Milan Kundera (1929–2023) var tjekkiskfødt romanforfatter og essayist, som fra 1975 levede i Frankrig og senere skrev på fransk. Romanerne En spøg (1967), Om latter og glemsel (1979) og Tilværelsens ulidelige lethed (1984) gjorde ham kendt uden for Tjekkoslovakiet. Hans bøger blev oversat til mange sprog, herunder dansk. En væsentlig del af forfatterskabets bibliografi er forholdet mellem tjekkiske manuskripter, franske udgaver og senere oversættelser. Kundera skrev desuden essays om den europæiske romantradition, og hans liv blev præget af de politiske omvæltninger omkring Prag-foråret og årene i eksil.
Fra Brno til litteraturen i Prag
Kundera blev født den 1. april 1929 i Brno i det daværende Tjekkoslovakiet. Hans far, Ludvík Kundera, var pianist og musikpædagog, og sønnen fik selv musikundervisning. Senere studerede han blandt andet litteratur og film i Prag og arbejdede ved filmakademiet. De første udgivelser omfattede digte, skuespil og noveller. Romandebuten dateres normalt til 1967, men han havde altså udgivet litteratur længe før. Forfatterskabet udviklede sig i et kulturelt miljø, hvor forfattere også deltog i den offentlige debat om ytringsfrihed og den kommunistiske stats institutioner.
Kundera var medlem af kommunistpartiet i sin ungdom, blev ekskluderet og senere genoptaget. Under reformbevægelsen i 1960’erne argumenterede han for større kulturel frihed. Den sovjetisk ledede invasion af Tjekkoslovakiet i august 1968 blev fulgt af politiske indgreb, som begrænsede hans mulighed for at arbejde og udgive bøger. Hans tidligere romaner blev i perioder fjernet fra den officielle offentlighed. Historikeren Peter Bugge beskriver disse forhold i Lex, mens litteraturforskeren Jørn Boisen i Forfatterwebs større danske portræt gennemgår romanernes udgivelse og litteraturhistoriske baggrund.
En spøg og de tidlige romaner
Žert udkom i 1967 og blev oversat til dansk som En spøg i 1970 af Else Westh Neuhard. Romanen følger blandt andre den studerende Ludvik, hvis ironiske postkort bliver taget alvorligt af politiske myndigheder og får konsekvenser for hans uddannelse og fremtid. Život je jinde, på dansk Livet er et andet sted, følger den unge digter Jaromil og hans forhold til familien og samtidens politiske miljø. Bogen udkom i fransk version i 1973 og på dansk i 1977. De to romaner har forskellige hovedpersoner, men begge bruger konkrete menneskelige forløb i et samfund præget af politisk kontrol.
I Afskedsvalsen samles en gruppe mennesker omkring et kursted. Bogen har en sammensat udgivelseshistorie: et tjekkisk manuskript lå forud for den franske udgivelse i 1970’erne, mens en dansk registreret udgave er fra 1992. Flere af Kunderas romaner blev kendt gennem oversættelser, før de kunne udkomme frit i hjemlandet. Derfor kan et enkelt årstal ikke nødvendigvis beskrive både manuskriptets tilblivelse, første offentliggørelse og en senere dansk oversættelse. Det er især relevant ved overgangen fra hans tjekkisksprogede værker til de franske romaner, han skrev senere i livet.
Eksil og internationalt gennembrud
Kundera flyttede til Frankrig i 1975, underviste først i Rennes og slog sig siden ned i Paris. Hans tjekkoslovakiske statsborgerskab blev frataget ham i 1979, og han blev fransk statsborger i 1981. I 2019 fik han igen tjekkisk statsborgerskab. Eksilet påvirkede, hvor hans bøger kunne udgives. Om latter og glemsel består af flere fortællinger om mennesker, der blandt andet har forbindelse til Tjekkoslovakiet og eksil. Den franske udgave udkom i 1979 og den danske i 1980; Forfatterweb registrerer også en tidligere tjekkisk teksthistorie. Det er et eksempel på en roman med flere relevante bibliografiske datoer.
