En ung videnskabsmand finder en måde at skabe liv på, men flygter fra det væsen, han har frembragt. Det er udgangspunktet for Mary Shelleys roman Frankenstein; or, The Modern Prometheus, der udkom anonymt i 1818. Frankenstein er videnskabsmandens navn; skabningen får ikke noget navn. Romanen lader begge komme til orde, og deres beretninger er indlejret i en opdagelsesrejsendes breve. Her følger handlingen uden dens afslutning, historien om bogens tilblivelse og de vigtigste forskelle mellem originalen og Shelleys senere revision.
Victor Frankenstein og det liv, han skaber
Fortællingen begynder langt fra laboratoriet. Robert Walton er på ekspedition mod Nordpolen og skriver hjem til sin søster, Margaret Saville. Besætningen får øje på en usædvanlig stor skikkelse på en slæde. Senere redder de en udmattet mand, Victor Frankenstein. Walton finder en samtalepartner i ham, og Victor begynder at fortælle, hvordan han er havnet i det arktiske ødeland.
Victor vokser op i Genève i en velstående familie. Elizabeth Lavenza og vennen Henry Clerval hører til hans nærmeste. Som dreng bliver han optaget af ældre naturfilosoffer; under studierne i Ingolstadt møder han nyere naturvidenskab og får adgang til et laboratorium. Han arbejder stadig mere isoleret og forsøger at finde ud af, hvad der adskiller levende organismer fra dødt stof. Til sidst lykkes det ham at give en menneskelignende skabning liv.
Resultatet vækker rædsel i ham. Victor forlader skabningen og bliver syg; Clerval, som er kommet til byen, plejer ham. Da et brev hjemmefra fortæller, at Victors lillebror William er blevet dræbt, rejser han tilbage. Familiens tjenestepige Justine Moritz bliver anklaget. Victor mistænker imidlertid sit eget forsøg for at være forbundet med forbrydelsen. Han har nu viden, som hans familie og myndighederne ikke deler.
Under et senere møde får skabningen selv ordet. Den fortæller om kulde, sult og mennesker, der flygter fra den eller angriber den. Skjult ved familien De Laceys bolig iagttager den deres dagligdag og lærer gradvis sprog. Bøger og samtaler giver den forestillinger om slægtskab og menneskeligt fællesskab, men dens forsøg på at blive modtaget af familien mislykkes. Den forlanger, at Victor skaber en ledsager, så den ikke længere skal leve alene. Kravet sender ham ud på endnu en rejse og ind i et nyt arbejde.
Fra sommeren ved Genèvesøen til roman
Arbejdet begyndte i 1816, da Mary opholdt sig ved Genèvesøen sammen med Percy Bysshe Shelley. I kredsen omkring dem var Lord Byron og lægen John Polidori. Efter oplæsning af spøgelseshistorier foreslog Byron, at de selv skulle skrive fortællinger. Marys bidrag voksede til en roman, som hun færdiggjorde året efter. Hun var tyve år, da bogen udkom i London i januar 1818.
Det amerikanske National Library of Medicines udstilling om Frankenstein sætter tilblivelsen i forbindelse med samtidens undersøgelser af liv, anatomi og elektricitet. Forsøg med elektrisk påvirkning af muskler var en del af den videnskabelige offentlighed. Romanen beskriver dog ikke en anvendelig teknisk fremgangsmåde. Victor holder selve metoden tilbage, også over for Walton. Den udførlige maskine og de elektriske effekter, som mange forbinder med fortællingen, bør derfor ikke bruges som et referat af bogens laboratorium.
To tekstversioner og en dansk oversættelse
Handlingsreferatet her bygger på teksten fra 1818. Shelley udgav en revideret version i 1831 og tilføjede en indledning om bogens tilblivelse. Forskeren Charles E. Robinson gennemgår ændringerne i sin introduktion til de bevarede manuskripter. Blandt de konkrete forskelle er Elizabeths baggrund: I 1818 er hun Victors kusine, mens hun i 1831 kommer til familien som et barn uden biologisk slægtskab med ham. Også fremstillingen af Victors opvækst blev ændret.
Danske læsere kan blandt andet finde romanen i Jakob Levinsens oversættelse, udgivet af Rosinante i 2014 under titlen Frankenstein eller Den moderne Prometheus. Maria Guldager Rasmussen anmeldte denne udgivelse på Litteratursiden. Hun fremhæver skabningens behov for kontakt og romanens spørgsmål om ansvar og fremmedgørelse. Hendes anmeldelse præsenterer dermed en læsning af romanen, der også giver plads til den forladte skabnings egen fortælling.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Frankenstein eller Den moderne Prometheus — Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden, 31. januar 2014. Anmeldelse; dansk. Om Levinsens oversættelse og skabningens ensomhed, identitet og forhold til sin skaber. Fri adgang; omtaler centrale begivenheder.
The Frankenstein Notebooks: Introduction — Charles E. Robinson, The Shelley-Godwin Archive; oprindelig Garland, 1996. Forskningsbaseret manuskriptintroduktion; engelsk. Gennemgår manuskripternes tilblivelse, Mary og Percy Shelleys arbejde med teksten og forskelle mellem versionerne. Fri adgang; rummer handlingsoplysninger.
Kilder
Frankenstein, teksten fra 1818. Originaltekst anvendt til handling, personer og brevramme. Hele romanen er frit tilgængelig; slutningen afsløres.
Frankenstein: Penetrating the Secrets of Nature. National Library of Medicines udstilling om tilblivelsen og den videnskabelige baggrund.
Rosinantes udgave fra 2014. Forlagsoplysninger om titel, oversætter og dansk udgivelse.
Medvirkende
- Mary Shelley (Forfatter)