Victor Hugo (1802–1885) var fransk digter, dramatiker, romanforfatter og politisk engageret offentlig person. Han skrev gennem mere end seks årtier og blev en hovedskikkelse i den franske romantik. På dansk er han især kendt for Klokkeren fra Notre Dame og De elendige, men hans produktion rummer også drama, lyrik og essays. Hans forfatterskab tog form under skiftende regimer, fra tiden efter Napoleon til Den Tredje Republik. Politiske konflikter førte ham i langvarigt eksil, hvor han fortsatte med at udgive nogle af sine mest læste værker.
Fra Besançon til Paris
Victor-Marie Hugo blev født den 26. februar 1802 i Besançon. Hans far var officer og senere general i Napoleons hær. Familiens ophold flere steder i Europa gav drengen erfaringer uden for Frankrig, men efter forældrenes brud voksede han fortrinsvis op hos sin mor i Paris. Han begyndte tidligt at skrive og var som ung med til at udgive tidsskriftet Le Conservateur littéraire sammen med sine brødre. De første digtsamlinger kom fra 1822, hvor han også giftede sig med Adèle Foucher.
I 1820’erne blev Hugo en fremtrædende stemme i det litterære miljø omkring romantikken. Han skrev både for tidsskrifter og til teatret, samtidig med at han udgav lyrik og romaner. De første år var han politisk royalist, men hans offentlige holdninger ændrede sig siden. Litteraturhistorikerne Hans Peter Lund og Per Jonas Storsve beskriver i deres portræt på Lex, hvordan de franske revolutioner og hans senere kamp mod kejserdømmet kom til at præge både hans offentlige virke og bøger.
Teater, lyrik og den romantiske bevægelse
Hugo deltog i opgøret med de klassiske regler for fransk dramatik. Forordet til skuespillet Cromwell fra 1827 blev en vigtig programtekst, og opførelsen af Hernani i 1830 skabte en omfattende teaterdebat. Senere fulgte blandt andet Ruy Blas (1838). Hans skuespil var samtidig med til at samle unge forfattere og kunstnere, der ønskede nye dramatiske former. Niels Vestergaard behandler dette teatergennembrud i sit portræt af Hugo på Forfatterweb.
Lyrikken spillede en mindst lige så stor rolle. Les Orientales (1829) viste hans interesse for andre egne af verden, mens Les Contemplations (1856) samlede digte med afsæt i blandt andet personlige tab og erindringer. Han skrev digte i store serier og udgav senere flere dele af La Légende des siècles (1859, 1877 og 1883), som bruger historiske perioder og skikkelser som stof. Det er vigtigt for helhedsbilledet, at Hugo ikke blot var romanforfatter.
Fem centrale værker
Le Dernier Jour d’un condamné (1829). Den korte roman følger en dødsdømts sidste tid og skildrer hans oplevelser, mens henrettelsen nærmer sig. Den udkom senere på dansk under blandt andet titlen Den Dødsdømtes sidste Dag. Bogen har en direkte forbindelse til Hugos offentlige modstand mod dødsstraffen.
Notre-Dame de Paris (1831). Romanen, der på dansk er kendt som Klokkeren fra Notre Dame, foregår i middelalderens Paris. Blandt personerne er klokkeren Quasimodo, Esmeralda og ærkediakonen Claude Frollo. Katedralen og byens gader udgør væsentlige dele af miljøet. Hugos skildring blev siden grundlag for både film og teaterbearbejdelser.
Les Châtiments (1853). Digtsamlingen blev skrevet efter Louis-Napoléon Bonapartes statskup i 1851, som havde tvunget Hugo i eksil. Den retter politisk kritik mod Napoleon 3. og viser, hvordan hans digtning også kunne fungere som offentlig opposition.
Les Misérables (1862). Romanen, på dansk De elendige, følger blandt andre Jean Valjean, den tidligere straffefange, som forsøger at skabe sig et nyt liv. Andre centrale personer er Fantine, Cosette og politibetjenten Javert. Historien udspiller sig over flere årtier i Frankrig og omfatter blandt andet begivenhederne omkring opstanden i Paris i 1832.
