Tilværelsens ulidelige lethed

Af /

Tilværelsens ulidelige lethed er en roman af Milan Kundera, der første gang blev udgivet i Frankrig i 1984 i oversættelse fra tjekkisk. Den danske oversættelse udkom i 1985. Romanen følger lægen Tomas, hans partner Tereza, kunstneren Sabina og universitetslæreren Franz i Prag og Vesteuropa. Deres personlige relationer forandres i en tid, hvor Pragforåret i 1968 og Warszawapagtens efterfølgende invasion får betydning for mange menneskers arbejde og opholdssted. Fortællingen kombinerer begivenheder i personernes liv med en fortællerstemme, der flere gange kommenterer det, der sker.

Sovjetiske kampvogne på Hradčany-pladsen i Prag under invasionen 21. august 1968

Prag den 21. august 1968. Historisk fotografi, ikke en illustration fra romanen.

De fire hovedpersoner

Tomas er kirurg i Prag og har haft mange kortvarige forhold. Da han møder servitricen Tereza, kommer hun til hovedstaden for at leve sammen med ham. Hun får arbejde som fotograf, og de gifter sig. Samlivet er præget af hans fortsatte forhold til andre kvinder, især maleren Sabina. Tereza og Tomas har også hunden Karenin, som følger dem i en række af fortællingens episoder. Deres historie udspiller sig på hospitaler, i lejligheder, ved møder med venner og i de omgivelser, de må tilpasse sig efter de politiske forandringer.

Sabina forlader efterhånden Tjekkoslovakiet og opholder sig blandt andet i Schweiz. Hun bliver involveret med Franz, der underviser på universitetet og lever i et etableret familieliv. Fortællingen følger Sabinas og Franz’ forhold ved siden af Tomas’ og Terezas. Personerne befinder sig ikke altid i samme land, og nogle af de vigtige begivenheder bliver belyst fra forskellige vinkler. Romanen bevæger sig mellem fire menneskers forløb frem for at lade én hovedperson berette hele historien i kronologisk orden.

Pragforåret og det politiske brud

Pragforåret var en reformperiode i Tjekkoslovakiet i 1968, hvor kommunistpartiets ledelse under Alexander Dubček iværksatte politiske ændringer. Tropper fra Warszawapagten invaderede landet i august og standsede reformprocessen. I romanen oplever Tomas og Tereza, at arbejdsliv, offentlige institutioner og mulighederne for at rejse ikke længere er de samme. De opholder sig en tid i Schweiz, men må også tage stilling til deres forhold til Prag. Da Tomas senere ikke kan fortsætte sin lægegerning, tager han andet arbejde. Fortællingen bruger historiske begivenheder som ramme, men personerne er fiktive.

Milan Kundera forlod selv Tjekkoslovakiet i 1975 og bosatte sig i Frankrig. At han skrev romanen i eksil, betyder dog ikke, at Tomas eller de andre personer uden videre kan læses som biografiske gengivelser af forfatteren. De følger egne fiktive forløb. I det historiske Prag blev reformernes ophør fulgt af længerevarende politiske indgreb mod arbejdspladser, medier og universiteternes offentlige liv. Disse forhold er relevante som historisk baggrund for bogens begivenheder, selv når den fortæller om private forhold eller bevæger sig væk fra hovedstaden.

Originaltekst, oversættelse og udgaver

Romanen blev skrevet på tjekkisk med originaltitlen Nesnesitelná lehkost bytí. Den første bogudgave udkom imidlertid på fransk i 1984 som L’insoutenable légèreté de l’être. En engelsk oversættelse ved Michael Henry Heim udkom samme år. Den tjekkiske bogudgave blev udsendt af eksilforlaget Sixty-Eight Publishers i Toronto i 1985. Derfor er det vigtigt at skelne mellem originalens skrivesprog og sproget i den første publicerede udgave. Den tjekkiske Kundera-bibliografi registrerer den internationale udgivelseshistorie og flere af de efterfølgende oversættelser.

Den danske oversættelse fra 1985 er udført af Eva Andersen og Jiri Lichtenstein ifølge Forfatterweb. Gyldendal registrerer også senere udgaver og formater, blandt andet en lydbog fra 2010. Årstallet for et senere oplag eller en lydudgave er ikke romanens førsteudgivelsesår. Forskellen er væsentlig, fordi romanen ofte omtales med flere årstal: udgivelsen på fransk i 1984, den tjekkiske bogudgave og den danske oversættelse i 1985 samt senere genudgivelser.

Anmeldelser og litterær kritik

Den amerikanske kritiker Janet Malcolm skrev om romanen i The New York Review of Books i maj 1984. Hun fremhævede dens kombination af forskellige personhistorier og en omfattende kommenterende fortæller, og hendes vurdering var tydeligt mere positiv end hendes omtale af nogle af Kunderas tidligere bøger. Kirkus Reviews bragte i marts 1984 en mere kritisk anmeldelse, særligt rettet mod romanens filosofiske afbrydelser. Teksterne viser, at det internationale gennembrud også blev mødt med forskellige faglige vurderinger.

Sidsel Sander Mittet skrev i 2015 en dansk analyse på Litteratursiden. Hun undersøgte blandt andet fortællemåden, tiden omkring Pragforåret og de filosofiske henvisninger. Hendes synspunkter er fortolkninger, som tilhører den navngivne skribent. Hanne Thusgaard Madsen udarbejdede i 2019 en oversigt over forskning og kritik, herunder danske anmeldelser fra 1985 og faglige studier af Jørn Boisen. Oversigten er bibliografisk dokumentation og ikke en selvstændig anmeldelse af romanen.

Filmatisering og efterliv

Philip Kaufman instruerede filmatiseringen The Unbearable Lightness of Being fra 1988. Daniel Day-Lewis spiller Tomas, Juliette Binoche spiller Tereza, og Lena Olin spiller Sabina. Filmen er en selvstændig bearbejdelse af romanen og har derfor egen udgivelseshistorie og egen visuel fortælleform. Den blev et vigtigt led i bogens internationale udbredelse. Romanen er fortsat tilgængelig i mange oversættelser, og dens udgivelseshistorie giver et eksempel på, at et værk skrevet på ét sprog kan nå sit første store publikum gennem oversættelser i et andet land.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

Kilder og dokumentation

Foto: Schweiz’ ambassade i Prag / Diplomatic Documents of Switzerland, 21. august 1968, fotograf ikke identificeret, CC BY 4.0. Ingen yderligere redaktionel beskæring eller farveændring.

Medvirkende

Scroll to Top