Klaus Rifbjerg

Af /

Klaus Rifbjerg (1931–2015) var dansk digter, romanforfatter, dramatiker, kritiker og redaktør. Han voksede op på Amager og blev en fremtrædende stemme i dansk litteratur fra 1950’erne og frem. Digtsamlingen Under vejr med mig selv (1956) var hans bogdebut; romanen Den kroniske uskyld (1958) nåede et stort publikum. Siden fulgte blandt andet Konfrontation (1960), Amagerdigte (1965) og Anna (jeg) Anna (1969). Ved siden af bøgerne prægede han aviser, tidsskrifter og forlagslivet og deltog i kulturdebatten gennem flere årtier.

Klaus Rifbjerg med kasket og papirer ved en litteraturbegivenhed i Aarhus i januar 2015

Klaus Rifbjerg i Aarhus i januar 2015. Fotograf og licens er angivet nederst.

Opvækst, uddannelse og de første udgivelser

Klaus Thorvald Rifbjerg blev født 15. december 1931 i København og voksede op i et lærerhjem på Amager. Familien var optaget af undervisning og offentlig debat. Han oplevede den tyske besættelse som skoleelev, og gymnasieårenes revyer gav ham anledning til at skrive og optræde. Efter studentereksamen i 1950 opholdt han sig ved Princeton University i USA; derefter studerede han litteratur og sprog i København. Han færdiggjorde ikke en universitetsuddannelse. Den første offentliggjorte lyrik kom i tidsskriftet Hvedekorn i 1952, før han udsendte sin første bog fire år senere.

Under vejr med mig selv (1956) rummer digte om stadier i et menneskeliv og har undertitlen En utidig selvbiografi. Digtene blev bemærket for deres legende form og hverdagsnære stof. I 1958 udkom romanen Den kroniske uskyld. Her fortæller Janus om sin ungdom og om venskabet med Tore og Helle i et miljø præget af skolegang, familier og begyndende voksenliv. Romanen har siden fået en fremtrædende plads i dansk litteraturundervisning. Litteratursidens skribent Martin Toft har behandlet dens sproglige form og dens position blandt generationens ungdomsskildringer.

Digte, romaner og udvikling gennem 1960’erne

Med Konfrontation fra 1960 kom Rifbjerg til at give navn til den retning i dansk efterkrigslyrik, der omtales som konfrontationsmodernismen. Det er en litteraturhistorisk betegnelse for et opgør med etablerede udtryksmåder og for en særlig opmærksomhed på mødet med samtidens virkelighed. Året efter udkom digtsamlingen Camouflage. I 1964 udgav han Og andre historier, en novellesamling med fortællinger om forskellige livsaldre. Han skrev samtidig til revy, radio og teater og arbejdede med journalistik. Forfatterskabet fordelte sig derfor tidligt over adskillige genrer.

Amagerdigte (1965) består af erindringsdigte med scener fra barndommens Amager. Samlingen er blevet inddraget i beskrivelser af nyenkelhed i dansk poesi, blandt andet hos Karina Søby Gulmann i Forfatterwebs litteraturhistoriske portræt. I romanen Anna (jeg) Anna (1969) møder læseren en kvinde, der i begyndelsen bor med sin mand og deres børn i Karachi, hvor manden er udsendt som diplomat. Romanen fik Nordisk Råds litteraturpris i 1970. Udgivelsesårene er de oprindelige bogudgivelser, ikke datoer for senere genoptryk eller undervisningsudgaver.

Rifbjerg fortsatte med romaner og digte, der hentede stof fra forskellige perioder og miljøer. Blandt de følgende bøger var Lena Jørgensen, Klintevej 4, 2650 Hvidovre (1971), Brevet til Gerda (1972) og Vejen ad hvilken (1975). Nogle værker skildrer konkrete hverdags- og familiemiljøer, mens andre tager udgangspunkt i aktuelle politiske diskussioner eller historiske begivenheder. Han udgav også essays, satire og erindringsprægede tekster. Den store variation gør det vanskeligt at sammenfatte hans bøger under én enkelt genrebetegnelse; de nævnte titler viser især bredden i hans udgivelser.

Kritiker, redaktør og offentlig debattør

Foruden sin egen litteratur arbejdede Rifbjerg som anmelder. Han skrev for Information fra slutningen af 1950’erne og senere for Politiken. Fra 1959 til 1963 var han sammen med Villy Sørensen redaktør af tidsskriftet Vindrosen, der havde en central plads i tidens litterære og kulturelle diskussioner. I perioden fra 1984 til begyndelsen af 1990’erne var han direktør ved Gyldendal. Arbejdet omfattede dermed ikke alene skrivning, men også udgivelsesvalg, offentlig kritik og samtaler om litteraturens og kulturinstitutionernes rolle.

Rifbjergs forbindelser til tidligere dansk litteratur kan blandt andet ses i hans omtale af Johannes V. Jensen og Tom Kristensen. Lotte Thyrring Andersen peger i Danmarkshistorien på, at et ophold i USA også gav ham kontakt med amerikanske forfattere, herunder Hemingway, Faulkner og T.S. Eliot. Denne baggrund indgik i et dansk litterært miljø, der i efterkrigsårene diskuterede modernisme, tradition og det talte sprogs plads i bøgerne. Rifbjerg deltog selv ofte i debatterne gennem artikler og interviews og udgav løbende nye bøger ved siden af dem.

Priser og efterliv

Han modtog blandt andet Kritikerprisen, Det Danske Akademis Store Pris og De Gyldne Laurbær. Nordisk Råds litteraturpris i 1970 blev knyttet til Anna (jeg) Anna. Flere af hans bøger er fortsat tilgængelige i nye oplag, og Den kroniske uskyld er også blevet filmatiseret. Han blev boende i Danmark gennem det meste af sit liv og døde 4. april 2015. En sen novellesamling, Besat, udkom samme måned. Den fortsatte omtale af hans ungdomsroman og modernistiske digte viser, hvilke dele af det omfattende forfatterskab der ofte optræder i formidling og litteraturhistoriske fremstillinger.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

Kilder og dokumentation

Bibliografiske udgivelsesår og prisoplysninger er sammenholdt med Nordisk Samarbejdes prismodtageroversigt for 1970, Forfatterweb og Lex. Titler angiver oprindelige udgivelser; genudgaver kan have andre årstal.

Billedkreditering

Foto: Hreinn Gudlaugsson / Wikimedia Commons, 26. januar 2015, CC BY-SA 4.0. Billedfilen var allerede beskåret på Wikimedia Commons (cirka 30 % vandret og 1 % lodret); ingen yderligere beskæring eller farveændring foretaget ved indsættelsen.

Værker

Scroll to Top