Villy Sørensen (1929–2001) var dansk forfatter, filosof, essayist og oversætter. Han debuterede i 1953 med Sære historier og blev siden en markant deltager i debatten om modernismen i dansk litteratur. Hans bøger spænder fra korte, ofte usædvanlige fortællinger til filosofiske essays, bøger om antikke tænkere og gendigtninger af myter. Sammen med Klaus Rifbjerg var han redaktør af tidsskriftet Vindrosen i årene 1959–1963. Han modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1974. Det er især sammenhængen mellem hans arbejde som fortæller og som filosof, der præger skildringerne af forfatterskabet hos Per Øhrgaard og andre litteraturhistorikere.
Studier og vejen til den første bog
Sørensen blev født den 13. januar 1929 på Frederiksberg. Han blev student i 1947 og studerede filosofi ved Københavns Universitet og i Freiburg. Interessen for filosofi fulgte ham gennem hele livet, også da han begyndte at udgive fiktion. Hans første noveller blev ikke uden videre accepteret i tidens litterære miljø. I 1952 sendte han et manuskript til Wivels Forlag, hvor det blev afvist. Det udkom året efter på Gyldendal under titlen Sære historier.
Litteraturhistorikeren Lars Handesten har beskrevet, hvordan manuskriptets historie knytter Sørensen til efterkrigstidens litterære diskussioner. Wivels Forlag udgav tidsskriftet Heretica, der samlede flere af tidens fremtrædende forfattere. Den unge Sørensen arbejdede med andre fortælleformer end den, miljøet især var forbundet med. Det er denne udgivelseshistorie – og de konkrete noveller – som Handesten undersøger i Dansk litteraturs historie.
Fra de korte historier til modernismens debat
Sære historier (1953) består af selvstændige fortællinger. I »Blot en drengestreg« forsøger to drenge at hjælpe en tredje ved at save hans ben af efter en mindre skade. I »Tigrene« dukker de store dyr op i almindelige hjem og skaber problemer for beboerne. Novellerne bruger usædvanlige hændelser og et enkelt fortællemønster; Mette Østgaard Henriksen gennemgår flere af deres mulige betydninger i sin navngivne analyse på Litteratursiden. Hendes fortolkninger er adskilt fra beskrivelserne af handlingen.
Opfølgeren Ufarlige historier fra 1955 fortsatte arbejdet med korte fortællinger. Den tilsyneladende beroligende titel står i kontrast til flere af de begivenheder, læseren møder. Professor Per Øhrgaard fremhæver i sit forfatterskabsportræt på Forfatterweb kombinationen af alvorlige situationer og humor i de tidlige bøger. Sørensen blev dermed omtalt som en del af en ny litterær udvikling, der senere fik betegnelsen dansk prosamodernisme.
Modernisme var samtidig et spørgsmål om litteraturdebat, ikke blot om de enkelte historier. Sørensen deltog i redaktionen af Vindrosen sammen med Rifbjerg fra 1959 til 1963. Han offentliggjorde essays og kritiske tekster, hvori han arbejdede med litteraturens plads i samfundet og forholdet mellem kunst og filosofi. Samtidige og senere vurderinger af hans indsats kan blandt andet læses i de faglige portrætter på Lex og Forfatterweb.
Fem bøger fra forfatterskabet
Sære historier (1953) var debutbogen. Samlingen rummer blandt andet »Blot en drengestreg« og »Tigrene«, som senere er blevet genudgivet og brugt i undervisningen. Forfatterweb og Dansk litteraturs historie dokumenterer dens placering i diskussionerne om 1950’ernes nye prosa.
Ufarlige historier (1955) er endnu en samling korte fortællinger. Den viderefører en form, hvor hverdagslignende situationer kan ændre sig på uventede måder. Det er noveller snarere end en sammenhængende roman, og de kan derfor beskrives hver for sig.
Digtere og dæmoner (1959) er en samling litterære fortolkninger og vurderinger. Her behandler Sørensen andre forfatteres tekster og arbejder med forbindelsen mellem litteratur og filosofi. Bogen viser den kritiske side af forfatterskabet, som var lige så synlig i tidens offentlige debat som hans skønlitterære udgivelser.
