Saleem Sinai og de børn, der fødes ved midnat
Midnight’s Children er en roman af Salman Rushdie, først udgivet på engelsk af Jonathan Cape i 1981. På dansk hedder den Midnatsbørn. Fortælleren Saleem Sinai siger, at han blev født i Bombay ved midnat den 15. august 1947, netop som Indien blev selvstændigt. Han opdager senere, at børn født i den første time af den nye nations historie har usædvanlige evner. Hans egen er blandt andet at kunne høre og forbinde sig med de andre børns tanker. Herfra fortæller han om sin slægt, opvækst og de politiske omvæltninger på det indiske subkontinent.
Saleem fortæller historien retrospektivt, mens han arbejder på en fabrik, hvor der fremstilles syltede specialiteter. Hans tilhører Padma afbryder ham jævnligt og forsøger at få beretningen til at fortsætte fremad. Men Saleem går ofte tilbage til begivenheder, som fandt sted før hans fødsel. Først skildrer han sin morfars familie i Kashmir, siden forældrenes tilværelse og flytningen til Bombay. Dermed tager fortællingen sin begyndelse før Indiens uafhængighed og fortsætter gennem flere generationers oplevelser.
Efter fødslen bliver Saleem et barn med en særligt omtalt offentlig skæbne. Han vokser op i en familie, der ønsker at skabe sig et hjem i det nye Indien, og kommer gradvis til at opleve forskellige sociale og religiøse miljøer. Blandt de andre børn født ved midnat er Shiva og Parvati. De optræder på forskellige måder i hans beretning, hvor hverdagslige episoder side om side med fantastiske hændelser bliver knyttet til hovedpersonernes opvækst. Saleems fortælling indeholder store spring i tid og skifter mellem private familiehistorier og nationale begivenheder.
Familiehistorie og begivenheder på subkontinentet
I fortællingens baggrund står den britiske kolonitids afslutning og delingen af Britisk Indien i Indien og Pakistan i 1947. Begivenhederne fremstilles gennem Saleems synsvinkel; romanen er ikke en dokumentarisk fremstilling af delingen. Konflikter mellem stater, sproglige grupper og religiøse miljøer bliver en del af familiens historie. Senere bevæger fortællingen sig også til Pakistan og til begivenheder omkring dannelsen af Bangladesh i 1971. Personerne oplever politiske beslutninger på meget forskellige måder, afhængigt af hvor de befinder sig.
Saleem fortæller desuden om sit forhold til de andre midnatsbørn og om de forsøg, han gør på at samle dem gennem sin telepatiske forbindelse. Børnene har forskellige baggrunde og egenskaber. Møderne foregår ikke som almindelige politiske møder, og romanen gør ingen påstand om, at denne forsamling har eksisteret i virkeligheden. Bogen holder sine fantastiske elementer adskilt fra de historiske navne og begivenheder, som læseren også møder i beretningen.
I de senere afsnit når handlingen frem til undtagelsestilstanden i Indien fra 1975 til 1977 under Indira Gandhi. Saleem beskriver den gennem oplevelser, der vedrører flere af hans bekendte og hans egen plads i fortællingen. Romanen indeholder alvorlige begivenheder og skildringer af politisk magtanvendelse. Den historiske undtagelsestilstand er veldokumenteret, mens de konkrete hændelser omkring de opdigtede midnatsbørn hører til romanens fiktive forløb. Fortællingen bliver ved med at skifte mellem disse niveauer, uden at alle episoder skal læses som historiske kendsgerninger.
Udgivelse, fortælleform og dansk oversættelse
Rushdie havde udgivet romanen Grimus i 1975, men det var Midnight’s Children, der gav ham det store internationale gennembrud. Originaludgaven kom i 1981. Fortællingen benytter en jeg-fortæller, mange afbrydelser og et stort antal navngivne personer. Der forekommer episoder, som bevæger sig uden for hverdagens sandsynlighed. Det er formelle og handlingsmæssige forhold ved teksten, ikke i sig selv en konklusion om dens symbolske betydning. Litteraturforskeren John Mullan har sammenlignet fortællerens mange omveje med Laurence Sternes roman Tristram Shandy.
