Kort forfatterportræt
Man kan flytte fra den gade, man voksede op i, men ikke altid fra dens stemmer. Den erfaring gennemsyrer Tove Ditlevsens bøger. Hun skrev med en sjælden klarhed om længslen efter at høre til – og om prisen ved at finde sin egen vej.
Tove Ditlevsen (1917–1976) voksede op på Vesterbro i København. Hun debuterede som lyriker med Pigesind (1939), og den sociale baggrund blev ved med at være et vigtigt stof i hendes litteratur. Men hendes bøger er ikke blot dokumentation af et miljø: De undersøger også erindring, skam og de forventninger, et menneske forsøger at leve op til.
I romanen Barndommens gade (1943) bliver arbejderkvarteret både et konkret sted og en del af hovedpersonens indre liv. Senere skrev Ditlevsen med usædvanlig åbenhed om ægteskab, afhængighed og personlige kriser. Erindringsbøgerne Barndom, Ungdom og Gift har fået nye generationer til at opdage hendes forfatterskab.
Ditlevsens styrke ligger i forbindelsen mellem det enkle sprog og de vanskelige følelser. Hun kan skrive direkte uden at gøre erfaringerne simple. Begynd med Barndommens gade eller Barndom.