En fortælling om blindhed er en roman af den portugisiske forfatter José Saramago. Den udkom første gang i 1995 med originaltitlen Ensaio sobre a cegueira og på dansk i 1998, oversat af Peer Sibast. Fortællingen begynder i en unavngiven by, hvor en mand pludselig mister synet midt i trafikken. Blindheden spreder sig, og myndighederne forsøger at isolere de første ramte. Romanen følger en lille gruppe mennesker gennem den voksende krise. Personerne er for det meste ikke navngivet, men omtales efter deres indbyrdes forhold eller deres kendetegn.
En uventet epidemi og de første isolerede
En bilist standser ved et lyskryds og opdager, at han ikke længere kan se. Menneskene omkring ham forsøger at hjælpe, men snart bliver også nogle af dem blinde. Bilisten kommer til en øjenlæge; også denne læge og andre mennesker fra hans venteværelse rammes efterfølgende. Hvad der forårsager blindheden, bliver ikke forklaret som en almindelig medicinsk sygdom. De syge beskriver en hvidhed i stedet for det mørke, som synstab ellers ofte forbindes med.
Myndighederne reagerer ved at føre de første smittede til en forladt institution, hvor soldater holder vagt. Her forsøger beboerne at indrette en dagligdag under helt nye betingelser. Mad kommer udefra, men den er begrænset, og det er svært at få tilstrækkelig hjælp. De internerede har forskellige behov, og der er ingen stabil offentlig administration til at løse deres konflikter. De bliver henvist til at organisere sig indbyrdes.
Øjenlægens hustru er en undtagelse. Hun bevarer synet, men lader som om hun er blind for at kunne ledsage sin mand til institutionen. Hun forsøger at bistå de andre, mens hun samtidig må skjule sin særlige situation. Blandt de personer, som kommer til at følges ad, er den første blinde mand, hans kone, en ung kvinde med mørke briller, en ældre mand og et barn. Disse betegnelser fungerer som personernes vigtigste identifikation.
Forholdene bliver efterhånden vanskeligere. Grupper i institutionen forsøger at kontrollere adgangen til mad, og vold og seksuelle overgreb forekommer. Øjenlægens hustru bliver vidne til begivenheder, som de andre ikke kan se. Det er en væsentlig del af handlingsforløbet, at mennesker, som før epidemien ikke kendte hinanden, må træffe praktiske beslutninger sammen. Fortællingen bevæger sig siden også uden for institutionen, hvor byen er stærkt påvirket af epidemien. Romanens afslutning omtales ikke her.
Saramagos fortællemåde og romanens tilblivelse
Saramago skrev romanen efter flere internationalt kendte bøger, blandt andet Historien om Baltasar og Blimunda fra 1982 og Jesusevangeliet fra 1991. Ensaio sobre a cegueira udkom i Portugal i 1995. Romanens by har ikke et udtrykkeligt navn, og de centrale personer har heller ikke almindelige personnavne. Det gælder både fortællingen på portugisisk og de danske udgaver.
Et genkendeligt træk i Saramagos prosa er den måde, dialoger og fortællerstemme ofte står tæt på hinanden. Replikskifterne markeres ikke altid med den tegnsætning og de linjeskift, som ellers er almindelige i romaner. Christian Jess Rasmussen beskriver disse særlige sproglige forhold i sit portræt på Forfatterweb. Den form er også til stede i den danske oversættelse, men præcise sætnings- og tegnsætningsvalg må naturligvis undersøges i den enkelte udgave.
Romanen er blevet omtalt som en dystopi og en fortælling om samfundsmæssigt sammenbrud. Der findes også andre dystopiske værker, blandt andet George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre nye verden. De tre romaner har forskellige handlinger og udgivelseshistorier, men kan placeres i den bredere litterære kategori, hvor opdigtede samfund og kriser er en central del af fortællingen.
Danske udgaver, modtagelse og film
Forfatterweb registrerer En fortælling om blindhed som udgivet på forlaget Samleren i 1998 i Peer Sibasts oversættelse. Senere danske udgaver findes også, og bibliotek.dk viser blandt andet registreringer fra 2000 og 2016. Et nyere udgivelsesår i et katalog betyder derfor ikke, at selve romanen blev skrevet eller udgivet første gang på dette tidspunkt. Værkets portugisiske førsteudgivelse i 1995 er en anden bibliografisk begivenhed end den danske oversættelse.
Saramago modtog Nobelprisen i litteratur i 1998, tre år efter romanens portugisiske udgivelse. Prisen blev givet for hans forfatterskab, ikke som en særlig pris til den enkelte bog. I Danmark skrev Birgitte Tindbæk en anmeldelse på Litteratursiden i 2003, hvor hun især fremhævede fortællingens fremstilling af de interneredes forhold og dens sproglige form. Jesper Just Nielsen anmeldte den i 2016 og fremhævede dens samfundskritiske og dystopiske sider. Begge tekster rummer selvstændige vurderinger, som her tilskrives deres navngivne anmeldere.
I 2008 fik romanen en filmatisering med titlen Blindness, instrueret af Fernando Meirelles og med manuskript af Don McKellar. Julianne Moore spillede øjenlægens hustru, og Mark Ruffalo spillede lægen. Filmatiseringen er en selvstændig bearbejdelse af den oprindelige roman. Produktionsselskabet Rhombus Media oplyser både filmens årstal, instruktør og forbindelse til Saramagos værk.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Birgitte Tindbæk: En fortælling om blindhed af José Saramago. Litteratursiden, 1. september 2003. anmeldelse. Om institutionens brutalitet og den usædvanlige sproglige form; dansk; frit tilgængelig; omtaler sene hændelser.
Jesper Just Nielsen: En fortælling om blindhed af José Saramago. Litteratursiden, 30. november 2016. anmeldelse. Om den dystopiske fortælling og dens samfundskritiske perspektiv; dansk; frit tilgængelig.
Christian Jess Rasmussen: En fortælling om blindhed. Forfatterweb, 2014. faglig introduktion. Handling, genre og stil på baggrund af romanen; dansk; dele af tjenesten kan kræve biblioteksadgang; omtaler afslutningen.
Kilder og dokumentation
Forfatterweb, bibliografi og danske oversættelser (Christian Jess Rasmussen, 2014).
bibliotek.dk, værk og danske udgaver.
Rhombus Media, produktionsoplysninger til filmen Blindness (2008).
Medvirkende
- José Saramago (Forfatter)