En tegnet gris kan være både komisk, rasende og sårbar. I Dina Gellerts billedbøger er det sjældent nok kun at læse ordene. Farverne, ansigterne og de små detaljer fortæller videre – sommetider noget andet end teksten. Det gør hendes bøger til fortællinger, som børn og voksne kan opleve på flere måder.
Man kan godt le, mens man bliver bange. Det ved Dennis Jürgensen, som har skrevet sig ind i flere generationers læseoplevelser med en blanding af gys, skæv humor og højt tempo. Hos ham kan en almindelig hverdag pludselig åbne sig mod noget fantastisk – eller faretruende.
En gade, et værtshus eller en helt almindelig mandag kan godt være et digt værd. Dan Turèll gjorde storbyen og hverdagen til litterære hovedpersoner. Han skrev, som om sproget havde sin egen musik, og hans tekster kan bevæge sig fra små observationer til store udsving i humør og tanke. Det velkendte bliver levende, når han sætter rytme på det.
Hvad sker der med en fortælling, når ingen af personerne helt ejer sandheden om det, der foregår? Christina Hesselholdts bøger lader ofte flere stemmer brydes, afbryde og misforstå hinanden. Hun undersøger relationer gennem det, mennesker siger – og gennem de tanker, de ikke får gjort tydelige. Det kan være både morsomt, skrøbeligt og temmelig urovækkende.
En god fortælling kan tage læseren langt væk hjemmefra uden at miste forbindelsen til genkendelige følelser. Charlotte Blay har skrevet om børn, der møder fremmede steder, dyr og mennesker, og som må bruge nysgerrighed og mod for at forstå det, der sker omkring dem. Hendes bøger bevæger sig mellem hverdag, rejser, historiske miljøer og eventyr.
Drager, fremmede planeter og magiske kræfter kan virke langt fra en almindelig hverdag. Men hos Cecilie Eken handler fantasien ofte om noget meget genkendeligt: at være bange, at finde mod og at opdage, hvem man selv er. Hun bruger det eventyrlige til at fortælle om de valg og følelser, som børn og unge møder, også når handlingen foregår i en helt anden verden.
En dreng, der helst vil bestemme over sit eget liv, kan være en stærk hovedperson. Cecil Bødker skabte med Silas en figur, der både er egenrådig og sårbar, og som må lære at stole på andre uden at opgive sin frihed. Men hendes forfatterskab er større og mørkere end de kendte bøger om Silas. Hun skrev også digte og eksperimenterende fortællinger om angst, natur og menneskets plads i verden.
At rejse ud i verden kan også være en måde at undersøge sit eget samfund på. For Carsten Jensen hænger det at beskrive fremmede steder tæt sammen med ønsket om at forstå magt, moral og menneskers handlemuligheder. Han har skrevet både skarpe essays, store rejsebøger og romaner, hvor den enkelte skæbne står midt i historiens bevægelser.
Nogle af de stærkeste fællesskaber opstår mellem mennesker, som ikke i første omgang hører sammen. Det er en tanke, man møder hos Bodil Bredsdorff. Hun skriver om børn og voksne, som må finde hinanden i en verden, hvor tab og usikkerhed er en del af livet. Hendes fortællinger er ofte nænsomme, men de skyr ikke de begivenheder, der forandrer et menneske.
En dreng kan redde sig gennem en svær dag med en tryllekunst. En anden kan opleve, at venskab også rummer magt og ydmygelse. Bjarne Reuter skriver om barndom og ungdom med både humor og alvor. Hans personer er tit modige på overraskende måder, men de kan også begå fejl og gøre andre ondt. Derfor er historierne mere end muntre minder om en forsvunden tid.