Da en velhavende ung mand lejer godset Netherfield, ser fru Bennet straks muligheder for sine fem døtre. Sådan tager ægteskabsforhandlingerne fart i Jane Austens Stolthed og fordom, som udkom i 1813. I centrum står Elizabeth Bennet og hendes møder med den reserverede Mr. Darcy. Romanen følger også søstre, venner og slægtninge, hvis økonomiske vilkår og forskellige ønsker får betydning for deres valg. Her præsenteres handlingen uden afslutningen samt bogens tilblivelse, udgivelse og danske oversættelser.
Elizabeth Bennet møder Mr. Darcy
Familien Bennet bor på Longbourn i Hertfordshire. Døtrene Jane, Elizabeth, Mary, Kitty og Lydia har meget forskellige temperamenter. Jane er den ældste og møder gerne andre med tillid; Elizabeth er hurtigere til at gøre indsigelser og finde noget at le ad. Deres far holder sig ofte i baggrunden, mens deres mor arbejder energisk for at få dem gift. Familiens ejendom skal efter faderens død gå til en mandlig slægtning, præsten Mr. Collins.
Ved et bal møder søstrene den nye nabo, Mr. Bingley, og hans ven Darcy. Bingley danser med Jane og viser tydeligt interesse for hende. Darcy virker derimod afvisende og siger noget nedsættende om Elizabeth, som hun overhører. Deres bekendtskab begynder derfor dårligt. Da Jane senere bliver syg under et besøg på Netherfield, går Elizabeth dertil for at passe hende og kommer til at opholde sig under samme tag som begge mænd.
Samtidig bliver en gruppe officerer indkvarteret i nærheden. Elizabeth lærer den imødekommende Wickham at kende. Han fortæller, at Darcy har behandlet ham uretfærdigt og ødelagt hans muligheder. Hans forklaring stemmer godt med Elizabeths første indtryk af Darcy. Hun ved endnu ikke, at de to mænds fælles fortid kan fortælles anderledes.
Mr. Collins besøger familien og udser sig Elizabeth som hustru. Hun afslår, selv om hendes mor er rasende over beslutningen. Kort efter accepterer Elizabeths veninde Charlotte Lucas hans frieri. Da Elizabeth besøger det nygifte par, kommer hun også til Rosings, hvor Collins’ velgører, Lady Catherine de Bourgh, bor. Lady Catherine er Darcys tante, og Elizabeth møder ham igen. Et frieri og et efterfølgende brev tvinger hende til at overveje flere af de oplysninger, hun hidtil har stolet på.
Jane og Elizabeths bekendtskaber er flettet sammen med søstrenes adfærd, familiens forbindelser og besøg hos slægtninge. Rejser, breve, middagsselskaber og baller flytter løbende på, hvem der ved hvad om hinanden. Elizabeths senere rejse med sin moster og onkel, ægteparret Gardiner, bringer hende til Darcys gods Pemberley. Resten af forløbet afgør både hendes eget forhold til ham og flere af de andre familiemedlemmers fremtid.
Familieøkonomi og romanens tilblivelse
Arveforholdet på Longbourn er en konkret juridisk ordning for denne ejendom. Romanen siger ikke, at kvinder generelt var udelukket fra at arve; Lady Catherine råder eksempelvis over en betydelig formue og ejendom. Men Bennet-søstrene kan ikke regne med at blive boende på samme vilkår efter faderens død. Det forklarer, hvorfor spørgsmålet om ægteskab optager deres mor, og hvorfor Collins’ besøg får så stor betydning i hjemmet.
Austen skrev en tidlig version i 1796–1797 under titlen First Impressions. Hendes far forsøgte at interessere en forlægger for manuskriptet, men fik afslag. Den tekst er ikke bevaret, så omfanget af alle senere ændringer kan ikke fastslås. Jane Austen Society of North America daterer den revision, der førte frem til den trykte roman, til 1811–1812. Austen havde da fået sin første roman, Sense and Sensibility, udgivet.
Udgivelse og danske læsninger
Pride and Prejudice udkom hos Thomas Egerton den 28. januar 1813 i tre bind. Titelbladet oplyste, at bogen var skrevet af forfatteren til Sense and Sensibility; Austens navn stod ikke på det. Et andet oplag fulgte samme år. Romanen blev således offentliggjort i forfatterens levetid, efter et langt forløb fra den første manuskriptversion.
Gyldendal udgav i oktober 2024 en dansk nyoversættelse ved Lærke Pade med efterord af Natasha Brown. Den er en anden oversættelse end den, Susanne Vedel Bjernemose anmeldte på Litteratursiden i 2006. Bjernemose fremhæver romanens humor og dens kærlighedshistorie. En mere litteraturhistorisk tilgang findes hos John Halperin i tidsskriftet Persuasions: Han undersøger forbindelser mellem Austens liv, hendes litterære forudsætninger og romanen. De to tekster giver henholdsvis en kort læserorienteret præsentation og en længere forskningsbaseret diskussion.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Stolthed og fordom — Susanne Vedel Bjernemose, Litteratursiden, 1. september 2006. Anmeldelse; dansk. Præsenterer kærlighedshistorien og Austens humor. Fri adgang; skrevet før Lærke Pades oversættelse fra 2024.
Inside Pride and Prejudice — John Halperin, Persuasions, nr. 11, s. 37–45, 1989. Litteraturhistorisk artikel; engelsk. Diskuterer biografiske og litterære forbindelser omkring romanen. Fri adgang; indeholder oplysninger om hele handlingen.
Kilder
Pride and Prejudice – originaltekst. Anvendt til personer, handling og arveforhold. Frit tilgængelig fuldtekst med romanens afslutning.
Pride and Prejudice – JASNA. Tilblivelses- og udgivelseshistorie fra Jane Austen Society of North America.
Pride and Prejudice – Jane Austen’s House. Museets præsentation af manuskriptets historie og førsteudgivelsen.
Gyldendals danske udgave fra 2024. Oversætter, efterord og dansk udgivelsesdato.
Medvirkende
- Jane Austen (Forfatter)