Slottet

Slottet er Franz Kafkas ufuldendte tysksprogede roman, skrevet i 1922 og udgivet efter hans død i 1926 som Das Schloß. En fremmed mand, der kalder sig K., ankommer en vinteraften til en landsby ved foden af et slot. Han fortæller, at han er kommet for at arbejde som landmåler, men det er uklart, hvem der egentlig har bestilt hans arbejde, og hvordan han får forbindelse med myndighederne på slottet. K. forsøger at skabe en plads til sig selv i landsbyen, hvor både beboere og embedsfolk synes at kende regler, som han ikke har fået forklaret. Romanens manuskript blev aldrig afsluttet af Kafka.

K. ankommer til landsbyen

Fortællingen begynder med, at K. søger overnatning i landsbyen. Han opdager hurtigt, at stedet hører under slottets administration, og at hans tilstedeværelse vækker spørgsmål. Beskeder og telefonsamtaler giver ikke et entydigt svar på, om han er blevet ansat som landmåler. K. bliver alligevel i landsbyen og forsøger at få en samtale med en person, der kan forklare hans stilling. Slottet ligger synligt over husene, men de mennesker, han møder, har næsten altid kun indirekte kontakt med dets embedsmænd.

K. møder også to assistenter, Artur og Jeremias, som han ikke selv har valgt. Deres opgaver og forhold til ham bliver endnu en kilde til besvær. Beboerne henviser til bestemte kontorer, beskeder og fremgangsmåder, men forbindelserne mellem dem er vanskelige at gennemskue. Samtidig må K. finde et sted at bo og arbejde. Disse helt praktiske problemer fylder meget i romanen: Han kan ikke blot vente på en officiel afgørelse, men er afhængig af mennesker, som allerede lever inden for landsbyens orden.

Frieda, Klamm og familien Barnabas

På kroen Herrenhof møder K. Frieda, der arbejder der og har forbindelse til embedsmanden Klamm. K. og Frieda indleder et forhold, som snart får betydning for deres muligheder for at bo sammen og skaffe sig arbejde. K. forsøger at bruge møderne på kroen til at komme tættere på Klamm, men embedsmanden forbliver vanskelig at træffe. K. får siden arbejde i tilknytning til landsbyens skole, hvor de to må indrette sig under beskedne forhold.

En anden forbindelse går gennem budbringeren Barnabas. K. lærer hans familie at kende, blandt andre søstrene Olga og Amalia. Familien har en vanskelig stilling i landsbyen efter en konflikt mellem Amalia og en embedsmand ved navn Sortini. Olgas beretninger giver K. oplysninger om familiens fortid og om forholdet mellem landsbyboere og slottets tjenere. De mange samtaler udvider personkredsen, men giver ikke K. en enkel vej frem. Romanen følger hans forsøg over et kort forløb af vinterdage og standser uden en afsluttet handling.

En roman, Kafka ikke gjorde færdig

Kafka begyndte arbejdet med Das Schloß i 1922, mens han boede i det tysksprogede miljø i Centraleuropa. På dette tidspunkt havde han allerede skrevet Processen, men ingen af de to romaner var udkommet som bog, mens han levede. Kafka døde i 1924. Hans ven og litterære efterladte Max Brod valgte at udgive de ufærdige romanmanuskripter. Slottet blev første gang udgivet af Kurt Wolff i 1926. At teksten er ufærdig, er vigtigt for dens form: Læseren når ikke frem til en slutning skrevet og godkendt af Kafka.

De første udgaver blev til på grundlag af Brods redaktionelle arbejde med manuskriptet. Senere tekstkritiske udgaver er gået tilbage til Kafkas håndskrevne sider og har gjort det muligt at sammenligne læsemåder, afsnitsinddeling og redaktionelle valg. I sin anmeldelse af Mark Harmans engelske nyoversættelse beskriver J. M. Coetzee blandt andet vanskelighederne ved at gengive Kafkas sætningsbygning og ved at arbejde med en tekst, som forfatteren ikke selv nåede at slutredigere.

Danske udgaver og oversættelser

På dansk har Slottet været udgivet i flere oversættelser og oplag. En af de kendte danske versioner er Villy Sørensens oversættelse fra 2001, der blandt andet er genudgivet af Gyldendal. Forskellen mellem romanens første udgivelse i 1926 og senere danske bogudgaver er derfor væsentlig: Det er samme værk, men læseren møder en oversat tekst fra en bestemt udgave. Kafkas romaner har også forskellige redaktions- og oversættelseshistorier, så det kan være nyttigt at være opmærksom på oversætterens navn i den bog, man læser.

Kritik og forskning

Litteraturforskere har læst Slottet på forskellige måder. Ritchie Robertson behandler i sin bog fra 1987 romanens forbindelser til Kafkas beskæftigelse med jødisk tradition, ansvar og erkendelse. Matěj Král undersøger i en artikel fra 2019 forholdet mellem udelukkelse og skjulte oplysninger, blandt andet gennem fortællingen om Amalia. Jonah Estabrook har i en artikel fra november 2026 studeret ændringerne i romanens første kapitler, hvor Kafka under arbejdet erstattede førstepersonsformer med betegnelsen K. Disse er særskilte forskeres læsninger, der belyser forskellige sider af det ufuldendte manuskript. Mere om forfatterens øvrige værker findes på Franz Kafkas forfatterside.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

Kilder og dokumentation

Medvirkende

Scroll to Top