Rosens navn er den italienske forfatter Umberto Ecos debutroman, først udgivet som Il nome della rosa i 1980. Fortællingen foregår i et benediktinerkloster i Norditalien i 1327. En franciskanermunk og hans unge ledsager ankommer til klosteret i forbindelse med en kirkelig konflikt, men bliver snart inddraget i undersøgelsen af et dødsfald. Flere dødsfald følger, og klosterets store bibliotek kommer til at spille en central rolle. Romanen forbinder en kriminalhistorie med en omfattende skildring af middelalderens religiøse institutioner, skrifter og debatter. Den danske udgave, Rosens navn, udkom i 1984.
William og Adso ankommer til klosteret
Handlingen fortælles af Adso fra Melk, der som ung novice ledsager franciskanermunken William af Baskerville. De rejser til et italiensk abbedi, hvor repræsentanter for forskellige kirkelige grupper skal mødes for at drøfte en konflikt om fattigdom og den kirkelige myndighed. Kort efter ankomsten bliver William bedt om at undersøge, hvordan en munk er død. Han taler med klosterets beboere, undersøger de steder, hvor munken sidst blev set, og sammenholder forskellige forklaringer. Adso følger med og registrerer både begivenhederne og de oplysninger, William indsamler. Fortællingen er lagt over syv dage, og dagsforløbet er knyttet til klosterets bønnetider.
Et nyt dødsfald komplicerer efterforskningen. William og Adso opdager, at adgang til bestemte bøger og rum er stærkt begrænset. Biblioteket ligger i en særlig bygning og er ikke frit tilgængeligt for alle klosterets munke. Manuskripter bliver opbevaret og kopieret, men regler om adgang gør det vanskeligt for de to besøgende at finde ud af, hvilke tekster der har været i omløb. William forsøger samtidig at få overblik over de personlige og kirkelige konflikter i klostret. Novicer, munke, bibliotekarer og abbeden har ikke de samme oplysninger, og deres udsagn giver ikke uden videre en samlet forklaring.
Mysteriet og middelalderens kirkeliv
Undersøgelsen foregår på baggrund af historiske uenigheder om fattigdom, religiøs autoritet og forholdet mellem pave og kejser. Da kirkelige udsendinge når frem, bliver de teologiske diskussioner og spørgsmålet om kætteri tæt knyttet til klosterets dagligdag. Inkvisitionens repræsentanter optræder også i romanen, og deres metoder adskiller sig fra Williams forsøg på at forstå de enkelte dødsfald. De historiske stridigheder bliver flettet sammen med fortællingens opdigtede personer og forbrydelser. Læseren får derfor både et handlingsforløb at følge og en række scener, der gengiver forskellige positioner i middelalderens kirkelige verden, uden at romanen skal læses som en historisk kilde i sig selv.
Klosterets bibliotek giver handlingen et særligt fysisk omdrejningspunkt. William og Adso må orientere sig i bygninger, gange og samlinger, som er fremmede for dem. Bøgernes placering og adgangen til dem får praktisk betydning i efterforskningen, mens Adso med tiden bliver mere fortrolig med stedets regler. Samtidig er det Adso, der mange år senere fortæller om sit ophold. Romanen bevæger sig dermed mellem hans gengivelse af begivenhederne i ungdommen og den senere fortællesituation. William og Adso forsøger at løse de gåder, de står overfor, mens klosterets andre beboere fortsætter deres arbejde, gudstjenester og indbyrdes konflikter.
Fra semiotik til debutroman
Eco havde en akademisk baggrund, før han begyndte at skrive romaner. Han studerede middelalderlig filosofi og arbejdede siden med tegnteori, ofte kaldet semiotik, og med kultur- og litteraturforskning. Han var tilknyttet universitetet i Bologna. Rosens navn udkom, da han allerede havde skrevet videnskabelige bøger og essays. Ifølge Forfatterweb var romanen hans skønlitterære debut i 1980. Middelalderens kirkelige institutioner og tekster var emner, som han havde beskæftiget sig med længe før romanens udgivelse. Fortællingen bruger imidlertid opdigtede personer, en opdigtet kriminalsag og en fortællerfigur til at skildre miljøet, snarere end at fremlægge en akademisk afhandling.
Den italienske originaludgave hed Il nome della rosa og kom i 1980; den danske titel Rosens navn er registreret med udgivelsesår 1984 hos Forfatterweb. Det er derfor vigtigt at skelne mellem romanens førsteudgivelse og den senere danske udgave. Bogen fik international udbredelse, og Eco fulgte senere op med flere romaner, blandt andet Foucaults pendul fra 1988. Den danske fagtekst af Nanna Rørdam Knudsen på Litteratursiden omtaler både kriminalgåden og forholdet mellem bøger og læsning. Det er hendes fremlæggelse af værket, ikke en selvstændig fortolkning af romanen på denne side.
Modtagelse og filmatisering
I 1981 modtog Eco den italienske litteraturpris Premio Strega for sin debutroman, som senere blev oversat til mange sprog. Den franske instruktør Jean-Jacques Annaud filmatiserede bogen i 1986 under titlen The Name of the Rose, med Sean Connery som William og Christian Slater som Adso. Filmversionen udvælger og bearbejder romanens begivenheder til en selvstændig fortælling. I Danmark har romanen fortsat været genstand for både anmeldelser og litterær formidling. Susanne Vedel Bjernemose skrev i 2012 en anmeldelse på Litteratursiden, mens Karina Søby Madsen behandler værket og dets forfatterskab hos Forfatterweb. Disse tekster giver forskellige indgange til romanens handling og litterære sammenhæng.
Mødet mellem kriminalfortælling og historisk miljø er også dokumenteret i senere præsentationer af filmen og romanen. Det franske filmhistoriske arkiv La Cinémathèque française registrerer filmatiseringen fra 1986 som en bearbejdelse af Ecos bog. Forfatterweb oplyser desuden, at Eco skrev flere romaner efter debuten, men Rosens navn blev den titel, som først gjorde ham kendt for et bredere internationalt publikum. Ved omtale af de enkelte versioner er det derfor nyttigt at skelne mellem den italienske roman fra 1980, den danske udgivelse i 1984 og Annauds spillefilm seks år efter bogens førsteudgivelse.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Nanna Rørdam Knudsen: »Krimi og labyrint. Umberto Eco: Rosens navn«, Litteratursiden, 4. april 2005 (dansk; litteraturfaglig formidlingsartikel). Beskriver værkets genre, klosterbiblioteket og Ecos egne udsagn om romanen. Artiklen omtaler væsentlige dele af fortællingens form, men afslører ikke her dens løsning.
Susanne Vedel Bjernemose: »Rosens navn af Umberto Eco«, Litteratursiden, 1. maj 2012 (dansk; anmeldelse). Vurderer romanens krimihandling, persongalleri og fremstilling af klosterets bøger og magtforhold. Frit tilgængelig.
Karina Søby Madsen: »Rosens navn«, Forfatterweb, oprindelig portræt 2006, opdateret 2015 (dansk; bibliografisk og litterær introduktion). Gennemgår handling, udgivelsesår og forbindelsen til Ecos øvrige forfatterskab. Dele af Forfatterweb kan kræve biblioteksadgang.
Kilder og dokumentation
Udgivelser og biografi: Forfatterweb, »Umberto Eco«, af Karina Søby Madsen og redaktionen. Filmoplysninger: La Cinémathèque française, »Le Nom de la rose« (1986). Kritiske fremstillinger er specificeret enkeltvis i afsnittet ovenfor.
Medvirkende
- Umberto Eco (Forfatter)