Formynderfortællinger (1964) består af fortællinger med historiske, samfundsmæssige og personlige situationer. Blandt dem findes »En glashistorie« og »En fremtidshistorie«. Camilla Møhring Reestorff har skrevet en særskilt analyse af samlingen for Litteratursiden, hvor hun undersøger forbindelser mellem frihed, afhængighed og forholdet mellem generationer.
Uden mål – og med (1973) har undertitlen Moralske tanker og hører til hans filosofiske og essayistiske produktion. Det var denne bog, der blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris i 1974. Den viser, at Sørensens arbejde ikke kan afgrænses til novellesamlingerne fra 1950’erne.
Myter, filosofi og oversættelser
I de følgende årtier udgav Sørensen bøger om klassiske og historiske personer. Seneca. Humanisten ved Neros hof udkom i 1976. Senere fulgte Ragnarok. En gudefortælling (1982) og Apollons oprør. De udødeliges historie (1989), hvor han genfortalte stof fra nordisk og græsk mytologi. I Jesus og Kristus fra 1992 behandlede han religiøst og historisk stof. Disse udgivelser kom ved siden af essays, debatskrifter og erindringsprægede tekster.
Han oversatte også litteratur og filosofi fra tysk og latin og arbejdede blandt andet med tekster af Franz Kafka, Hermann Broch og Thomas Mann. Forfatterweb og Lex dokumenterer hans rolle som både oversætter og formidler af internationale forfatterskaber. Han skrev desuden bøger for yngre læsere, herunder Den berømte Odysseus (1988) og Historien om Ødipus (1995).
Priser, efterliv og litteraturhistorisk placering
Villy Sørensen fik Det Danske Akademis Store Pris i 1962 og blev medlem af akademiet i 1965. Blandt senere hædersbevisninger var Nordisk Råds Litteraturpris i 1974 og Svenska Akademiens nordiske pris i 1986. I 1979 blev han udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Priserne knytter sig til et forfatterskab, som på samme tid omfattede skønlitteratur, litteraturkritik, oversættelser og filosofi.
Sørensen døde i Hellerup den 16. december 2001. Hans bøger bliver fortsat omtalt i dansk litteraturhistorie og er tilgængelige i nye udgaver. Litteraturhistorikeren Gert Posselt og Per Øhrgaard forbinder ham på Lex med den modernistiske nyorientering efter 1945. I denne sammenhæng nævnes han sammen med både H.C. Andersen, der var en litterær inspirationskilde, og samtidige prosaister som Peter Seeberg. Disse relationer giver læseren mulighed for at placere hans arbejde i en større dansk sammenhæng uden at gøre alle forfatterskaberne ens.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Per Øhrgaard: Villy Sørensen. Forfatterweb, 2001; biografi og bibliografi opdateret 2010. Dansk; tilgængelig på siden. Fagligt forfatterskabsportræt om novellernes fortælleformer, essays, mytologiske bøger og oversættelsesarbejde.
Lars Handesten: Sære historier – Villy Sørensen. Dansk litteraturs historie, udgivet 2006–2009 og siden tilgængelig på Lex. Dansk; frit tilgængelig. Litteraturhistorisk undersøgelse af debutens modtagelse og 1950’ernes modernisme.
Mette Østgaard Henriksen: Sørensen, Villy – Sære historier. Litteratursiden, 24. maj 2002. Dansk; frit tilgængelig. Navngiven litterær analyse af udvalgte fortællinger og forbindelser til blandt andet Kafka og eventyrtraditionen.
Camilla Møhring Reestorff: Sørensen, Villy – Formynderfortællinger. Litteratursiden, 2. marts 2006. Dansk; frit tilgængelig. Litterær analyse af samlingens historier, sprog og forholdet mellem frihed og formynderi.
Biografiske og bibliografiske kilder
Biografiske datoer, udgivelsesår, oversættervirke og hædersbevisninger er sammenholdt med Gert Posselt og Per Øhrgaards Villy Sørensen på Lex, Forfatterwebs bibliografi og Gyldendals forfatterside. Et portrætfoto med dokumenteret tilladelse til genbrug var ikke tilgængeligt.
Værker
- Sære historier (Forfatter)