Hvordan begynder man på en roman, hvis hovedpersoner er løsrevne ører? Per Højholts Auricula fra 2001 er en bog, hvor den korte handlingsbeskrivelse ikke fortæller ret meget om læseoplevelsen. Til gengæld findes der gode indgange til værket: en samtidig anmeldelse af Lars Bukdahl og en senere analyse af Brian Benjamin Hansen. De giver forskellige muligheder for at nærme sig romanen uden at reducere den til en gåde med ét facit.
Romanen har både samtidige anmeldelser og senere faglige læsninger, der belyser forskellige sider af dens litterære form. Den gamle LitteraturNet-adresse rummede Bukdahls engelsksprogede anmeldelse, New Ears for the Century. Originalen kan fortsat læses i webarkivet.
Hvad er Auricula?
Gyldendals præsentation af romanen tager udgangspunkt i en usædvanlig begivenhed: Den 7. september 1915 opstår en fuldstændig stilhed, og i dette øjeblik undfanges et antal ører. Som beskrevet af Brian Benjamin Hansen rejser de løsrevne ører rundt i Europa og møder blandt andre Franz Kafka, Erik Satie og Marcel Duchamp. Bogen bruger på den måde det fantastiske udgangspunkt til at bevæge sig gennem 1900-tallets kunst, avantgarde og kulturhistorie. Romanen rummer omfattende historisk stof, selv om dens persongalleri og handlingsgang er usædvanlige.
Udgivelsesåret er 2001, men arbejdet strakte sig over mange år. Brian Benjamin Hansen angiver perioden 1978–2001. For den, der primært kender Højholt gennem Gittes monologer, er romanen derfor en anden indgang til et omfattende forfatterskab. Vores portræt af Per Højholt giver et kort overblik over den større sammenhæng.
Lars Bukdahls samtidige anmeldelse
Bukdahls anmeldelse blev bragt i Danish Literary Magazine, nummer 20, efteråret 2001, i Mark Mussaris engelske oversættelse. Han sætter romanen i forbindelse med Laurence Sterne og James Joyce og fremhæver dens blanding af litterær lærdom, fantasi og komik. Marcel Duchamp får en særlig plads i hans præsentation.
Det er en stærkt begejstret anmeldelse, og det er nyttigt at læse den som netop en vurdering fra udgivelsestiden. Dens sammenligninger giver forslag til litterære forbindelser; de er ikke en liste over bøger, man skal have læst på forhånd. Læs anmeldelsen for dens argumenter og eksempler, og hold dem adskilt fra de forventninger, du selv tager med til romanen.
Brian Benjamin Hansens analyse
I analysen på Litteratursiden undersøger Brian Benjamin Hansen forholdet mellem romanen og den europæiske avantgarde. Han betoner blandt andet tekstens lange sætningsforløb og dens interesse for kunstens materiale og muligheder. Hans læsning forbinder Højholts humor med en fortsat undersøgelse af avantgardens projekt.
Analysen er dateret 30. april 2007. Den giver dermed et senere perspektiv end Bukdahls anmeldelse. De to tekster kan læses sammen, men bør citeres hver for sig: Det skal fremgå, hvilken skribent en bestemt vurdering kommer fra.
Flere dokumenterede læsninger af romanen
Vil man undersøge Auricula nærmere, er der et bredere forskningsspor end de to lettest tilgængelige anmeldelser. Birgitte Bjældes bibliografi på Litteratursiden registrerer blandt andet Carsten Madsens artikel Et gigantisk løsøre fra Kritik nr. 151 (2001) og Ib Johansens Splinter af stilhedens troldspejl fra K&K (2002). Det er præcise henvisninger til tekster om romanen, som kan søges via bibliotekernes tidsskrifts- og bogsamlinger.
Dansk litteraturs historie på Lex beskriver desuden Auricula som et centralt led i Højholts parodiske forfatterskab og sammenholder arbejdet med blandt andet Poul Vads Kattens anatomi. Det giver en litteraturhistorisk ramme for den bog, der ellers let reduceres til sin opsigtsvækkende idé med ørerne. På Litteraturnet kan man også læse om Poul Vads forhold til litteratur og kunst.
Udgaver og videre læsning
Bibliotek.dk registrerer Auricula med førsteudgave på Gyldendal i 2001 og en anden udgave fra 2002. Der findes også en e-bogsudgave og indlæste lydbogsudgaver. Gyldendals aktuelle præsentation omfatter en paperback på 368 sider med ISBN 9788702007572, udgivet i 2002. Bogens førsteudgivelse skal derfor ikke dateres efter den paperbackudgave, som forlaget aktuelt viser.
Biblioteksposten samler desuden en række anmeldelser fra udgivelsesåret: blandt andet Lars Bukdahl i Weekendavisen, Erik Skyum-Nielsen i Information og Thomas Bredsdorff i Politiken, alle dateret 18. maj 2001. Bemærk også en forskel mellem kilderne: Den arkiverede engelske Bukdahl-anmeldelse angiver 1917 som året for stilheden, mens romanens handling ifølge Gyldendal, Bibliotek.dk og Brian Benjamin Hansen indledes i 1915.
Kilder og videre læsning
- Lars Bukdahl: New Ears for the Century, 2001 – samtidig anmeldelse, oversat af Mark Mussari.
- Brian Benjamin Hansen: Højholt, Per – Auricula – analyse, 2007.
- Litteratursiden: Litteratur om Auricula – henvisninger til yderligere litteratur.
- Bibliotek.dk: Auricula – førsteudgave fra 2001, senere udgaver, anmeldelser og lånemuligheder.
- Dansk litteraturs historie: Nuet druknet i latter – Per Højholt – litteraturhistorisk kontekst.