Toni Morrison (1931–2019) var en amerikansk romanforfatter, redaktør og universitetslærer. Hun blev født som Chloe Ardelia Wofford i Lorain i Ohio og debuterede med The Bluest Eye i 1970. Hendes romaner følger blandt andet piger, familier og lokalsamfund i USA og inddrager historiske forhold fra slaveriet til det 20. århundrede. Blandt de mest kendte er Sula (1973), Song of Solomon (1977) og Beloved (1987). Hun modtog Pulitzerprisen for Beloved i 1988 og Nobelprisen i litteratur i 1993. Flere af hendes bøger findes på dansk, men de danske udgivelsesår er senere end de amerikanske førsteudgaver.
Opvækst og uddannelse
Morrison blev født 18. februar 1931 i industribyen Lorain ved Eriesøen. Familien havde rødder i de amerikanske sydstater, og forældrene videreførte sange og mundtlige fortællinger i hjemmet. Hun læste bredt som barn og tog siden til Howard University i Washington, hvorfra hun blev bachelor i engelsk i 1953. I 1955 afsluttede hun en kandidatuddannelse ved Cornell University. Hendes universitetsstudier omfattede blandt andet forfatterskaberne hos Virginia Woolf og William Faulkner.
Efter studierne underviste hun og begyndte senere at arbejde som redaktør hos Random House. Her var hun med til at udgive bøger af andre sorte amerikanske forfattere og dokumentariske værker om afroamerikansk historie. Redaktørarbejdet foregik sideløbende med hendes egen begyndende romanproduktion. Hun var desuden knyttet til universitetsundervisning og fik senere en stilling på Princeton University. Hendes arbejde strakte sig dermed over både skønlitteratur, forlagsvirksomhed og akademisk undervisning.
De første romaner
Debutromanen The Bluest Eye (1970), udgivet på dansk som Blå, blå øjne i 1993, handler om pigen Pecola Breedlove, der vokser op i Ohio og ønsker sig blå øjne. Historien foregår i et miljø præget af fattigdom og forskelsbehandling og fortælles gennem flere personers synsvinkler. Morrison havde tidligere arbejdet med en kortere historie om en pige, hun havde kendt til i sin barndom. Den blev udgangspunkt for romanen, som hun skrev, mens hun også havde arbejde og familieforpligtelser.
Sula (1973; på dansk 1985) følger to piger, Nel Wright og Sula Peace, i det fiktive samfund Medallion i Ohio. Bogen bevæger sig gennem flere årtier og fortæller om deres opvækst og forskellige voksne liv. I Song of Solomon (1977), som på dansk hedder Salomons sang og udkom i 1993, er Milkman Dead den centrale person. Han rejser for at undersøge sin families historie, og romanen bevæger sig mellem egne og generationer. Bogen modtog National Book Critics Circle Award, hvilket bidrog til Morrisons offentlige gennembrud.
Beloved og de historiske romaner
Beloved udkom i 1987 og fik den danske titel Elskede i 1988. Romanen foregår efter den amerikanske borgerkrig og følger Sethe, en tidligere slave, der bor med sin datter Denver i Cincinnati. En ung kvinde, som kalder sig Beloved, kommer ind i deres liv, og fortællingen bevæger sig mellem nutidige hændelser og erindringer om slaveriet. En historisk begivenhed med den undvegne slave Margaret Garner indgik i Morrisons arbejde med romanen. Beloved modtog Pulitzerprisen for skønlitteratur i 1988 og blev filmatiseret i 1998.
Senere udgav hun Jazz (1992), hvor handlingen er placeret i Harlem i 1920’erne og omfatter Joe og Violet Traces ægteskab. Paradise (1997) følger et sort lokalsamfund i Oklahoma og spændinger omkring et nærliggende kvindefællesskab. I A Mercy (2008), udgivet på dansk som En velsignelse i 2010, går fortællingen tilbage til det nordamerikanske kolonialsamfund i 1600-tallet. Hver roman har sit eget persongalleri og historiske tidsrum; de er ikke fortsættelser af handlingen i Beloved.
En redaktør og en offentlig forfatter
Morrison skrev også essays, blandt andet Playing in the Dark: Whiteness and the Literary Imagination (1992), og holdt foredrag om amerikansk litteratur. Som redaktør arbejdede hun med udgivelser af forfattere fra forskellige dele af den sorte diaspora; i en artikel i The Observer beskriver Hephzibah Anderson hendes arbejde med blandt andre Chinua Achebe. Det er en anden rolle end hendes egen romanproduktion og en vigtig del af hendes professionelle virke.
Hendes internationale anerkendelse blev for alvor fastslået med Nobelprisen i 1993. Det Svenske Akademis offentliggjorte prisbegrundelse knytter anerkendelsen til hendes romaners skildring af amerikansk virkelighed. Morrison modtog også den amerikanske Presidential Medal of Freedom i 2012. Hun fortsatte med at udgive romaner og essays og blev læst og diskuteret af forfattere og kritikere, heriblandt Margaret Atwood. Toni Morrison døde 5. august 2019 i New York.
På dansk giver Blå, blå øjne, Sula, Salomons sang, Elskede og En velsignelse adgang til forskellige perioder i forfatterskabet. Udgivelsesårene 1993, 1985, 1993, 1988 og 2010 er år for danske udgaver eller oversættelser, ikke tidspunkterne hvor bøgerne først blev skrevet og publiceret. Når hendes værker registreres bibliografisk, er det derfor vigtigt at bevare både originaltitel, oprindeligt udgivelsesår og dokumentation for den konkrete danske udgave.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Betty Frank Simonsen: »Toni Morrison«, Forfatterweb, januar 2021 (dansk, forfatterportræt). Gennemgår biografi, udvalgte romaner og danske udgaver; yderligere materiale kan kræve bibliotekslogin.
Hilton Als: »Toni Morrison and the Ghosts in the House«, The New Yorker, 20. oktober 2003 (engelsk, interview og journalistisk forfatterportræt). Om opvækst, redaktørarbejde og fortælletraditioner. Fuld adgang kan afhænge af abonnement.
Hephzibah Anderson: »When she speaks, America listens«, The Observer, 11. oktober 2008 (engelsk, kritisk forfatterportræt). Om modtagelsen, forlagsarbejdet og romanen A Mercy. Frit læsbar webartikel.
Kilder og dokumentation
Officiel dokumentation: Det Svenske Akademis Nobelprismeddelelse, 7. oktober 1993 og Pulitzerprisen for Beloved, 1988. Bibliografiske oplysninger om originale og danske udgaver findes desuden i Betty Frank Simonsens ovenstående Forfatterweb-portræt.
Billedkreditering
Foto: Angela Radulescu, Wikimedia Commons, originalfil, CC BY-SA 2.0. Ingen beskæring eller anden bearbejdning; visningsstørrelse tilpasset via Wikimedia Commons.
Værker
- Beloved (Forfatter)