To byer

To byer (A Tale of Two Cities) er Charles Dickens’ historiske roman fra 1859. Handlingen bevæger sig mellem London og Paris i årtierne op til og under den franske revolution. En læge, der har været indespærret i Bastillen i atten år, bliver genforenet med sin datter, mens en ung fransk emigrant og en engelsk jurist bliver knyttet til samme familie. Romanen følger deres liv, efterhånden som politiske opgør i Frankrig får direkte betydning for personer, der også har skabt sig et hjem i England.

Dr. Manette og livet efter fangenskabet

Fortællingen begynder i 1775. Bankmanden Jarvis Lorry får besked om, at den franske læge Alexandre Manette lever, selv om hans datter Lucie i mange år har troet, at han var død. Lucie rejser med Lorry til Paris, hvor de møder hendes far hos vinhandleren Ernest Defarge. Lægen er mærket af sin lange indespærring og arbejder næsten mekanisk med at fremstille sko. Lucie og Lorry hjælper ham tilbage til England.

Charles Darnay og Sydney Carton

Den franske Charles Darnay står i London anklaget for forræderi. Under retssagen bliver ligheden mellem ham og juristen Sydney Carton vigtig, fordi vidnerne ikke sikkert kan kende den tiltalte fra den anden mand. Darnay bliver frifundet og får efterhånden forbindelse til familien Manette. Også Carton, der arbejder sammen med advokaten Stryver, lærer Lucie at kende. De to mænd har forskellige livsforløb, men deres påfaldende ydre lighed bliver hængende i fortællingen.

Darnay er født i en fransk adelsslægt, men ønsker ikke at videreføre familiens behandling af mennesker under dens herredømme. I Paris og på landet møder læseren personer, som lever under de privilegier og den magtudøvelse, han tager afstand fra. Samtidig får vinhandlerparret Ernest og Thérèse Defarge en stadig vigtigere plads i beretningen om den voksende modstand mod det gamle styre.

Revolutionen i Paris

Da revolutionen bryder ud, forandres forholdene for familier, embedsmænd og mennesker med forbindelser til adelen. Dickens beskriver blandt andet stormen på Bastillen og de revolutionære domstoles arbejde. I romanens sidste del bliver rejsen mellem London og Paris stadig farligere, og personer, som tidligere kunne bevæge sig mellem landene, risikerer nu at blive fanget i mistanke og politiske opgør. De afgørende begivenheder i slutningen kan bedst opleves uden at kende udfaldet på forhånd.

Handlingen spænder over en lang periode: Den første del foregår især i 1775, en senere del omkring 1780 og de følgende år, og den afsluttende del under revolutionens mest voldsomme fase i 1790’erne. Baggrunden er historiske begivenheder, men Lucie, Manette, Carton og Darnay er fiktive personer. Romanen skal derfor ikke forveksles med en historisk beretning skrevet af et øjenvidne til revolutionen.

London, Paris og romanens opbygning

Fortællingen skifter mellem de to storbyer, mellem retssale, familiehjem, bankkontorer, landeveje og offentlige pladser. Tellson’s Bank har forbindelse til begge byer, og personer som Lorry er med til at knytte de forskellige handlingssteder sammen. Dickens indleder flere forløb, før deres indbyrdes sammenhæng bliver tydelig. Romanen er inddelt i tre bøger og består af 45 kapitler.

I romanens skildring af det franske samfund optræder både aristokrater og mennesker, der lever i fattigdom eller er udsat for overgreb. Revolutionen åbner for andre magtforhold, og romanen skildrer også vold begået i revolutionens navn. De politiske begivenheder er hele tiden flettet sammen med enkelte familiers historie og med den betydning, slægtskab kan få, når et menneske bliver bedømt ud fra sin baggrund.

Udgivelsen i 1859

A Tale of Two Cities begyndte som føljeton i Dickens’ ugeblad All the Year Round den 30. april 1859. De sidste afsnit udkom den 26. november samme år. Samtidig blev den udsendt i illustrerede månedshæfter hos Chapman & Hall, og en samlet bogudgave fulgte i 1859. Illustrationerne til de engelske hæfter blev tegnet af Hablot Knight Browne, kendt under kunstnernavnet Phiz.

Udgivelsesformen betød, at romanen nåede læsere af bladet, mens historien stadig var under offentliggørelse. Et ugentligt kapitel kunne afslutte en scene og lade et nyt spørgsmål stå åbent til næste nummer. Den første udgave fra 1859 er bevaret i bibliotekssamlinger og på digitale arkiver; nyere engelske og danske udgaver kan have andre pagineringer og omslag, men er udgaver af samme roman.

Dickens skrev også teater og optrådte i amatørforestillinger. I sit forord til romanen pegede han på arbejdet med Wilkie Collins’ skuespil The Frozen Deep som en anledning til fortællingens grundidé. I et foredrag på Gresham College gennemgår Dickens-forskeren Tony Williams denne forbindelse og viser, hvordan forfatterens teaterarbejde og arbejde med romanen lå tæt på hinanden i slutningen af 1850’erne.

Forskning og modtagelse

Historikere og litteraturforskere har beskæftiget sig med romanens forhold til den franske revolution og til den britiske samtid, hvor Dickens skrev. I en forskningsartikel fra 2022 læser Lanya Lamouria romanen i forbindelse med britiske diskussioner om demokrati og parlamentariske reformer.

Litteraturforskeren Andrew Sanders beskriver i et kapitel om aristokratiet Dickens’ fremstilling af den privilegerede franske overklasse og overgrebene under det gamle styre. Philip V. Allingham gennemgår romanens tidsforløb, personer og udgivelseshistorie på The Victorian Web. Disse tekster giver forskellige indgange til det samme værk: en politisk analyse, et studie af den sociale baggrund og en detaljeret historisk introduktion.

To byer står i Charles Dickens’ forfatterskab ved siden af romaner, der i højere grad følger en enkelt hovedpersons opvækst eller hverdag i England. I Store forventninger er det eksempelvis Pip, der fortæller om sin egen vej fra barndom til voksenliv. I To byer fordeles handlingen på flere familier og på to lande i en periode med store politiske omvæltninger.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

  • Tony Williams: Dickens: A Tale of Two Cities, Gresham College (engelsk, foredrag og fuld udskrift). Om romanens tilblivelse, teatret og byerne; frit tilgængeligt og med omtale af slutningen.
  • Lanya Lamouria: Democracy, Terror, and Utopia in Dickens’s A Tale of Two Cities, Victorian Literature and Culture, 2022 (engelsk, forskning). Om demokrati i Dickens’ historiske roman; abstract frit tilgængeligt, fuldtekst kan kræve adgang.
  • Andrew Sanders: The aristocracy, i Charles Dickens in Context, Cambridge University Press, 2011 (engelsk, forskningskapitel). Om fremstillingen af aristokratiets magt; abstract frit tilgængeligt, bogen kan kræve adgang.
  • Philip V. Allingham: A Synopsis of Dickens’s A Tale of Two Cities (1859), The Victorian Web (engelsk, faglig introduktion). Kronologi, personer og publikationshistorie; frit tilgængelig, med spoilere.

Kilder og dokumentation

Medvirkende

Scroll to Top