Tilværelsens ulidelige lethed blev internationalt kendt med en fransk udgave i 1984. Den danske oversættelse af Eva Andersen og Jiří Lichtenstein kom i 1985. Romanen følger blandt andre lægen Tomas, fotografen Tereza, kunstneren Sabina og universitetslæreren Franz. Dele af handlingen foregår omkring Prag-foråret og invasionen i 1968. Philip Kaufman instruerede filmatiseringen fra 1988 med Daniel Day-Lewis, Juliette Binoche og Lena Olin. Filmen bidrog til romanens udbredelse, men er et selvstændigt værk og gengiver ikke nødvendigvis alle bogens forskellige fortælleformer.
De senere romaner og essays
I Udødeligheden (Nesmrtelnost, 1990) optræder blandt andre søstrene Agnes og Laura og historiske skikkelser som Goethe. Den kom på dansk samme år. Bibliotekaren Anny Skov Madsen har skrevet en anmeldelse på Litteratursiden, hvor hun beskriver romanens personer og skift mellem samtid og historie. Hendes synspunkter er en navngiven anmelders vurdering. Kundera begyndte derefter at skrive nye romaner på fransk: La lenteur (1995), dansk Langsomheden (1996), og L’identité (1997), dansk Identiteten (1998), om forholdet mellem Chantal og Jean-Marc.
L’ignorance (2000), på dansk Uvidenheden, handler om mennesker, der efter mange år i udlandet besøger deres tidligere hjemland. Den sidste roman, La fête de l’insignifiance, udkom i 2014 og blev til Det ubetydeliges fest på dansk i 2015. Ved siden af romanerne skrev Kundera essays om litteratur. L’art du roman fra 1986 udkom som Romankunsten i 1987, og Les testaments trahis (1993) blev til De forrådte testamenter i 1996. Han beskæftigede sig blandt andet med centraleuropæisk litteratur og forfattere som Franz Kafka.
Modtagelse og efterliv
Kundera modtog internationale litterære udmærkelser og blev et emne for dansk litteraturforskning. Jørn Boisen udgav blandt andet bogen Milan Kundera. En introduktion i 2001, og Peter Bugge har skrevet det biografiske opslag om ham i Lex. Blandt de europæiske forfattere, der i samme periode arbejdede med omfattende historisk og litterært stof i romanformen, var Umberto Eco, selv om deres værker har forskellige forudsætninger. Kundera gav færre interviews i de sene år og kommenterede kun sjældent offentligt på sit arbejde.
Kundera døde den 11. juli 2023 i Paris. I fødebyen Brno åbnede et særligt bibliotek med materiale fra forfatterens arkiv i april samme år. Hans bøger er fortsat tilgængelige på dansk, og litteraturkritiske tekster behandler både romanerne og de essays, hvori han selv beskrev romankunstens historie. For dansk bibliografi er det særligt vigtigt at adskille en første tjekkisk tekst, en autoriseret fransk udgave og den senere danske bog. De kan alle have forskellige årstal, selv når de knytter sig til samme værk.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Jørn Boisen: “Milan Kundera”, Forfatterweb, 2003, bibliografi opdateret juli 2023, dansk. Litteraturfagligt portræt om romanerne og deres udgivelseshistorie. Dele kan kræve bibliotekslogin.
Peter Bugge: “Milan Kundera”, Lex, senest ændret 3. oktober 2024, dansk. Forskerforfattet biografisk opslag om hans liv, eksil og værker. Frit tilgængeligt.
Anny Skov Madsen: “Udødeligheden af Milan Kundera”, Litteratursiden, 3. maj 2004, dansk. Anmeldelse af romanens personer og fortælleform. Frit tilgængelig; omtaler dele af handlingen.
Richard Lea og Sian Cain: “Milan Kundera: The Unbearable Lightness of Being author dies aged 94”, The Guardian, 12. juli 2023, engelsk. Journalistisk nekrolog med biografiske oplysninger og internationale reaktioner. Frit tilgængelig.
Kilder og dokumentation
Danske bogtitler, oversættere og udgivelsesår er sammenholdt med Forfatterwebs bibliografi og Lex. Forskellige tjekkiske og franske versioner er særskilt omtalt, hvor de er dokumenteret.
Billedkreditering
Portræt: Elisa Cabot, “Milan Kundera, 1980”, Wikimedia Commons. CC BY-SA 3.0. Wikimedia-filen er beskåret fra det oprindelige foto; ingen yderligere beskæring på Litteraturnet.
Værker
- Tilværelsens ulidelige lethed (Forfatter)