Albert Camus (1913–1960) var en fransksproget forfatter fra Algeriet, der arbejdede som journalist, romanforfatter, essayist og teatermand. Den fremmede, Pesten og Faldet blev hans tre afsluttede romaner, mens Sisyfosmyten og Oprøreren førte ham ind i efterkrigstidens filosofiske og politiske diskussioner. I 1957 modtog han Nobelprisen i litteratur. Hans liv forbandt et fattigt opvækstmiljø i det franske kolonialgeriet med modstandspressen under besættelsen af Frankrig og senere med debatten om Algeriets fremtid. Han blev ofte placeret sammen med eksistentialisterne, men afviste selv betegnelsen. Forfatterskabet rummer både fortællinger, scenearbejde og indlæg i konkrete offentlige stridigheder.
Fra Algier til en avis under besættelsen
Camus blev født i Mondovi den 7. november 1913. Hans far døde som soldat under Første Verdenskrig, og moderen flyttede med sine børn til Algier. Familien havde få penge, men hjælp og legater gjorde det muligt for Albert at fortsætte i skolen. Som ung fik han tuberkulose, der siden vendte tilbage og begrænsede hans muligheder. Han studerede filosofi i Algier og arbejdede samtidig med teater som skuespiller, instruktør og medforfatter.
Det litterære arbejde begyndte før de berømte romaner. I 1937 udgav han prosasamlingen L’Envers et l’Endroit, der sammenfører personlige erindringer og refleksioner. Han kom derefter til avisen Alger Républicain. I 1939 skrev han reportager om fattigdom og sult i Kabylien. Som filosoffen Ronald Aronson fremhæver i sit Camus-portræt, var det et tidligt eksempel på hans offentlige kritik af den koloniale virkelighed.
Under Anden Verdenskrig befandt Camus sig i Frankrig og blev medarbejder ved den illegale avis Combat. Efter befrielsen fortsatte han som en af avisens ledende stemmer frem til 1947. Han arbejdede også som redaktør hos Gallimard. Journalistikkens deadlines, arbejdet med andres manuskripter og de egne bøger løb således sammen i de år, hvor hans navn blev kendt uden for Frankrig.
En roman og et essay i samme år
Den fremmede, på fransk L’Étranger, udkom i 1942. Fortælleren Meursault lever i Algeriet; efter sin mors begravelse fortsætter han sit dagligliv, indtil han under et ophold ved stranden dræber en mand. Romanens anden del følger fængslingen og retssagen. Bogen blev diskuteret af Jean-Paul Sartre og fik hurtigt en plads i den samtidige franske litteraturdebat.
Samme år kom essayet Le Mythe de Sisyphe, på dansk Sisyfosmyten. Her undersøger Camus, hvordan man kan leve med en oplevelse af tilværelsens absurditet. Aronson forklarer i Stanford Encyclopedia of Philosophy Camus’ begreb som spændingen mellem menneskets søgen efter mening og en verden, der ikke giver et endeligt svar. Det er en filosofisk problemstilling, som essayet behandler gennem argumenter, litterære eksempler og fortællingen om Sisyfos.
Camus læste selv skønlitteratur som et sted for tænkning. Filosoffen David Simpson fremhæver blandt hans litterære forbindelser Franz Kafka og Fjodor Dostojevskij. Teatret var også et vedvarende arbejdsfelt. Camus skrev blandt andet Caligula og Misforståelsen og bearbejdede senere Dostojevskijs De besatte til scenen. Romanerne stod derfor ikke alene i hans produktion.
Pest, oprør og en fortæller i Amsterdam
I La Peste fra 1947, på dansk Pesten, opdager indbyggerne i havnebyen Oran først døde rotter og derefter sygdom blandt mennesker. Byen lukkes, og lægen Rieux arbejder med at behandle de syge. Handlingen følger også andre indbyggere, som må beslutte, hvad de vil gøre under isolationen. I sin anmeldelse af den danske nyoversættelse fremhæver Pernille Lisborg romanens skildring af ansvar og hjælp mellem mennesker og forbinder den med erfaringerne fra besættelsen af Frankrig.
