Abrikostræer, fugle, kemiske stoffer og atomvåben optræder i Inger Christensens digtsamling Alfabet fra 1981. Bogen har ingen gennemgående romanhandling, men et nøje tilrettelagt forløb af fjorten dele, hvor bogstaver og tal bestemmer tekstens vækst. Den begynder ganske kort og bliver stadig mere omfattende. Her får du et overblik over samlingens konkrete indhold og opbygning, dens plads i Christensens forfatterskab og arbejdet med at oversætte den. Nederst findes både en dansk analyse, en forskningsartikel og en oversætters beretning om mødet med bogen.
Et digtforløb fra a til n
Hver hoveddel er knyttet til et bogstav. Forløbet går fra a til n, så bogen gennemfører ikke hele alfabetet. Samtidig følger delene Fibonacci-talrækken: 1, 2, 3, 5, 8 og videre, idet hvert nyt tal dannes ved at lægge de to foregående sammen. Tallene styrer antallet af verslinjer. Den første del har således én linje, mens den sidste har 610. Bogstaverne leverer en anden rækkefølge, som blandt andet høres i ordenes begyndelseslyde.
De korte første dele nævner ting, dyr og planter. Senere kommer længere passager med mennesker, steder, erindringer og handlinger. Gentagelser forbinder tekststykkerne, men indholdet begrænser sig ikke til en opremsning af ord med samme begyndelsesbogstav. Der indgår også beskrivelser af ødelæggelse, våben og radioaktivitet. Læseren møder på den måde både hverdagslige genstande og fænomener, som hører til det tyvende århundredes krigs- og atomteknologi.
I sin analyse på Litteratursiden gennemgår Victor Ovesen de to regelsystemer og deres forbindelse til bogens naturbeskrivelser. Han læser samlingen med særlig opmærksomhed på forholdet mellem sproget og den omgivende verden. Den fortolkning udfoldes i hans tekst; bogens synlige bogstavrækkefølge og linjetal kan derimod beskrives direkte som en del af dens form.
Christensens bøger og den kolde krigs samtid
Christensen debuterede med Lys i 1962 og udgav året efter Græs. Da Alfabet kom i 1981, havde hun også skrevet det omfattende digtværk Det fra 1969. Hun arbejdede altså allerede som etableret digter, før hun kombinerede alfabetet og talrækken i denne bog. Ti år senere udkom Sommerfugledalen, en sonetkrans bestående af femten sonetter. De to værker bruger forskellige faste former og bør ikke beskrives som dele af samme digtforløb.
Alfabet udkom under den kolde krig. Atomvåben og muligheden for omfattende ødelæggelse hører til dens historiske samtid og optræder konkret i teksten. I sin introduktion til forfatterskabet fremhæver Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen netop samlingens sammenstilling af natur og menneskeskabt ødelæggelse. Hun placerer den i et længere forfatterskab, hvor arbejdet med form og verdensbeskrivelse bliver ved med at ændre sig.
En anden indgang findes hos forskeren Niels Wilde. Hans artikel fra 2021 behandler blandt andet Alfabet og Det i forbindelse med filosofiske spørgsmål om sprog, natur og virkelighed. Artiklen er ikke en enkel introduktion til samlingens handling eller et facit til de enkelte digte. Den dokumenterer en bestemt forskers læsning og giver adgang til den argumentation og de tekststeder, han bygger på.
Fra dansk bog til engelsk oversættelse
Den engelske oversætter Susanna Nied fortæller i et interview med Iris Cushing, at hun modtog Alfabet i slutningen af november 1981. Hun havde allerede arbejdet med Christensens tidligere digte og var begyndt at korrespondere med hende. Den nye bog fik Nied til straks at forsøge sig med en oversættelse, længe før den engelske udgave blev offentliggjort.
Interviewet beskriver også deres konkrete uenigheder. Et centralt spørgsmål var, hvordan det tilbagevendende danske verbum »findes« skulle gengives. Christensen foretrak en løsning, som Nied først var tøvende over for. De diskuterede både ordvalg og lyd, og Nied besøgte siden digteren i København. Beretningen giver et usædvanligt indblik i et samarbejde, hvor både tekstens betydning og dens sproglige mønster skulle fungere på et andet sprog.
Nieds engelske alphabet udkom hos Bloodaxe i 2000 og hos New Directions i USA i 2001. På dansk er samlingen blevet genudgivet flere gange; Gyldendals indbundne udgave fra 2020 er en senere udgivelse af værket fra 1981. Det er fortsat den danske bog og dens opbygning, som er udgangspunktet her. Oversættelsen er relevant som en del af bogens internationale udgivelseshistorie og som baggrund for Nieds beskrivelse af arbejdet.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Christensen, Inger – Alfabet — Victor Ovesen, Litteratursiden, 15. juli 2019. Analyse; dansk. Gennemgår bogstavsystemet, talrækken og sin læsning af natur og sprog. Fri adgang; behandler hele samlingen.
The Soul Might Well Have Been Dreamed by Cicadas: Inger Christensen’s Speculative Realism — Niels Wilde, Stasis 9(1), 2021. Forskningsartikel; engelsk. Filosofisk læsning med afsnit om blandt andet Alfabet og Det. Fri adgang til artikel og PDF; fagligt krævende.
Susanna Nied on Translating alphabet by Inger Christensen (Part One) — Iris Cushing og Susanna Nied, Circumference, uden sikker publiceringsdato på siden. Interview om oversættelse; engelsk. Nied fortæller om kontakten med Christensen og konkrete oversættelsesvalg. Fri adgang.
Kilder
Gyldendal: Alfabet. Førsteudgivelse og oplysninger om genudgaven fra 2020.
Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen: Inger Christensen og de svimlende melodiske digte. Forlagsintroduktion fra 3. april 2024 om bøgerne og forfatterskabet.
New Directions: alphabet. Den amerikanske udgave fra 2001 og Susanna Nied som oversætter.
Medvirkende
- Inger Christensen (Forfatter)