Lene Kaaberbøl

Lene Kaaberbøl, født i 1960, har skrevet til både unge og voksne, på dansk og engelsk og i flere genrer. Hun begyndte med hestebøger som teenager og blev siden kendt for Skammerens datter og serien Vildheks. Sammen med Agnete Friis skabte hun krimierne om sygeplejersken Nina Borg, og alene skrev hun de historiske kriminalromaner om Madeleine Karno. I 2026 modtog hun Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Fondens begrundelse fremhæver især hendes arbejde med at bringe unge læsere ind i fantasy og hendes betydning for genrens udvikling i Danmark. Det er et langt forfatterskab, hvor børnebøger og voksenbøger løber ved siden af hinanden.

Lene Kaaberbøl på Bogforum i København i 2012
Lene Kaaberbøl på Bogforum i København, november 2012.

En tidlig debut og mange år som lærer

Kaaberbøl blev født i København den 24. marts 1960. Efter de første år på Sjælland flyttede familien til Malling syd for Aarhus. Hun interesserede sig som barn både for heste og for at skrive. De to interesser mødtes i Den første bog om Tina og hestene, der udkom i 1975, da hun var femten år. Den blev fulgt af flere bøger om Tina.

Efter gymnasiet læste hun engelsk og dramaturgi på Aarhus Universitet og blev cand.mag. i 1985. Hun underviste siden i gymnasiet og skrev bøger ved siden af lærerarbejdet. Først i 2002 blev forfatterskabet hendes fuldtidsbeskæftigelse. Den tidlige debut blev altså ikke straks begyndelsen på et arbejdsliv, hvor hun udelukkende levede af bøgerne.

I Charlotte Hitzners portræt på Forfatterweb fortæller Kaaberbøl om sit møde med Ursula K. Le Guins Jordhavet-bøger under et ophold i USA som attenårig. Hun fremhæver dem som en afgørende læseoplevelse. Statens Kunstfonds senere præsentation nævner desuden Astrid Lindgren blandt hendes forbilleder. Disse forbindelser viser, hvilke forfatterskaber hun selv har peget på, når hun har fortalt om sin vej ind i de fantastiske fortællinger.

Dina og skammerens blik

Skammerens datter udkom i 2000. Dina har arvet sin mors evne til at få mennesker til at genopleve det, de skammer sig over, når hun ser dem i øjnene. Moren bliver tilkaldt til Dunark for at undersøge en anklage mod fyrstesønnen Nicodemus. Da hun ikke bekræfter anklagen, bliver også Dina hentet, og de to kommer i fare.

Historien foregår i en opdigtet verden med fyrster, klaner og drager. Dinas særlige evne er både en del af retshåndhævelsen og et problem i hendes daglige omgang med andre, som undgår hendes blik. Første bind blev fulgt af Skammertegnet og Slangens gave i 2001 og Skammerkrigen i 2003. De fire bøger udgør tilsammen Skammerserien.

Serien er senere blevet til både teater og film. Den første filmatisering kom i 2015, og en efterfølger kom i 2019. Ved første bogs tyveårsjubilæum udkom en illustreret udgave med billeder af Emil Landgreen. Jette Holmgaard Greibe vurderer i sin anmeldelse fra 2021, at illustrationerne forstærker fortællingens mørke atmosfære. Hendes tekst behandler denne særlige udgave, hvis billeder blev til længe efter den oprindelige roman.

Claras vej ind i Vildheks

Med Ildprøven fra 2010 begyndte serien Vildheks. Den tolvårige Clara lever først i en genkendelig nutidsverden, men et møde med en stor kat bliver begyndelsen på hendes opdagelse af en anden tilværelse. Hun viser sig at tilhøre en slægt af vildhekse og kommer i lære hos sin moster Isa.

Clara må lære at omgås dyr og bruge de særlige veje, som forbinder steder i vildheksenes verden. Undervejs møder hun Kimæra, og oplæringen bliver forbundet med konkrete prøver og farer. Viridians blod og Kimæras hævn fulgte i 2011, og senere kom yderligere bind. Hitzner beskriver i sin værkgennemgang netop blandingen af et almindeligt pigeliv og de nye regler, Clara skal lære i det fantastiske miljø.

Kaaberbøl har også skrevet bøger i Disneys W.I.T.C.H.-univers. De blev oprindeligt skrevet på engelsk. Det arbejde adskiller sig fra Skammerserien ved at foregå i et univers, som allerede var etableret, og viser samtidig, at hendes produktion ikke kun består af serier, hun selv har grundlagt.

Nutidige og historiske kriminalromaner

Drengen i kufferten fra 2008 er skrevet sammen med Agnete Friis. Sygeplejersken Nina Borg finder en levende dreng i en kuffert og forsøger at beskytte ham. Handlingen omfatter både København og mennesker med forbindelser til Litauen. Niels Vestergaard fremhæver på Forfatterweb, hvordan Ninas arbejde med udsatte flygtninge bliver en del af hendes rolle i kriminalhistorien. Bogen indledte forfatterparrets serie om Nina.

I Kadaverdoktoren fra 2010 flytter Kaaberbøl kriminalgåden til Frankrig i 1894. Madeleine Karno hjælper sin far, der undersøger mistænkelige dødsfald. I Charlotte Hvorslevs interview på Litteratursiden forklarer Kaaberbøl, at både byen Varbourg og selve forbrydelsesforløbet er opdigtede, mens hun har undersøgt de medicinhistoriske detaljer. Det historiske arbejde angår altså miljøet og datidens viden, ikke en genfortælling af en virkelig mordsag.

I samme interview forbinder hun børnebogen og krimien gennem kravet om fremdrift: Læseren skal have grund til at vende siden. Hun understreger også, at det kræver lige stor omhu at skrive for børn og for voksne. Med hædersydelsen i 2026 blev hele denne produktion anerkendt, mens Kunstfondens begrundelse især samlede opmærksomheden om Skammerserien og Vildheks og deres møde med nye generationer af læsere.

Anmeldelser, forskning og videre læsning

Charlotte Hitzner m.fl.: Lene Kaaberbøl. Forfatterweb, oprindeligt 2012; opdateret af redaktionen oktober 2026. Dansk. Fagligt portræt med hovedvægt på børnebøger og fantasy. Fri adgang til portrættet.

Jette Holmgaard Greibe: Skammerens datter. Litteratursiden, 25. marts 2021. Dansk. Anmeldelse af jubilæumsudgaven fra 2020 med Emil Landgreens illustrationer. Fri adgang.

Niels Vestergaard: Drengen i kufferten. Forfatterweb, 2012. Dansk. Faglig værkgennemgang om Nina Borg og Kaaberbøl og Friis’ fælles krimidebut. Fri adgang til teksten ved redigeringen.

Charlotte Hvorslev: Gotisk stemning for sarte sjæle. Interview med Lene Kaaberbøl. Litteratursiden, 14. december 2010. Dansk. Interview om historisk research og forskellen på at skrive for børn og voksne; en primærkilde til forfatterens arbejdsform. Fri adgang.

Øvrige kilder

Supplerende bibliografi: May Schacks opslag på Lex og Forfatterwebs gennemgang af de tidlige Vildheks-bøger. Hædersydelsen er dokumenteret i Statens Kunstfonds meddelelse fra 8. oktober 2026 og fondens begrundelse for tildelingen.

Billedkreditering

Foto: Mogens Engelund / Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0. Nedskaleret til webvisning uden beskæring.

Værker

Scroll to Top