrættet af Solvej Balle.
Billedbøger: illustrationerne er også en del af værket
For en billedbog må man også se på samspillet mellem tekst og billede. Mørkemusen (2019) er skrevet af Marianne Iben Hansen og illustreret af Tea Bendix. Oplysningerne kan følges hos Gyldendal og i Forfatterwebs portræt af Bendix.
Bogen kan bruges som udgangspunkt for en generel oversættelsesøvelse: Hvilken information ligger i ordene, og hvilken ligger i billederne? Hvordan skal et rim fungere ved højtlæsning, og hvad sker der, hvis en længere sætning ændrer pausen før et sideskift? Det er spørgsmål om bogens samlede form. Eksemplet her undersøger den danske udgave; det dokumenterer ikke en bestemt udenlandsk udgivelse.
Læs mere om Tea Bendix og billedbogens fortælling.
Sådan finder og sammenligner du en oversættelse
Begynd med titelbladet og bogens kolofon, hvor udgaveoplysningerne står. Kontrollér derefter oplysningerne i forlagets katalog eller en biblioteksregistrering. Et omslag eller et salgsopslag kan være forkortet og bør ikke stå alene som dokumentation.
- Identificér værket: forfatter, originaltitel og den oversatte titel.
- Identificér bidragyderne: oversætter samt eventuel illustrator, redaktør eller bearbejder.
- Identificér udgaven: sprog, forlag, år og ISBN. En ny udgave er ikke nødvendigvis en ny oversættelse.
- Sammenlign samme passage: undersøg ordvalg, sætningsrytme og tone frem for blot at tælle forskelle.
Skal arbejdet indgå i en analyse, bør citater og sidetal henvise til den konkrete udgave, du har læst. Vores vejledning til nærlæsning viser, hvordan man forbinder sproglige iagttagelser med en begrundet fortolkning.
Arkivnote: Denne introduktion erstatter ikke en fuldstændig registrering af de oversættelser, som tidligere blev omtalt i Litteraturnets arkiv.