Quatrevingt-Treize (1874). Den historiske roman behandler konflikter under Den Franske Revolution med særlig vægt på begivenhederne i Vendée i 1793. Den udkom også på dansk under titlen 1793. Sammen med de øvrige romaner viser den, hvor ofte Hugo vendte tilbage til historiske begivenheder som fortællestof.
Eksil og politisk engagement
Hugo blev optaget i Det Franske Akademi i 1841 og blev senere aktiv politiker. Efter revolutionen i 1848 sad han som folkevalgt, men modsatte sig statskuppet i december 1851. Han forlod Frankrig og boede først på Jersey og derpå på Guernsey. Eksilet kom til at vare indtil Napoleon 3.s fald i 1870. Han var ikke afskåret fra sit publikum: bøgerne blev udgivet, læst og diskuteret, selv om han levede uden for hjemlandet.
Hans personlige og politiske erfaringer optræder i både digte, taler og lange prosaværker. Forskeren Kathryn M. Grossman beskriver i sin faglige oversigt, hvordan Hugos romantiske litteratur forbindes med hans skift fra støtte til monarkiet mod en republikansk offentlig position. Det er en forskers sammenfatning af forfatterskabet, ikke en fortolkning tilføjet af Litteraturnet.
Danske udgaver, modtagelse og efterliv
Hugos bøger nåede tidligt danske læsere. Le Dernier Jour d’un condamné blev oversat i 1800-tallet, og Notre-Dame de Paris findes i danske udgaver fra blandt andet 1883. Les Misérables kom på dansk i forkortede udgaver fra 1862, mens Lex angiver 2014 som året for den første uforkortede danske udgave. De forskellige udgaver bør holdes adskilt: en dansk titel og et dansk årstal er ikke nødvendigvis værkets oprindelige udgivelsesår.
Hugo døde i Paris den 22. maj 1885 og blev begravet i Panthéon efter en stor offentlig ceremoni. Hans romaner fik siden et omfattende liv uden for bogmediet. De elendige blev blandt andet omsat til musical og film, og en filmatisering fra 1998 blev instrueret af Bille August. I fransk litteraturhistorie læses Hugo ofte sammen med andre store forfattere fra 1800-tallet, blandt dem Gustave Flaubert, som skrev Madame Bovary, og den yngre Émile Zola. Deres værker tilhører forskellige litterære retninger, men giver tilsammen et indblik i periodens franske prosa.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Hans Peter Lund og Per Jonas Storsve: Victor Hugo. Lex, senest ændret 3. september 2025. Dansk; frit tilgængelig. Fagligt, redigeret litteraturhistorisk portræt om romantikken, de politiske brud, lyrikken og centrale romaner.
Niels Vestergaard: Victor Hugo. Forfatterweb, hovedtekst 2010, bibliografisk opdateret november 2023. Dansk; læsbar på siden, enkelte funktioner kræver login. Journalistisk og litteraturformidlende forfatterportræt med særskilt behandling af Hernani, Notre-Dame de Paris og Les Misérables.
Kathryn M. Grossman: Victor Hugo’s Romantic Registers. Wiley, 19. december 2019. Engelsk; resumé åbent, fuldtekst kan kræve adgang. Forskningsbaseret kapitel om Hugos forskellige genrer og hans forhold til romantikken og politik.
Clara Rodríguez Herrera: Victor Hugo y las lecturas de «Les Misérables» desde Lamartine hasta Vargas Llosa. Thélème, 2017. Spansk; videnskabelig artikel med tilgængeligt resumé. Sammenligner navngivne kritikeres og forfatteres historiske læsninger af romanen.
Biografiske og bibliografiske kilder
Datering af danske udgaver og oplysninger om eksilet er kontrolleret mod Lex og bibliografien hos Forfatterweb. Oplysninger om museets samlinger og forfatterens hjem findes hos Maisons de Victor Hugo.
Billedkreditering
Foto: Étienne Carjat (1876), Bibliothèque nationale de France / Wikimedia Commons. Public domain. Nedskaleret til visning på hjemmesiden; ingen motivbeskæring.
Værker
- Les Misérables (Forfatter)