Ficciones

Af /

Ficciones er en novellesamling af den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, udgivet i Buenos Aires i 1944. På dansk kendes samlingen som Fiktioner. Den består af korte fortællinger, der blandt andet handler om et opdigtet land i et opslagsværk, en labyrint af bøger og en mand, som vil skrive Don Quijote på ny. Personer og steder kan fremstå dokumentariske, selv når fortællingerne foregår i opdigtede universer. Flere af teksterne havde været offentliggjort før bogudgaven, og samlingen har siden været genudgivet i udvidede former.

To dele samlet i én bog

Første del har titlen El jardín de senderos que se bifurcan – Haven med stier, der deler sig – og udkom oprindeligt som en selvstændig samling i 1941. I 1944 blev den forenet med den nye del Artificios under fællestitlen Ficciones på forlaget Sur. Den oprindelige 1944-udgave bestod af 13 fortællinger. En udvidet udgave fra 1956 med yderligere tre tekster er blevet almindeligt udbredt; derfor er indholdsfortegnelsen ikke nødvendigvis identisk i alle udgaver.

Borges havde allerede udgivet digte, essays og korte prosatekster, inden disse fortællinger blev samlet. Han arbejdede i Buenos Aires’ litterære miljø, blandt andet omkring tidsskriftet Sur, og havde beskæftiget sig med oversættelse og litteraturhistorie. Hans litterære produktion i perioden omkring anden verdenskrig omfattede både tekster med genkendelige argentinske miljøer og beretninger, der foregiver at være lærd dokumentation. Ficciones tilhører den sidste del af denne produktion, men fortællingerne er ikke essays, selv om nogle benytter essayets form.

Et leksikon, et bibliotek og en forfatter

I »Tlön, Uqbar, Orbis Tertius« opdager en fortæller, der bærer Borges’ navn, og vennen Adolfo Bioy Casares en usædvanlig oplysning i et opslagsværk. Et land ved navn Uqbar optræder i ét eksemplar, men ikke i andre udgaver. Deres søgen efter forklaring leder videre til beskrivelser af Tlön, en hel verden med egen historie, egne sprog og egne forestillinger om virkeligheden. Fortællingen fremlægges gennem bøger, samtaler og fundne dokumenter; dens senere udvikling afsløres ikke her.

»Pierre Menard, forfatter til Don Quijote« handler om en opdigtet fransk forfatter, som har sat sig for at frembringe tekst, der ord for ord svarer til passager fra Miguel de Cervantes’ roman. Historien fremsættes som en omtale af Menards forfatterskab med bibliografiske detaljer og kommentarer. Læseren møder derfor både den navngivne fiktive forfatter, den eksisterende roman og en fortæller, der fremfører sin vurdering af arbejdet. Den form er et konkret eksempel på samlingens brug af litterære dokumenter som fortælleramme.

I »Babels bibliotek« er fortællingens verden et bibliotek med uoverskueligt mange bøger. Fortælleren beskriver dets opbygning, de bøger der findes der, og menneskers forsøg på at forstå, hvad samlingen indeholder. I »Haven med stier, der deler sig« følger læseren en mand under første verdenskrig, hvor en efterretningsopgave forbindes med historien om en kinesisk forfader og hans usædvanlige projekt. De to noveller foregår i forskellige miljøer og har ikke fælles hovedpersoner.

»Funes med den vidunderlige hukommelse« skildrer en ung mand, som efter en ulykke kan huske et usædvanligt stort antal enkeltheder. Beretningen fortælles af en person, der har mødt Funes og forsøger at gengive deres samtaler. I »Det hemmelige mirakel« er hovedpersonen en forfatter i Prag under den nazistiske besættelse, som står over for sin henrettelse. Disse fortællinger viser samlingens spændvidde uden at forudsætte, at novellerne skal læses som ét fortløbende handlingsforløb.

Danske oversættelser og forskellige udgaver

Den danske titel Fiktioner har været anvendt gennem flere årtier. Dansk Forfatterleksikon registrerer en dansk bogudgave allerede i 1970 med Eva Dam Jensen og Uffe Harder som oversættere. Det er derfor misvisende at kalde 1998 for samlingens første danske udgivelsesår. Gyldendal udgav i 1998 en nyere oversættelse ved Peter Poulsen. Denne tekst indgik senere i samleudgaven Fiktioner og andre fiktioner fra 2012 sammen med andre Borges-samlinger.

Ved opslag i biblioteker er det vigtigt at skelne mellem den argentinske original fra 1944, eventuelle senere udvidede udgaver og bøger på dansk. Samlingens titel er både navnet på det selvstændige værk og en del af titlen på større udvalg. Oplysninger om et bestemt oplag, et ISBN eller en konkret oversætter kan derfor ikke uden videre overføres til alle andre udgaver af Ficciones. Det gælder også de noveller, der er tilføjet i senere udgivelser.

Kritik og litteraturhistorisk efterliv

Novellerne fik voksende international udbredelse gennem oversættelser i årene efter anden verdenskrig. I 1972 fremhævede kritikeren Michael Wood i The New York Review of Books netop de korte fiktioner fra 1940’erne som centrale i Borges’ forfatterskab. Wood behandler blandt andet »Babels bibliotek« og Borges’ måde at lade fortællingerne fremstå som undersøgelser eller omtaler af andre tekster. Det er Woods vurdering og ikke en selvstændig konklusion om bogens kvalitet.

Litteraturforskeren Daniel Balderston undersøgte i Out of Context fra 1993 konkrete historiske og politiske forbindelser i en række af Borges’ fortællinger. James Woodall beskrev i The Guardian i 1999 samlingens rolle i Borges’ internationale gennembrud og fremhævede hans særskilte plads ved siden af den latinamerikanske romankunst. Denne forsknings- og kritikhistorie gør det muligt at læse forskellige menneskers fortolkninger uden at lægge en samlet forklaringsnøgle ned over novellerne. Til sammenligning findes på sitet også Hundrede års ensomhed, en senere latinamerikansk roman med en helt anden fortælleform.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

  • Nicoline Siebken Skandov — Nicoline Siebken Skandov, »Fiktioner«, Forfatterweb (2014; dansk). Introduktion til samlingen, især »Tlön, Uqbar, Orbis Tertius«; delvis adgang, fuld artikel kan kræve bibliotekslogin.
  • Michael Wood — Michael Wood, »Borges’s Surprise!«, The New York Review of Books, 1. juni 1972 (engelsk). Litterær kritik af Borges’ noveller med omtale af Ficciones; delvis adgang, resten kan kræve abonnement.
  • Daniel Balderston — Daniel Balderston, Out of Context: Historical Reference and the Representation of Reality in Borges, Duke University Press (1993; engelsk). Akademisk studie af historiske referencer i udvalgte fortællinger; forlagsbeskrivelse åben, bogadgang kan kræve køb/bibliotek.
  • James Woodall — James Woodall, »Rebirth of the true Georgie«, The Guardian, 16. januar 1999 (engelsk). Kritisk introduktion til Borges’ modtagelse og Ficciones’ placering i forfatterskabet; frit tilgængelig.

Kilder og dokumentation

Medvirkende

Scroll to Top