Dina vil helst have venner, der tør se hende i øjnene. Men hun har arvet sin mors særlige evne: Hun kan få andre til at se og mærke det, de skammer sig over. I Skammerens datter fra 2000 sender Lene Kaaberbøl hende ind i en mordsag, hvor denne evne gør hende både eftertragtet og udsat. Romanen indleder den fire bind lange Skammerserie. Her præsenteres handlingen uden slutningen, sammen med forfatterens beretning om idéen og bogens senere illustrerede udgave og filmatisering.
Dina bliver hentet til Dunark
Dina bor med sin mor og sine søskende i en verden med borge, klaner og drager. Moderen Melussina er skammer og bliver tilkaldt, når skyld skal afgøres. Hendes evne kan afsløre noget, som en mistænkt forsøger at skjule, men den gør også almindeligt samvær besværligt. Folk ønsker sjældent at møde det blik, der kan blotlægge deres værste handlinger. Dina oplever samme afstand fra de andre børn.
Der kommer bud efter Melussina fra Dunark. Borgfyrsten og andre medlemmer af hans familie er blevet dræbt, og mistanken retter sig mod fyrstens søn Nicodemus, også kaldet Nico. Melussina skal undersøge, om han har begået mordene. Hun finder ikke den skyld, som andre forventer, at hun skal bekræfte. Dermed kommer hun i vejen for Drakan, der selv har interesse i, hvem der får magten.
Snart bliver Dina også hentet til borgen. Den opgave, der først blev præsenteret som hjælp til en undersøgelse, viser sig at være farlig for både mor og datter. Dina møder Nico og får grund til at tvivle på anklagen mod ham. Samtidig opdager hun, at det ikke er nok at kunne se sandheden, hvis magthaverne kræver et bestemt svar.
Dina og Nico forsøger at flygte. Undervejs må de gennem dragegården, hvor Dina bliver bidt. De har nu brug for hjælp, mens Melussina stadig er fanget. Romanen følger Dinas forsøg på at komme i sikkerhed og finde en vej tilbage til moderen. Mordsagen og kampen om magten i Dunark forbliver tæt forbundet med hendes egen og familiens overlevelse.
Idéen kom fra et blik
Kaaberbøl har selv fortalt, at hendes mor gav hende idéen til en skammer. Moderen kunne se meget gennemtrængende på hende og krævede øjenkontakt, når hun skældte ud. I et interview fra 2020 beskriver Kaaberbøl, hvordan dette hverdagslige minde blev til forestillingen om et menneske med en overnaturlig evne. Den afgørende beslutning kom dog først, da hun valgte at lade datteren fortælle historien frem for moderen.
I samme interview forklarer Kaaberbøl sit arbejde med sproget. Hun bestræbte sig på at skrive enkelt og bruge ord, som allerede havde været længe i dansk. Det er hendes egen forklaring på, hvorfor hun mener, at bogen har kunnet læses gennem flere årtier. Fortællingens verden er middelalderagtig, men handlingen er ikke knyttet til en bestemt historisk begivenhed eller en virkelig dansk by.
Dina er ikke en person, der fra begyndelsen ønsker at påtage sig en helterolle. Forlagets præsentation fremhæver tværtimod hendes ønske om et almindeligt liv og almindelige venner. Det giver et konkret udgangspunkt for eventyret: Hun bliver inddraget, fordi hendes mor er i fare, og fordi andre vil bruge hendes evne. For læsere, der søger andre fantasyværker, findes også Litteraturnets opslag om Hobbitten.
Fire bøger, illustrationer og film
Efter Skammerens datter fulgte Skammertegnet og Slangens gave i 2001 og Skammerkrigen i 2003. Første bind er således begyndelsen på Dinas længere historie. De senere bøger udvider både personkredsen og oplysningerne om hendes familie. Begivenheder fra fortsættelserne indgår ikke i handlingsreferatet ovenfor.
Tyveårsjubilæet blev markeret med en gennemillustreret udgave af første bind, som udkom den 11. september 2020 med billeder af Emil Landgreen. Jette Holmgaard Greibes anmeldelse fra 2021 handler om netop denne udgave. Hun fremhæver illustrationernes bidrag til bogens mørke stemning. Jeanne Goldbech lægger i sin anmeldelse fra 2020 især vægt på, hvor tydeligt hun oplever den beskrevne fantasyverden.
Historien blev filmatiseret i 2015 af Kenneth Kainz med manuskript af Anders Thomas Jensen. Produktionen var et dansk-norsk samarbejde med Nepenthe Film og Storm Films. Kaaberbøl har desuden fremhævet en skoleforestilling på teatret Gasværket som et særligt minde fra værkets liv på scenen. Bogens efterliv omfatter dermed både nye bogudgaver, teater og film.
Anmeldelser, forskning og videre læsning
Skammerens datter — Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden, 25. marts 2021. Anmeldelse af den illustrerede udgave; dansk. Omtaler Emil Landgreens illustrationer og fortællingens spænding. Fri adgang; afslører centrale begivenheder i mordsagen.
Boganmeldelse af »Skammerens datter« — Jeanne Goldbech, Jeanne Goldbechs hjemmeside, 8. april 2020. Personlig anmeldelse; dansk. Et kort handlingsreferat og en positiv vurdering af bogens univers. Fri adgang; omtaler handlingens udgangspunkt.
Kilder
Forfatterweb: Skammerserien. Handlingsforløb og seriens fire udgivelsesår.
Gyldendal: »Eventyr bliver aldrig uaktuelle«. Lene Kaaberbøls egne udsagn om inspiration, sprog og teater, 13. september 2020.
Gyldendal: Skammerens datter – pragtudgave. Den illustrerede udgave fra 2020 og forlagets præsentation af Dina.
Storm Films: The Shamer’s Daughter. Filmatiseringens år, instruktør, manuskriptforfatter og producenter.
Medvirkende
- Lene Kaaberbøl (Forfatter)