Et måltid kan ændre det, mennesker ser i hinanden. I Babettes Gæstebud bliver madlavning til kunst, og kunsten får følger, som ikke kan gøres op i penge eller praktisk nytte. Det er en god indgang til Karen Blixen: Hendes fortællinger undersøger, hvordan en handling kan få en betydning, der rækker ud over den plan, personerne selv havde.
Karen Blixen (1885–1962) er især kendt for Syv fantastiske Fortællinger, Den afrikanske Farm og Vinter-Eventyr. Hun bruger historiske miljøer, masker og usandsynlige møder, men spørgsmålene om frihed, køn og selvforståelse behøver ikke føles fjerne.
Fra Rungstedlund til Kenya og tilbage
Blixen voksede op på Rungstedlund. Fra 1914 til 1931 boede hun i det nuværende Kenya, hvor hun drev en kaffefarm. Da farmen måtte opgives, vendte hun tilbage til Danmark. Lex’ biografi samler livsforløbet og viser, hvordan hendes bøger voksede frem i dialog med både danske og internationale litterære traditioner.
Rejsen tilbage til Rungstedlund blev vigtig for forfatterlivet, men 1934 var ikke hendes første møde med offentliggørelse. Allerede i 1907 havde hun fået fortællinger trykt under navnet Osceola. Det fremgår af Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Man bør derfor skelne mellem tidlig debut og det senere internationale gennembrud.
Syv fantastiske Fortællinger: to sprog og en ny begyndelse
Gennembruddet kom med Seven Gothic Tales, udgivet i USA i 1934 under pseudonymet Isak Dinesen. Blixen skrev selv den danske version, Syv fantastiske Fortællinger, som udkom i 1935. Rækkefølgen betyder noget: Den danske bog er ikke originalen til en senere engelsk oversættelse.
Fortællingerne lader mennesker fortælle om sig selv og hinanden. Identitet bliver dermed også noget, der bliver skabt i sproget. En person kan fremstå forskelligt, alt efter hvem der har ordet, og hvilken rolle vedkommende spiller. Det er nyttigt at holde øje med fortællingernes lag, før man beslutter, hvilken stemme man vil stole på. Forløbet mellem de to sprog beskrives også i vores artikel om danske forfattere i oversættelse.
Den afrikanske Farm: erindring med et bestemt perspektiv
Den afrikanske Farm udkom i 1937. Bogen samler episoder, landskaber og portrætter fra livet i Kenya i en litterær erindring om noget tabt. Den følger ikke blot dagliglivet fra begyndelse til slutning. Anekdoter og overvejelser forbinder de enkelte situationer og giver dem en plads i fortællerens tilbageblik.
Den bør samtidig læses med blik for kolonihistorien. Fortælleren er en europæisk farmsejer i et land under britisk kolonistyre; det former, hvem der beskriver, og hvem der bliver beskrevet. Man kan undersøge portrætternes individualitet og samtidig spørge til magtforholdene omkring dem. Karen Blixen Museums præsentation af værket behandler både den litterære form og den koloniale sammenhæng.
Babettes Gæstebud: kunsten som en handling
Babettes Gæstebud indgår i Skæbne-Anekdoter fra 1958, men fortællingen var offentliggjort før denne samling. Det er en vigtig bibliografisk forskel. Hos Blixen kan en fortællings første fremtræden og dens senere plads i en bog være to forskellige tidspunkter.
Babette er en flygtning, der får mulighed for at udfolde sin kunnen som kok. Museets formidling af fortællingen fremhæver netop forbindelsen mellem hendes kunst, tro og kærlighed. En mulig læsning ser måltidet som en gave, hvis værdi ikke afhænger af, om modtagerne på forhånd forstår den.
Det giver et mere præcist spørgsmål end blot at spørge, hvad historiens budskab er: Hvem ved, hvad der bliver givet, og hvornår forstår de det? Sådan kan man følge, hvordan viden og anerkendelse bevæger sig mellem personerne.
Sådan læser du Blixens fortællere
Blixens højtidelige eller gammeldags tone kan kræve tilvænning. Begynd derfor med at få styr på situationen: Hvem fortæller til hvem? Er en historie fortalt inde i en anden? Hvilke oplysninger får vi først sent? Sprogets distance kan give plads til ironi, så personernes store erklæringer behøver ikke stå som forfatterens endelige sandhed.
Babettes Gæstebud er et overskueligt sted at begynde. Prøv derefter en fortælling fra Vinter-Eventyr (1942), eller gå til Syv fantastiske Fortællinger, hvis du vil arbejde med flere fortællingslag. Til en opgave kan du bruge vores vejledning til litterære læsninger og skelne mellem referat, fortolkning og vurdering.