Hvad sker der, når et menneske får sin skæbne fortalt af en anden? Hos Karen Blixen kan et måltid, et løfte eller en tilsyneladende tilfældig begivenhed få betydning langt ud over selve øjeblikket. Hendes historier bevæger sig mellem eventyr og virkelighed, og de kredser om forholdet mellem frihed, kunst og de roller, mennesker spiller.
Karen Blixen (1885–1962) voksede op på Rungstedlund. Hun rejste til Britisk Østafrika i 1914 og drev i en årrække en kaffefarm i det nuværende Kenya. Efter farmens ophør vendte hun i 1931 tilbage til Danmark. Oplevelserne fra Afrika blev senere en del af hendes litteratur, men bøgerne er formet af hendes særlige kunstneriske blik og kan ikke uden videre læses som rene erindringer.
Under pseudonymet Isak Dinesen udgav hun Seven Gothic Tales i USA i 1934. Året efter kom den danske version som Syv fantastiske Fortællinger. I Den afrikanske Farm fra 1937 skriver hun om erindring, tab og livet i Kenya. Vinter-Eventyr fra 1942 fører den særlige fortællemåde ind i andre miljøer og traditioner.
Blixens fortællinger bruger ofte en elegant distance, som giver plads til ironi og tvetydighed. Hun vil sjældent give læseren en simpel lære. Begynd med Babettes Gæstebud, hvis du vil møde hendes fortælleglæde i en forholdsvis kort tekst, og gå derefter til de fantastiske fortællinger.