Johannes V. Jensen kunne skrive om en mark i Himmerland og om verdens hurtigste storbyer med den samme intense nysgerrighed. Han ville forstå, hvordan mennesket var blevet til, og hvad der drev det fremad. I hans bøger mødes natur, historie, teknik og en næsten fysisk glæde ved sprogets muligheder.
Johannes V. Jensen (1873–1950) blev født i Farsø og fik sit litterære gennembrud med Himmerlandshistorier. Her skildrer han den egn og de mennesker, han kendte fra sin opvækst. Fortællingerne viser både varme, konflikt og de sociale forskelle, som satte grænser for det enkelte menneskes liv.
Med Kongens Fald, der udkom i tre dele 1900–1901, skrev han en historisk roman om Christian 2.s tid og menneskers vanskelighed ved at handle, når det gælder. Digte fra 1906 blev vigtig for udviklingen af dansk modernistisk lyrik, mens romanserien Den lange Rejse forsøgte at fortælle menneskets udviklingshistorie med inspiration fra evolutionstanken. Den historiske og naturvidenskabelige forståelse i dette værk må læses kritisk i dag.
I 1944 modtog Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur. Hans forfatterskab rummer en usædvanlig spændvidde fra lokal folkelivsskildring til globale visioner. Begynd med Kongens Fald for det stærke romansprog eller en af Himmerlandshistorierne for den fortæller, der kunne få et lille miljø til at rumme store konflikter.