Hiromi Kawakami: Hvad gør os menneskelige?


Et barn kan have sin biologiske oprindelse i en kanin og stadig have brug for nogen, der holder det i hånden. Den forskydning mellem det fremmede og det genkendelige er en indgang til Hiromi Kawakamis Pas på den store fugl ikke tager dig. Romanen forestiller sig en fremtid, hvor selve betegnelsen menneske er blevet usikker.

Bogen udkom på dansk hos Korridor i oktober 2026, oversat fra japansk af Mette Holm. Den var også emnet for BookTalks i Aarhus den 28. oktober, hvor Kawakami var i samtale med kulturjournalist Diana Bach. Udgivelsen giver danske læsere anledning til at undersøge et spørgsmål, som rækker ud over science fiction: Hvor meget kan vores kroppe og samfund forandres, før vi holder op med at genkende hinanden?

Fukushima som et spørgsmål til fremtiden

I et interview offentliggjort af Booker-prisen i marts 2025 fortæller Kawakami, at atomulykken i Fukushima i 2011 satte arbejdet med romanen i gang. For hende viste ulykken, at mennesker kan udvikle teknologier, som de efterfølgende ikke kan kontrollere. Der gik omkring tre år, før hun begyndte at skrive bogen.

Det er en nyttig baggrund, fordi den flytter læsespørgsmålet fra fremtidens opfindelser til deres følger. Når overlevelse afhænger af bestemte teknologier, bliver frihed og afhængighed vanskelige at skille ad. Hvem bestemmer, hvilke liv der skal videreføres? Og hvad sker der med omsorgen, når den samtidig er en måde at organisere et samfund på?

Spørgsmålene kan bruges til at læse romanen åbent. De giver ikke et facit på, hvad Kawakami mener om enhver teknologi. En litterær fremtidsverden kan rumme modstridende behov: ønsket om beskyttelse, behovet for tilhørsforhold og frygten for at miste selvbestemmelsen.

Det mærkelige begynder med en almindelig hverdag

Booker-prisen har offentliggjort et uddrag af åbningskapitlet i Asa Yonedas engelske oversættelse. Her følges voksne og børn til et badested. Fortælleren beskriver også sit ægteskab og arbejdet med at passe børn. Først gradvist bliver det tydeligt, hvor anderledes livets betingelser er.

Efter beskrivelserne af leg kommer oplysningen om, at nogle børn er klar til børnehave efter blot tre måneder. Et genkendeligt ord som børnehave får dermed en anden tidsskala omkring sig. Læseren må korrigere den verden, der lige er blevet etableret. Det urovækkende opstår gennem fortællerens rolige accept af noget, som for os ville kræve en forklaring.

Det er en læsning af det tilgængelige engelske uddrag, ikke en vurdering af Mette Holms danske sætningsrytme. Når man læser den danske udgave, kan man selv undersøge, hvor de første forskydninger opstår: Hvilken oplysning får en ellers almindelig situation til at virke urovækkende? Og hvor meget forklarer fortælleren faktisk?

Den slags spørgsmål gør læsningen mere præcis end et handlingsreferat. Vores vejledning til nærlæsning viser, hvordan man forbinder iagttagelser af fortæller, tid og sprog med en begrundet fortolkning.

Fjorten episoder gør menneskelivet mindre

Det Kgl. Bibliotek beskriver romanen som fjorten sammenhængende episoder, der bevæger sig over geologiske tidsrum. Den oplysning er værd at have med fra begyndelsen. Man skal være forberedt på en fortælling, hvor tidshorisonten er langt større end et enkelt menneskeliv.

Som læsegreb kan man derfor følge gentagelser på tværs af episoderne: Hvem tager sig af hvem? Hvilke fællesskaber bliver dannet? Hvad bliver overleveret, og hvad forsvinder? På den måde kan forbindelserne mellem afsnittene blive lige så interessante som udviklingen hos en bestemt person.

Den lange tidsskala rejser desuden et vanskeligt spørgsmål om overlevelse. Hvis menneskeheden fortsætter i former, vi næsten ikke kan genkende, hvad er det så, der er bevaret? Arter kan beskrives biologisk; et menneskeligt fællesskab rummer også sprog, vaner og erindring. Spændingen mellem de to målestokke er et frugtbart sted at begynde en læsekredssamtale.

Forvandlinger med litterære slægtninge

Kawakami har længe arbejdet med forbindelsen mellem hverdagsliv og det uforklarlige. Forfatterwebs portræt fremhæver dødelighed, relationer og mødet mellem realistiske og ikke-realistiske elementer i hendes bøger. Det hjælper med at placere fremtidsromanen i et bredere forfatterskab.

I Booker-interviewet nævner hun selv myter blandt sine tidlige læseoplevelser og Gabriel García Márquez’ fortælling om en gammel mand med vældige vinger som en vigtig inspiration til at skrive. Det giver en konkret forbindelse til litteratur, hvor en umulig hændelse kan få sociale forhold til at træde tydeligere frem.

Man behøver derfor ikke vælge én forklaringsmodel på forhånd. Et mærkeligt væsen kan læses som et væsen i fortællingens verden og samtidig få os til at overveje, hvem vi lukker ind i vores egen. Spørg hellere, hvad forvandlingen gør ved personernes forhold til hinanden, end straks at oversætte den til et entydigt symbol.

To danske bøger at begynde med

Pas på den store fugl ikke tager dig

Vælg den nye roman, hvis du er nysgerrig på litteratur, der undersøger fremtiden gennem menneskelige relationer og usikre grænser mellem arter. Kombinationen af en omfattende tidsskala og forbundne episoder lægger op til at læse efter mønstre. Den er oplagt som udgangspunkt for samtaler om omsorg, kontrol og overlevelse.

Den danske udgave er fra Korridor, 2026, i Mette Holms oversættelse. På engelsk hedder bogen Under the Eye of the Big Bird; den engelske oversætter er Asa Yoneda. Hold de to oversættelser adskilt, hvis du sammenligner uddrag eller diskuterer konkrete ordvalg.

At træde på en slange & Forsvindinger

Vil du begynde i kortere form, er Korridors udgave med de to fortællinger et relevant alternativ. Den udkom på dansk i 2019, også oversat af Mette Holm. Her fører forvandlinger ind i familiære og menneskelige relationer; en slange kan antage menneskelig skikkelse.

Valget mellem de to bøger handler således om, hvilken indgang du ønsker: en større fremtidsforestilling eller et mere koncentreret møde med det uforklarlige. I begge tilfælde er oversætteren en del af læseoplevelsen. Læs mere om det i vores introduktion til bøger på tværs af sprog.

Kawakamis fremtid giver en anledning til at prøve vores egne kategorier af. Måske viser menneskelighed sig tydeligst i den opmærksomhed, vi giver andre, også når de ikke ligner os. Det er en tanke at tage med ind i læsningen og lade bogens konkrete scener bekræfte, udfordre eller forandre.


Om artiklen: Introduktionen bygger på udgivelsesoplysninger, forfatterinterview og det offentliggjorte engelske åbningsuddrag. Den er ikke en anmeldelse af hele romanen.

Kilder og videre læsning

Scroll to Top