Margaret Atwood (født 1939) er en canadisk forfatter, der skriver på engelsk og har udgivet digte, romaner, noveller, essays og bøger for børn. Tjenerindens fortælling gjorde hendes fremtidssamfund Gilead internationalt kendt, men forfatterskabet rummer også historiske romaner som Alias Grace og familiehistorien Den blinde morder. Hun har modtaget Bookerprisen to gange og fik H.C. Andersen Litteraturpris i Odense i 2024. Atwood er samtidig litteraturkritiker og en offentlig stemme i diskussioner om miljø og ytringsfrihed. Hendes nyere udgivelser omfatter både noveller, digte og erindringsbogen Book of Lives fra 2025, hvor hun selv fortæller om livet bag bøgerne.
Skoven, bøgerne og universitetet
Atwood blev født i Ottawa den 18. november 1939. Hendes far var insektforsker, og familien tilbragte store dele af året i skovområder i det nordlige Ontario og Quebec. Moderen underviste børnene, mens læsestof kom med posten. Senere fik Toronto en fast plads i hendes opvækst. I Synne Rifbjergs interview for Louisiana Channel fortæller Atwood om forskellen mellem skovens velkendte omgivelser og byens mærkelige hverdagsgenstande. Hun beskriver også sin fortsatte interesse for skovens forskellige lag af planter og dyr.
Hun tog sin bachelorgrad ved Victoria College på University of Toronto i 1961 og en mastergrad ved Radcliffe College året efter. I de følgende år underviste hun ved flere canadiske universiteter. Uddannelse, undervisning og forfatterskab udviklede sig side om side, og hun deltog også i opbygningen af organisationer for canadiske forfattere. Senere blev hun formand for Writers’ Union of Canada og for det engelsksprogede canadiske PEN-center.
Digter og kritiker før det internationale gennembrud
Den lille digtsamling Double Persephone fra 1961 var hendes første bog. Det var også som digter, hun tidligt modtog national anerkendelse: The Circle Game indbragte hende Governor General’s Award i 1966. Romanerne kom til fra slutningen af årtiet, begyndende med The Edible Woman i 1969. Hun fortsatte med at skrive poesi, også efter at romanerne havde fået et stort publikum.
I 1972 udgav hun både romanen Surfacing, senere oversat som Op til overfladen, og den litteraturkritiske bog Survival: A Thematic Guide to Canadian Literature. I sidstnævnte fremlagde Atwood sin egen tese om overlevelse som et gennemgående motiv i canadisk litteratur. Arbejdet som kritiker har siden fortsat i essays, foredrag og boganmeldelser.
Gilead og de historiske romaner
Tjenerindens fortælling udkom i 1985 som The Handmaid’s Tale. I det fremtidige Gilead er kvinders rettigheder blevet stærkt begrænset, og fortælleren Offred er anbragt hos en kommandant og hans hustru for at føde børn. Hun fortæller både om dagligdagen i huset og om livet før styrets magtovertagelse. Den danske oversættelse af Lisbeth Møller-Madsen udkom i 1986. Tv-serien, der begyndte i 2017, førte til en ny international interesse for bogen.
I et essay har Atwood udpeget George Orwell som forbillede og beskrevet sin tidlige læsning af Kammerat Napoleon.
Alias Grace fra 1996 bevæger sig tilbage til en virkelig canadisk mordsag fra 1843. Tjenestepigen Grace Marks og staldkarlen James McDermott blev dømt for mordene på Thomas Kinnear og Nancy Montgomery. Atwood bruger sagen som grundlag for en historisk roman, hvor Grace fortæller om sit liv til en læge.
Med The Blind Assassin fra 2000, på dansk Den blinde morder, modtog Atwood sin første Bookerpris. Den ældre Iris ser tilbage på sit liv og på søsteren Laura. Romanen indeholder samtidig en anden fortælling med samme titel som bogen selv. Familiehistorien følges af avisudklip og skift mellem forskellige tidsperioder, så værket samler flere slags tekst i én roman.
