Pesten

Pesten (La Peste) er en roman af Albert Camus, udgivet på fransk i 1947. Handlingen er lagt til havnebyen Oran i det daværende franskstyrede Algeriet. Et udbrud af pest ændrer hurtigt indbyggernes hverdag, og byen bliver afskåret fra omverdenen. Lægen Bernard Rieux forsøger at behandle de syge, mens myndigheder og borgere må forholde sig til en katastrofe, hvis varighed ingen kender. Fortællingen følger både konkrete sygdomsforløb og de forandringer, der sker i arbejde, familieliv og menneskers mulighed for at mødes.

Romanen blev skrevet under og efter Anden Verdenskrig. Camus lader forskellige personer opleve den samme krise fra deres egne udgangspunkter, og deres beslutninger giver handlingen fremdrift. Fortællingen er formet som en kronik over en by, ikke som en medicinsk beretning om et dokumenteret historisk pestudbrud.

Da rotterne kommer frem

I begyndelsen finder Rieux en død rotte i sin ejendom. Snart dukker der langt flere rotter op rundt omkring i Oran, og mennesker begynder at få alvorlige symptomer. Lægen og hans kolleger forsøger at få et overblik over sygdommen og dens spredning. Først tøver de ansvarlige med at anerkende situationens omfang. Efterhånden bliver det nødvendigt at lukke byen, begrænse bevægelsesfriheden og indrette særlige steder til behandling.

Byens afspærring rammer også mennesker, der ikke selv er syge. Journalisten Raymond Rambert befinder sig tilfældigt i Oran og ønsker at vende tilbage til den kvinde, han elsker. Den rejsende Jean Tarrou gør optegnelser om livet i byen og engagerer sig i arbejdet med frivillige sundhedshold. Kontoristen Joseph Grand deltager i hjælpearbejdet og arbejder sideløbende på sin egen tekst. Cottard reagerer anderledes på den nye situation og begynder at drage fordel af den. De enkelte historier løber gennem det samme byrum, hvor ingen kan planlægge, hvornår hverdagen vender tilbage.

Et afsondret hverdagsliv

Orans indbyggere må leve med adskillelse fra familie og venner. Beskeder og forbindelser til omverdenen bliver vanskeligere, mens hospitaler og myndigheder arbejder under stadigt større pres. Bekymringen for de syge griber ind i alt fra det daglige arbejde til små rutiner i hjemmet. Camus beskriver også den ventetid, der opstår, når mennesker ikke længere kan sætte en dato på et gensyn.

Fader Paneloux taler til byens befolkning om katastrofen ud fra sin religiøse overbevisning. Rieux møder derimod sygdommen først og fremmest gennem patienterne og det arbejde, som må gøres fra dag til dag. Deres møder og samtaler er blandt romanens tilbagevendende scener. Fortællingens fokus skifter mellem menneskers private tab og en fælles indsats for at håndtere sygdommen.

Camus og krigsårene

Albert Camus var født i Algeriet i 1913 og havde levet og arbejdet i flere af landets byer. Han opholdt sig blandt andet i Oran i begyndelsen af 1940’erne, da romanen var under tilblivelse. Under den tyske besættelse af Frankrig deltog han i modstandsarbejde og blev knyttet til avisen Combat. Pesten udkom i årene umiddelbart efter krigens afslutning, hvor erfaringer med afspærring, frygt, samarbejde og modstand stadig var tæt på læsernes hverdag.

Oran er en virkelig algerisk by, men epidemien i romanen er opdigtet. Skildringen viser de offentlige institutioner, de sociale forbindelser og de daglige arbejdsopgaver i et afsondret bysamfund. Camus havde tidligere udgivet Den fremmede; med Pesten skiftede han til en længere fortælling med flere gennemgående personer og et samlet bymiljø.

Udgivelser og danske læsere

Den franske originaltitel er La Peste, og førsteudgivelsen fandt sted i 1947. Romanen blev hurtigt oversat til andre sprog. På dansk er den udkommet som Pesten i flere udgaver; en nyoversættelse af Hans Peter Lund blev omtalt af Litteratursiden i 2012. Det er væsentligt at skelne mellem Camus’ roman fra 1947 og den konkrete danske oversættelse, som en læser har i hånden, fordi oversætterens formuleringer og udgavens paratekster kan variere.

Camus modtog Nobelprisen i litteratur i 1957. Pesten har siden haft et efterliv i både litteraturkritik, undervisning og scenekunst. Interessen for romanen voksede på ny under covid-19-pandemien, hvor læsere vendte tilbage til dens fortælling om karantæne og afbrudte forbindelser.

Modtagelse og kritik

Historikeren Tony Judt skrev i The Guardian i 2001 om romanen i lyset af Frankrigs besættelseshistorie. Han læste Camus’ beskrivelse af hverdagsansvar som en central del af romanens forhold til modstandskampen og diskuterede også indvendinger fra blandt andre Simone de Beauvoir og Roland Barthes.

På Litteratursiden fremhævede Pernille Lisborg i 2012 både den danske nyoversættelse og beskrivelsen af et samfund, der mister sin bevægelsesfrihed. Oversætteren og essayisten Laura Marris undersøgte i The Paris Review i 2022 Camus’ forholdsvis nøgterne sætningsbygning og sammenlignede forskellige engelske oversætteres valg.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

  • Pernille Lisborg: Pesten af Albert Camus, Litteratursiden, 19. november 2012 (dansk, anmeldelse). Om romanen og Hans Peter Lunds nyoversættelse. Frit tilgængelig; omtaler handlingen.
  • Tony Judt: A hero for our times, The Guardian, 17. november 2001 (engelsk, historisk-litterært essay). Om romanens forhold til besættelsen og kritikken af dens politiske allegori. Frit tilgængelig; rummer spoilere.
  • Laura Marris: Deep Emotion, Plain Speech: Camus’s The Plague, The Paris Review, 28. september 2022 (engelsk, essay om stil og oversættelse). Sammenligner formuleringer i den franske tekst og engelske oversættelser. Frit tilgængelig; med handlingseksempler.

Kilder og dokumentation

Medvirkende

Scroll to Top