Den danske titel er Midnatsbørn, og en dansk førsteudgave kom i 1982. Bibliotek.dk registrerer denne udgave ved siden af senere oplag og oversættelsesudgaver. Den danske oversættelse er ved Mogens Boisen, som også nævnes i en biblioteksvurdering. Gyldendal udgav blandt andet en tredje udgave i 2001. Dette er en dansk udgave, ikke romanens internationale førsteudgivelse. Forfatterweb gennemgår i sin bogintroduktion forskellen mellem den engelske original fra 1981 og den danske titel fra året efter.
Modtagelse, priser og bearbejdelse
Romanen modtog Bookerprisen i 1981, og Rushdie blev siden hædret ved prisens jubilæer med Booker of Bookers i 1993 og Best of the Booker i 2008. Disse er særskilte hædersbevisninger for det samme værk, ikke forskellige førsteudgivelser. Priserne og romanens internationale reception er dokumenteret af Bookerprisens organisation. Bogen er desuden blevet filmatiseret som Midnight’s Children i 2012 med Deepa Mehta som instruktør. Filmens fortælling er en bearbejdelse, ikke et nyt bind af romanen.
Allerede ved udgivelsen skrev Anita Desai i The Washington Post om romanens omfattende historiske stof og dens brug af fantasi. Robert Towers anmeldte den samme år i The New York Review of Books og diskuterede forholdet mellem myter, familieskildring og fortællingens mange detaljer. I 2008 fremhævede John Mullan i The Guardian bogens slægtskab med tidligere eksperimenterende romaner. Det er konkrete, forskellige kritikervurderinger. Den litterære sammenhæng kan også belyses ved at læse om E. M. Forsters A Passage to India fra 1924, en tidligere engelsksproget roman med handling på subkontinentet, men med et andet historisk udgangspunkt.
For den danske læser er det væsentligt at adskille tre ting: Rushdies engelske roman fra 1981, den danske oversættelse fra 1982 og senere danske udgaver. Bogens tidsspænd er langt større end tiden omkring Saleems fødsel i 1947. Den bevæger sig fra ældre slægtshistorier til politiske begivenheder i 1970’erne. Forskning, samtidige anmeldelser og de bibliografiske registreringer kan derfor supplere hinanden uden at forveksle romanens fortæller med en historiker eller dens opdigtede personer med faktiske deltagere i de begivenheder, den omtaler.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Karina Søby Madsen: “Midnatsbørn”. Forfatterweb, dansk, hovedtekst 2009, opdateret 2018. Bogintroduktion til udgivelsen, fortælleren og den historiske tidsramme. Dele af Forfatterweb kan kræve biblioteksadgang; omtaler væsentlige dele af handlingen.
Anita Desai: “Where Cultures Clash by Night”. The Washington Post, 15. marts 1981, engelsk. Samtidig anmeldelse af romanens historiske stof og narrative fantasi. Adgang kan være begrænset; diskuterer bogen bredt.
Robert Towers: “On the Indian World-Mountain”. The New York Review of Books, 24. september 1981, engelsk. Samtidig litterær anmeldelse med kommentarer om fortællingens form og slægtshistorien. Fuldtekst kan kræve abonnement; indeholder handlingsoplysninger.
John Mullan: “Guardian book club: Midnight’s Children”. The Guardian, 1. august 2008, engelsk. Litteraturforskerens diskussion af fortælleformen og forholdet til Laurence Sterne. Frit tilgængelig; omtaler konkrete episoder.
Kilder og dokumentation
Førsteudgivelse og prisoplysninger: The Booker Prizes. Dansk udgivelseshistorie: bibliotek.dk’s registreringer og Gyldendals udgaveoplysninger. Intet omslagsbillede er anvendt, fordi der ikke er dokumenteret fri brugsret for en konkret fil.
Medvirkende
- Salman Rushdie (Forfatter)