En trilogi om fremtiden – og en tilbagevenden
Oryx and Crake fra 2003, på dansk Oryx og Crake, indleder MaddAddam-trilogien. En mand, der kalder sig Snemand, overlever efter en katastrofe og ser tilbage på sit liv som Jimmy og på forbindelsen til Oryx og forskeren Crake. Det tidligere samfund er præget af virksomheder, bioteknologi og skarpe sociale skel. The Year of the Flood fra 2009 og MaddAddam fra 2013 føjer andre personer og forløb til den samme verden.
Atwood vendte tilbage til Gilead i The Testaments fra 2019, udgivet på dansk samme år som Gileads døtre, igen oversat af Lisbeth Møller-Madsen. Handlingen ligger femten år efter den første roman og fortælles gennem tre kvinders vidnesbyrd. Pia Bechmann fremhæver i sin anmeldelse den ændrede tone og især tante Lydia som en ny fortællerstemme. Bogen delte årets Bookerpris med Bernardine Evaristos Girl, Woman, Other.
Dansk udgivelseshistorie følger ikke altid originalerne tæt. Op til overfladen kom i 1983, elleve år efter den canadiske udgave. Trilogibindene Syndflodens år og MaddAddam udkom på dansk i henholdsvis 2011 og 2014. Det er derfor nyttigt at skelne mellem værkets oprindelige år og året på en dansk udgave.
Et fortsat arbejde i flere former
I 2024 modtog Atwood H.C. Andersen Litteraturpris. Priskomiteen fremhævede hendes brug af myter, eventyr og spekulative fortællinger til at behandle samtidens politiske spørgsmål. Hæderen i Odense knyttede dermed hendes nyere bøger til en længere fortælletradition. Selv bruger hun betegnelsen spekulativ fiktion om flere af sine fremtidsromaner.
Udgivelserne fortsætter på tværs af genrer. Novellesamlingen Old Babes in the Wood fra 2023 kom på dansk som Min onde mor – Fortællinger. I 2025 fulgte Book of Lives: A Memoir of Sorts, hvor Atwood fortæller om opvækst, rejser, relationer og tilblivelsen af sine bøger. Erindringerne giver hendes eget tilbageblik på et arbejdsliv, der også omfatter tegneserier, illustrationer og litterær organisering.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Synne Rifbjerg i samtale med Margaret Atwood: The Woods Inside Me, Louisiana Channel, optaget august 2014, offentliggjort 2015. Engelsk. Forfatterinterview om opvæksten i skoven, mødet med byen og canadisk identitet. Primærkilde til Atwoods egne erindringer; video og ledsagende tekst er frit tilgængelige.
Pia Bechmann: Gileads døtre af Margaret Atwood, Litteratursiden, 28. november 2019. Dansk. Anmeldelse om fortsættelsens fortællerstemmer og ændrede tone. Frit tilgængelig; indeholder handlingsoplysninger.
Jørn Carlsen, Lars Ole Sauerberg og Rune Graulund: Margaret Atwood, Lex, løbende revideret opslagsartikel. Dansk. Biografi og litteraturhistorisk overblik med vægt på romaner og samfundsdebat. Frit tilgængelig.
Fran Hopenwasser, Maria Høher Larsen og Birgitte Bartholdy: Margaret Atwood, Forfatterweb, hovedportræt fra 1995, fagligt opdateret oktober 2023 og redaktionelt oktober 2024. Dansk. Forfatterskabsoversigt, værkgennemgange og dansk bibliografi. Dele kan kræve biblioteks- eller Unilogin. Originalår er kontrolleret mod forfatterens egen bibliografi.
Øvrige kilder
Liv og originale udgivelsesår: Atwoods officielle biografi og bibliografi; Victoria University om de tidlige bøger og Survival. Værker og priser: Bookerprisen om The Blind Assassin og The Testaments, H.C. Andersen-prisens begrundelse og forlaget om Book of Lives. Supplerende værkbeskrivelser: Forfatterweb om Alias Grace og MaddAddam-trilogien. Atwoods egen tekst: My hero: George Orwell, The Guardian, 18. januar 2013 (engelsk).
Billedkreditering
Foto: Frankie Fouganthin / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0; nedskaleret til webvisning, ikke beskåret.
Værker
- Tjenerindens fortælling (Forfatter)