L’Homme révolté, Oprøreren, udkom i 1951. Det omfattende essay undersøger oprør, revolution og begrundelser for politisk vold. Bogen udløste en skarp offentlig strid og et brud mellem Camus og Sartre. Aronson sætter uenigheden ind i Den Kolde Krigs splittelse på venstrefløjen og forklarer, hvordan forholdet til kommunismen blev afgørende. Debatten var både personlig og politisk; den handlede om langt mere end to forfatteres smag.
Den tredje roman, La Chute fra 1956, fik titlen Faldet på dansk. Her taler den tidligere parisiske advokat Jean-Baptiste Clamence til en tilhører i Amsterdam. Hans fortælling om sit tidligere liv udgør bogens forløb. Året efter fulgte novellesamlingen L’Exil et le Royaume. Nobelprisen samme år anerkendte dermed et forfatterskab på tværs af flere litterære former.
Danske oversættelser og de efterladte bøger
Danske læsere fik Den fremmede allerede i 1944 i Magna Hartvigs oversættelse. Hans Peter Lunds nyoversættelse kom i 2002 og ligger til grund for flere senere udgaver. Han nyoversatte også Pesten i 2012. De to oplysninger er værd at skelne fra de enkelte genoptryks årstal: en ny indbinding eller en e-bogsudgave betyder ikke nødvendigvis en ny oversættelse.
Algeriets selvstændighedskrig gjorde Camus’ forhold til fødelandet til et offentligt stridspunkt. Han kritiserede koloniale uretfærdigheder, men støttede ikke kravet om fuld uafhængighed og søgte en løsning, hvor befolkningsgrupperne kunne leve sammen. Hans position blev kritiseret fra flere sider. Camus døde i en bilulykke den 4. januar 1960 ved Villeblevin, før krigen var afsluttet.
Det ufuldendte romanmanuskript Le Premier Homme blev først udgivet i 1994. På dansk fulgte Det første menneske i 1995. Bogen vender tilbage til opvæksten i Algeriet og udvider billedet af Camus ud over de tre romaner, der udkom i hans levetid. Breve, journalistik og taler er også blevet samlet i senere udgivelser; på dansk kom Samlede taler og foredrag i 2025.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Ronald Aronson: Albert Camus, Stanford Encyclopedia of Philosophy, 27. oktober 2011, væsentligt revideret 13. december 2021. Engelsk. Forskningsbaseret filosofisk opslagsartikel om absurditet, oprør og politiske konflikter. Frit tilgængelig.
David Simpson: Albert Camus (1913–1960), Internet Encyclopedia of Philosophy, år ikke angivet. Engelsk. Fagligt overblik over livet, værkerne og deres filosofiske sammenhæng. Frit tilgængelig.
Pernille Lisborg: Pesten af Albert Camus, Litteratursiden, 19. november 2012. Dansk. Anmeldelse af nyoversættelsen med vægt på isolation, ansvar og bogens forbindelse til besættelsestiden. Frit tilgængelig; omtaler handlingen.
Hans Peter Lund og Morten Nøjgaard: Albert Camus, Lex, løbende revideret opslagsartikel. Dansk. Biografi, litteraturhistorisk placering og oversigt over danske udgaver. Frit tilgængelig.
Øvrige kilder
Pris og værkår: Nobelstiftelsens faktaside. Danske udgaver: Gyldendals oplysninger om Den fremmede og Pesten. Magna Hartvigs første oversættelse er registreret under 1944 i Dansk Forfatterleksikons oversigt over J.H. Schultz. Supplerende bibliografi: Niels Vestergaards Camus-portræt på Forfatterweb.
Værker
- Den fremmede (Forfatter)