Umberto Eco (1932–2016) var italiensk forfatter, filosof og professor i semiotik, studiet af tegn og betydningsdannelse. Han blev internationalt kendt som romanforfatter med Rosens navn (1980), der følger en efterforskning i et italiensk kloster i 1300-tallet. Han skrev samtidig fagbøger og essays om blandt andet sprog, middelalderkultur, massemedier og fortolkning. Blandt hans senere romaner er Foucaults pendul (1988), Øen af i går (1994), Baudolino (2000) og Kirkegården i Prag (2010). Hans forfatterskab omfatter både skønlitteratur og et omfattende akademisk arbejde.
Studier, forskning og de første bøger
Eco blev født den 5. januar 1932 i Alessandria i Norditalien. Han voksede op under fascismen og Anden Verdenskrig, som senere blev historisk baggrund for flere af hans tekster. Ved universitetet i Torino studerede han filosofi og middelalderlig tænkning og afsluttede sin uddannelse i 1954 med et arbejde om Thomas Aquinas. To år senere udkom en bog bygget på dette studium. Før han begyndte at skrive romaner, arbejdede han blandt andet med kulturprogrammer ved italiensk radio og tv og som redaktør ved forlaget Bompiani.
I 1960’erne udgav Eco bøger, som fik betydning for hans akademiske ry, herunder Opera aperta (1962) om kunstværker og fortolkning. Han deltog i den italienske avantgardekreds Gruppo 63 og interesserede sig både for klassisk lærdom og for samtidens populærkultur. Hans forskning om tegn beskæftigede sig med, hvordan mennesker bruger og forstår forskellige former for kommunikation. Han underviste siden i semiotik ved universitetet i Bologna. Selv efter de første romaners succes fortsatte han med undervisning, essays, debatindlæg og bøger til et fagligt publikum.
Fra Rosens navn til Foucaults pendul
Romanen Il nome della rosa udkom på italiensk i 1980 og på dansk som Rosens navn i 1984. Den udspiller sig i 1327, da franciskaneren William af Baskerville og hans unge ledsager Adso ankommer til et benediktinerkloster. Et mistænkeligt dødsfald bliver begyndelsen på en række undersøgelser i et miljø med teologiske stridigheder, håndskrifter og et aflukket bibliotek. Bogen blev en international salgssucces, modtog blandt andet den italienske Premio Strega i 1981 og blev filmatiseret af Jean-Jacques Annaud i 1986 med Sean Connery i hovedrollen.
Den danske litteraturformidler Nanna Rørdam Knudsen har skrevet om romanens forbindelse mellem kriminalfortælling, middelalderhistorie og bibliotekets særlige rolle. I sin artikel på Litteratursiden peger hun på, hvordan Eco arbejder med flere fortællinger i den samme roman. I et interview med Stephen Moss i The Guardian i 2011 talte Eco selv om den vedvarende opmærksomhed på sin debutroman, der kom til at præge modtagelsen af hans senere bøger. Det er menneskeskrevne vurderinger og forfatterudsagn, ikke selvstændige fortolkninger herfra.
Il pendolo di Foucault (1988), oversat til dansk som Foucaults pendul i 1989, følger Casaubon og en kreds af forlagsfolk, som beskæftiger sig med materiale om tempelriddere og hemmelige selskaber. Romanen tager udgangspunkt i deres arbejde med sammensatte teorier og forbindelser mellem historiske oplysninger. Den blev Ecos anden roman og førte handlingen fra middelalderens kloster til et moderne miljø præget af bøger, arkiver og forestillinger om sammensværgelser. Titlen henviser til det pendul, der blev konstrueret for at demonstrere Jordens rotation.
Historiske romaner og den senere produktion
I L’isola del giorno prima (1994), på dansk Øen af i går (1995), er handlingen lagt til 1600-tallet. Hovedpersonen Roberto della Griva befinder sig på et skib i Stillehavet og forsøger at forstå sin situation i en tid, hvor søfarere og videnskabsmænd var optaget af spørgsmålet om længdegrader. Bogen forbinder hovedpersonens oplevelser med tidens naturvidenskabelige og filosofiske diskussioner. Romanens oprindelige italienske udgivelse og den danske oversættelse er to forskellige bibliografiske udgaver af det samme værk.
Den fjerde roman, Baudolino (2000), foregår omkring det 12. og 13. århundrede og lader en fortæller berette om kejser Frederik Barbarossa og om rejser mod øst. Den blev udgivet på dansk i 2002. I Dronning Loanas mystiske flamme (italiensk 2004, dansk 2005) følger læseren en antikvarboghandler, som efter et hukommelsestab søger tilbage i sin barndoms bøger, blade og billeder. Eco brugte her tryksager og populærkulturelle genstande som en konkret del af romanens fortælling.
Il cimitero di Praga (2010) udkom på dansk som Kirkegården i Prag i 2012. Den behandler dokumentfalskneri og antisemitiske konspirationsteksters historiske miljøer i 1800-tallet. Ecos sidste roman, Numero zero (2015), blev på dansk til Nr. 0 samme år. Handlingen er henlagt til en avisredaktion i Milano i 1992 og beskriver planerne for en avis, hvor journalistik og manipulation griber ind i hinanden. De to romaner fortsætter hans skønlitterære arbejde med historiske kilder og medieverdener, men foregår i andre tidsperioder end de første bøger.
Modtagelse og eftermæle
Eco modtog adskillige litterære og akademiske hædersbevisninger. Rosens navn blev oversat til mange sprog, og hans faglige skrifter blev anvendt i undervisning og forskning i semiotik og litteratur. Han skrev også kortere, humoristiske essays om dagligdags erfaringer, ofte publiceret i aviser og senere samlet i bogform. Den britiske journalist Ian Thomson fremhævede i sin nekrolog i The Guardian i 2016 bredden mellem romanerne, den akademiske produktion og hans interesse for massemedier. Eco døde i Milano den 19. februar 2016, 84 år gammel.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
dansk forfatterportræt: Umberto Eco — Karina Søby Madsen, Forfatterweb, 2006; ajourført 2015 og 2023. Om biografi, romaner og dansk bibliografi; dele af tjenesten kan kræve bibliotekslogin.
dansk fagartikel: Krimi og labyrint. Umberto Eco: Rosens navn — Nanna Rørdam Knudsen, Litteratursiden, 4. april 2005. Om romanens middelaldermiljø, genre og fortælleform; åbent tilgængelig, kan omtale handlingen indgående.
engelsk interview: Umberto Eco: People are tired of simple things. They want to be challenged — Stephen Moss, The Guardian, 27. november 2011. Samtale med Eco om romaner, læsere og forfatterskab; åbent tilgængelig.
engelsk nekrolog og kritisk portræt: Umberto Eco obituary — Ian Thomson, The Guardian, 20. februar 2016. Biografisk og litteraturkritisk gennemgang af Ecos virke; åbent tilgængelig.
Kilder og dokumentation
De italienske originaltitler og danske udgivelsesår er sammenholdt med den bibliografiske oversigt på Forfatterweb og med Litteratursidens forfatterside. Et dansk udgivelsesår angiver ikke den italienske førsteudgivelse.
Fotokreditering for det eksisterende forfatterportræt: Rob Bogaerts / Anefo, Nationaal Archief, Umberto Eco, 22. maj 1984. Kilde: Wikimedia Commons. Licens: CC0 1.0. Det eksisterende WordPress-portræt er bevaret, uden ny beskæring eller redigering i denne artikel.
Værker
- Rosens navn (Forfatter)